Jeg kryb meget tidlig i seng i går, var fuldstændig tømt for kræfter, selvmedlidenhed og følte mig virkelig ynkelig.. Claus var på golfbanen så jeg havde ingen at skulle stå til ansvar for, selv om at jeg ved at han ville have og har forståelse.. Men jeg fik ikke ro ret længe. Først ringede en af Claus´s venner som syndes at hans fritidsinteresse er fuldstændig tåbelig, og kan ikke forstå at jeg acceptere at han er så meget der ude.. Men nu kender jeg også hans kone og hun har overhovedet ingen forståelse for noget som helst, andet end hvad der vedgår hende selv… Så et eller andet sted tror jeg at der er lidt misundelse over det..
Og så til min store overraskelse ringede min far.. Om jeg ikke lige kunne skifte printerrullen, da det er hans fulde overbevisning at det kan han bare ikke finde ud af ( det er der ikke nogen overraskelse i ).. Da jeg havde skiftet rullen, sagde han – Ja påhænget kunne altså ikke forstå hvad jeg havde imod hende, hun syndes ikke at hun havde gjort mig noget.. Og så for at det ikke skal være løgn, spurte han – Hvad er det enlig at du har imod hende…………. Ufattelig var det eneste ord der faldt mig ind. Forstår han bare ingen ting eller vil han ikke. Nå men han fik hele remsen med mangel på respekt over for andre, for ham, hans hus og ting. Hendes misbrug af ham og hans piller, ligegyldighed og at hun var fuld af løgn… Alt sammen noget som jeg står af over for, og som jeg ikke ønsker at være en del af.
Jeg tror ikke at han forstod alvoren i det jeg havde sagt, med at jeg ikke ønskede at være i huset når hun var der, før i går hvor jeg gik da han hentede hende. Bare tanken om at hun sad på hendes falde og kikkede på, at jeg gjorde det rent som hun ikke magtede at gøre i de 10 mdr. hun boede der hjemme, samtidig med at hun kom med et – Neeej hvor bliver her fin.. Ugh

Jeg græd flere gange i går aftes, var så inderlig ked af det, men hold masken da Claus kom hjem. Han regnede med at jeg var nået til sov-strup og blev noget overrasket over at se mig på højkant.
Heldigvis faldt han hurtig i søvn, så jeg igen kunne pleje min ynkelighed ;-(

Jeg stod op igen og tændte for computeren, i håb om at jeg kunne finde noget der kunne ” dræbe ” min vrede og selvmedlidenhed.. Jeg havde fået post fra en som havde læst min dagbog fra i går, og havde sendt mig en tekst vedr. tilgivelse. Jeg må virkelig sige at den gav lidt stof til eftertanke, og jeg vil læse den igennem nogle gange i den næste tid.

André kommer hjem på weekend i eftermiddag. Jeg glæder mig meget til at se ham.. Heldigvis kan jeg lige nå og komme til bryllup først.. Jeg drillede ham med, at hvis vielsen ikke var færdig når bussen kom ind, måtte han gå hjem.. det var da ikke noget problem, for så kunne han da bare gå ind til Michelle.. Mor skal nok være der ;-)

Alle mine følelser fra i går er lagt på hylden igen, og jeg er klar til en ny dag/weekend……..