TEAM UNEASY - Tour de Camping

En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
Tredje Bog started
JesperSB
3 år siden
Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Livets Tankespind
Caby
9 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
7 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Længe oppe.. :-)
RachelBlack
11 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
16.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
håb
Halina Abram...
7 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
17 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
Vi kom hjem fra touren i går eftermiddags. Ifølge planen skulle vi først komme hjem søndag, men vi var løbet tør for skosåler efter adskillige kilometers vandring i skoven.

Nej, faktisk besluttede vi os for at tage hjem og male videre på lejligheden, og det skal vi så i gang med i dag.

Jeg skrev tour-dagbog, men nåede altså ikke længere end til forberedelsen til 3. etape, så her er hvad det blev til:

------

TEAM UNEASY - Tour de Camping

1. etape
½ times dieselinhalering på Århus Hovedbanegård, og vi har fået brændstof nok til 1. etape på Tour'en.
IC3-toget blev skrottet til fordel for det go'e gamle bumletog. Når vi endelig skal være primitive, skal vi sgu gøre det ordentligt.

Opvarmning til 2. etape: En rask 2,8-kms gåtur fra Skørping station og ud til campingpladsen - med fuld oppakning, selvfølgelig (ca. 75.000 kg: 1 stk. trolley, 1 stk. sportstaske, 2 stk. rygsække). Vel ankommet, hvilede vi en time, og gik så 2,8 km tilbage til Skørping for at handle ind, og 2,8 km tilbage til campingpladsen - inkl. varer.

Køleskabet - altså skabet der burde køle - virkede ikke helt efter hensigten, men kølede dog tåleligt efter nogle timer. Hvis bare vi dropper tanken om mælkeprodukter, så skal det nok gå.


2. etape
HUSK for H****** at købe termokande og tragt! Kaffe skal laves på den gammeldags måde. ISÆR når der sidder et brugt og muggent kaffefilter i kaffemaskinen, og termokanden er muggen i bunden. Fyld også ½-liters vandflaskerne. Det er MEGET vigtigt! ISÆR når den store 5-liter vanddunk er fyldt med gult klister og sorte prikker (døde fluer) i bunden.

Nå, efter at have sundet mig, kogte jeg noget vand og skyllede den værste mug væk, så der blev ikke lavet nogen investering i denne omgang.

Køleskabet køler nu så meget, at vi faktisk kan gemme mælk uden at det bliver surt.

Dagens etape blev overstået på 4 timer uden nævneværdige skader. De værste bjerge kostede lidt sved på panden, men der var heldigvis ingen muskelkramper eller dehydrering (og vi bestod dopingtesten).
Hvile-aften-etapen, som var 2x2,8 km (de sidste 2,8 inkl. varer), var stille og rolige.

Forberedelse til 3. etape: Køb for H****** ekstra tæpper. En god nats søvn - uden en kold klam fornemmelse, og med mere end 10 cm2 dyne, som man ovenikøbet skal slås for - er vigtig for at kunne yde en fuldstyret indsats i 3. etape.

-------

Ja, så fik jeg altså ikke skrevet mere, men jeg kan da fortælle at det var rigtig dejligt at komme hjemmefra. Rebild Bakker, Troldeskoven, Lille Blåkilde, etc etc etc. Fantastisk flot! Vi er bestemt ikke færdige med det område. Jeg tror vi alt i alt har tilbagelagt ca. 35-40 km til fods, så det føles rigtig godt.

Nu vil jeg have noget morgenmad, så jeg kan komme i gang med at rydde stuen.

God dag til alle.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget TEAM UNEASY - Tour de Camping er publiceret 24/07-2004 08:44 af Eva Søndergaard (Volapyk).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.