Jeg bliver tit sur på Michelle, og så bliver hun sur på mig, og så er vi bare sure på hinanden, plus at jeg bliver sur på mig selv pga. at jeg bliver sur på hende. Puha jeg skal vist lige have tjekket mit blodtryk ;-)
Mine tanker har kredset meget omkring Michelle og hendes situation efter at hun er stoppet på skolen.
Jeg fik lidt af et ” anfald ” i går efter at hun fortalte, at hun ikke havde været på arbejdsformidlingen. Det havde hun ikke nået, da hun havde været ude og søge arbejde. Selvfølgelig er det prisværdig at hun gør en indsats, men jeg gjorde meget ud af at forklare hende i torsdags, at det var vigtig at hun havde de praktiske og økonomiske ting i orden inden af hun gjorde noget som helst andet.
Under min talestrøm fortalte hun at hun faktisk ” kun ” er sygemeldt fra skolen, og at hun ville melde sig endelig ud på mandag.. Vi har aftalt at hun kommer her hjem i morgen, og så hjælper jeg hende med at få styr på hvad hun skal og hvornår på mandag. Hun skal også have lavet en skriftlig opsigelse på hendes lejlighed..
Set i bakspejlet var det måske ikke den bedste ide at starte på uddannelsen. Jeg har sparket hende bag i mange gange for at hun kom i gang med opgaver. Siddet og hjulpet hende med noget som jeg ikke har ret meget begreb om, og endda sendt hende ud af byen for at få hjælp..
Hun har altid haft faglige problemer, men aldrig været skoletræt. ( Mærkelig nok ). For nogle år siden kæmpede jeg i 1½ år med kommunen, for at få hende på et speciel kostskole på Fyn. Det blev simpelthen den bedste tid i hendes folkeskoletid. At hun så fik en kæreste som ødelagde det for hende, og hun droppede skolen pga. af ham, har hun fortrudt mange gange siden.
Hun har i alle årene haft koncentrations problemer, og mine tanker her kredset meget omkring dette her på det sidste. Måske har hun også et mindre ” handicap ” idet at selv små ting kan for hende blive uoverskuelige.
Med det som jeg efterhånden har oplevet med hende, så tror jeg ikke at det ” kun ” er umodenhed og alm. sløseri. Jeg tror at der ligger noget dybere i det…
Jeg har snakket med hende om at finde ud af om der er noget i mine anelser. Hun kan også selv se at det ikke altid lige fungere, at hun har nogen gange har nogle problemer som er uoverskuelige, og som i hendes øjne er håbløse.
Jeg føler at jeg lige nu sidder og undskylder hende, og at hun er stoppet på skolen, men det er ikke meningen.
Jeg ønsker bare at få klarlagt om hun måske har et problem, som kan mindskes ved at vi er opmærksomme på det, og kan hjælpe og støtte hende.
Jeg forlange og forventer ikke mere af mine børn end de formår. Men jeg ønsker at de skal havde de bedste betingelser for det de kan, og at de har det godt.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.