Ja, vi blev så enige om, at der ikke rigtig var nogen af os, der kunne overskue de store tanker for tiden. Eller jeg blev enig med mig selv - og han tilsluttede sig min mening. Men jeg tror stadig ikke helt, han forstod, hvad jeg mente. Det er jo ikke, fordi jeg ikke er parat til at se noget til ham, men jeg orker bare ikke de store ord, han skal ikke begynde at snakke om 'følelsesmæssig afklaring', når vi knap nok kender hinanden. Det kunne vi jo komme til, men det er der så blokeret for nu. Og det er egentlig okay. Jeg har jo gang i så meget andet, så han er nok heller ikke mit livs kærlighed.

Og igen ved jeg godt, at ingen bliver mit livs kærlighed, før jeg har givet slip på Anders. Det kan så være, at det sker på mandag - eller det kan være, at der skal mange flere måneder til.