suzanne brøgger om kærlighed:
"Det bedste er, når du sådan møder et menneske, der bliver dit yndlingsmenneske, og som du kan føre livslange samtaler med"

påbegyndte en milliard beskeder til andreas igår, men huskede hver gang mig selv på at jeg ikke må kontakte ham (i hvert fald ikke for meget) og at jeg ligesom burde kunne holde mig i skinnet eftersom at det kun var... bumbumbum... et par timer siden, jeg havde snakket med ham på universitetet (kritisk hver anden onsdag). slettede beskederne inden jeg fik dem sendt.stolt af mig selv.

men kl 22.30 gav jeg op og ringede... snakkede en halv times tid og mærkede bare, at jeg er banket tilbage til, hvor jeg var...ved hver ansats han gjorde til at slutte samtalen af, gik jeg i panik og prøvede at holde på ham (dette ville IKKE blive en af brøggers livslange samtaler).

egentlig gjorde han mig bare i dårligt humør, for han sad og så tv og så tv og savlede over signe fra "sarah og signe". blev ved med at sige "holdkæft hvor er hun lækker, (ok, hun ER lidt lækker og har det sejeste tøj) og hvor fedt er det, når hun er høj, tynd og har langt glathår, og man selv er lille, tyk og har bølget hår?
følte den største lede ved mig selv, da samtalen var slut. over i det hele taget at have ringet, over min laskede krop og min kedelige stil. øv øv øv øv øv øv øv øv. lavede lang liste over, hvad jeg kunne gøre for at blive pænere. men det koster sgu alt sammen penge.

stod i dag op og gjorde hvad jeg magtede. svømmede. tog sol, spist lidt, men sundt. men jeg føler mig ikke særlig pænere.