Jeg tog af sted til Fyldepenne-træffet i går - lørdag den 12/6 - 2004 - med sommerfugle i maven. Og mens jeg kørte i min bil og fulgte de instruktioner som jeg havde fået af Karen, tænkte jeg på hvad der mon ventede mig. Jeg skulle jo møde en gruppe mennesker fra Fyldepennen for første gang i mit liv som jeg aldrig før havde set !!! Selvom jeg har skrevet med et par af dem her på pennen, læst deres profiler og evt. set et foto af dem ved deres profiler, så er det alligevel noget andet at skulle mødes ansigt til ansigt. Men nu var jeg på vej og der var ingen vej tilbage...

Og da jeg nåede frem, blev jeg modtaget af en kvinde, der med et stort varmt smil sagde: Du må være Laila ! Jeg hedder Karen. Velkommen til. Og derefter fik jeg et stort knus. Og så sagde hun: Kom lad os gå op til de andre. Og så blev jeg prææsenteret og så...ja så var jeg bare en del af det at være der. Og de næste der kom fik samme utrolig varme modtagelse.

Og som dagen gik, følte jeg mere og mere et ligesom usynligt sammenhold. Vi kunne snakke sammen - og det var ikke overfladisk snak..

Vi tog ud i grusgraven og holdt vores egen lille private grillfest med diverse sjove indslag. Helt perfekt. Da solen gik ned, tog nogle af os hjem til Karen og Peter og fik lidt kaffe og te til at varme os på.

Da jeg kørte hjem (sådan ca. 23.30) var det med rigtig mange gode minder og oplevelser. Jeg havde haft en alletiders dag. En dag jeg sent vil glemme. Og jeg havde mødt en masse dejlige mennesker, som jeg rigtig gerne vil møde igen til næste træf til næste år...

Tak til Karen og Peter for jeres gæstfrihed. Tak til Nellemor for din opvisning. Tak til alle jer andre der var med - bare fordi...

Jeg håber, at vi ses igen.

Dorthea Rose
(Laila)