Åhhhh!!!! Hvor er det dog en lykke for mig at kunne skrive dette dagbogs-indlæg idag! Jeg har nu endelig fået klar besked: Jeg har det sidste halve år eller mere lidt af en depression!
Færdig!
Med andre ord så er det altså ikke - som frygtet - mig der har udviklet mig til et dumt svin, men simpelthen min realitetssans, der er gået i kage!

Hvordan jeg fandt ud af det?
Jeg fik en Rivotril (en bestemt slags pille) her til aften, og den fjernede al den hævngerrighed, sårethed, arrigskab og vrede, jeg har følt i det sidste halve år eller mere... For et par timers tid - så vendte vreden tilbage! Men dermed kom svaret så også - at der ER noget galt med mig, for ellers ville pillen ikke have virket sådan!

Dette var så en konkret forklaring, men hvad jeg ikke hverken kan, eller BØR glemme, er, at jeg det sidste halvår har opført mig dybt, dybt urimeligt overfor andre mennesker - dem, jeg i "normal" tilstand holder usigeligt meget af, og som har fundet sig i... umenneskeligt meget fra min side - FORDI DE, TRODS ALT, TROEDE PÅ, DER BOEDE NOGET GODT INDENI MIG!!!!

Det er alle jer, jeg godt vil forsøge at sige undskyld til, og få understreget een gang for alle:

Jeg er både skamfuld og ulykkelig over de ting, jeg har gjort mod jer, eller sagt til jer, eller råbt af jer, eller...

I skal bare vide, at var rigtigt af jer at blive sårede eller kede af det eller ta' jer til hovedet. Det var ikke JER, der var noget galt med - det var MIG!!!!

Tak fordi I var søde at læse det!
Kærligst:

Frederik.