Når andre gør det jeg ikke fik gjort, det jeg ønskede at gøre da jeg fandt ud af, at alle andre gjorde det... den moderne fortvivlelse: altid at ville være et andet sted end dér hvor man er her og nu. Det moderne dilemma: at ville det hele og ikke være tilfreds med det man når. Den moderne overfladiskhed graver sig dybt ind i mig og har tag i mine indvolde, i mit indre drivværk: passionen, trangen til at udforske, drømmene.

Jeg føler mig for gammel til at opnå "noget" på trods af at jeg dybest set ikke giver meget for den biologiske alder i større samhænge, men hvad er det jeg skal opnå? Dét de andre opnår?

Ser mennesker i fjernsynet som jeg har gået i skole med. De har da opnået "noget", har de ikke? Jeg er squ da ikke vigtig nok til at komme i tv. Møder kvinder med 6 børn som er 5 år yngre end jeg selv. De har da opnået "noget", har de ikke? Jeg har 1 barn og føler mig fortvivlet over ikke at kunne forliges med rollen som mor. Mine forældre sælger deres forretning efter 35 år som selvstændige. De opnåede da "noget", gjorde de ikke? Jeg har stadig ikke noget arbejde. Min uddannelse er efterhånden ved at være et spøgelse på et papir som jeg ikke ved om jeg ønsker at opsøge. M tager på arbejde og foretager sig vigtige ting i det firma han har arbejdet for i 10 år. Han opnår "noget" hver dag, gør han ikke? Jeg foretager mig intet, sidder apatisk i mit liv som tilskuer og dagdrømmer. Tror på lidenskaben, men er bange for at fejle. Så hvad er det jeg opnår udover at føle mig sat af. Har jeg sat mig selv af?

Spørgsmålet er: kan jeg holde mig selv ud sekundet før jeg dør?