Så blev han sgu voksen, den bette. Langt om længe kunne han i går fejre sin 30 års fødselsdag. Nu er jeg heldigvis ikke den eneste der skal skrive et 3-tal, som det første tal i aldersangivelsen. Men bare fordi han nu er tiltrådt de voksnes rækker, skal han jo ikke tro at han får mere at sige af den grund. Det sker først den dag han er 5 år ældre end mig..haha..
Ud over den bettes fødseldag, var der også lagt i kakkelovnen til en anden begivenhed i går: efter 4 år og 3 måneders kæresteri, skulle vores forældre langt om længe præsenteres for hinanden. Det gik smertefrit og deres kagleri lød værre end en hønsegårds.
Min mor havde lavet en RIGTIG lækker (stor) lagkage. Sådan en rigtig sommerlig én med hindbær, ribs, solbær, hjemmelavede bunde, creme og flødeskum. Mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmums - I LIKE IT!!!! Vi åd til vi var ved at brække os. Da dagen var omme, var der stadig en halv lagkage tilbage. Det er der så ikke længere........meget mystisk.
I dag har vi været på sightseeing i Solbjerg. Ja, jeg ved det; sightseeing og solbjerg hører ligesom ikke rigtig sammen i samme sætning, men....der er en forklaring. På et tidspunkt, måske om et par år, vil vi gerne købe et hus uden for midtbyen. Solbjerg er så et af de steder vi har talt om. Nu har vi så været derude - og har nok mere eller mindre slettet byen fra listen over potentielle bosteder. Vi har flere steder på listen, bl.a Rosenholm og Rønde. Højbjerg og Risskov er også emner på listen, men for H....det er jo ikke til at komme i nærheden af, med mindre man har en kiste med guldmønter i kælderen.
I morgen starter arbejdslivet igen. Ganske vist er jeg ledig, men har besluttet mig for at NU skal det ligne en arbejdsplads. Jeg skal i gang med at skrive ansøgninger - nu går den ikke længere. Jeg har meldt mig på et jobsøgningskursus, som starter mandag den 9. Jeg har været på kurset for 1½ år siden, og det var supergodt. Havde dog ikke lige regnet med at det nu skulle blive nødvendigt igen, men der er jo ikke så meget at gøre, når et firma lukker og slukker. Hvad der er slutningen på én ting, er starten på noget andet.
Jeg skal nok finde noget. Jeg er jo god til rigtig mange ting *gg*
Ack - jeg hader ultra racister. Nå, sorry - det er et sidespor. Der er en udsendelse i TV lige nu. Derfor.
Jeg har fået indrettet min nye arbejdsplads herhjemme. En dejlig plads. Nu kan jeg svinge benene op på skrivebordet, og sidde og drikke morgenkaffe, mens jeg nyder udsigten og morgensolen ud over havnen. Niiiiiice.
I morgen sker det. I morgen aften skal jeg starte på karate for første gang i mit liv. Interessant!
Nu er der vist ikke så meget mere at fortælle. Eller - det er der, men jeg gider ikke skrive mere.
Tror jeg vil følge andres eksempler og afslutte dagbogen med de 5 positive:
- Ham
- Min nye udsigtshjemmearbejdsplads
- Rød solnedgang, som lige nu bliver reflekteret i bygningerne på havnen.
- Det dejlige vejr
- Århus
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.