I dag mødte jeg fra 8.30 til 12.30, fordi jeg havde en tid hos øjenlægen kl. 13.00 – så kunne det hele bedre hænge sammen. Jeg var lidt sent på vej ind til plejehjemmet i den sene morgenstund og ikke nok med at der kom en kraftig regnbyge, så sigtbarheden var næsten lig nul – der kørte også en kæmpe lastvognstog foran mig, som skulle dreje ind ad en sidevej til højre, så det tog noget tid inden den var bugseret rundt. Min kollega var noget bekymret for mig, men åndede lettet op, da jeg endeligt var der – 2 minutter over tiden. Hun troede, at det værste var sket.

Hos øjenlægen skal jeg have øget styrken i det ene glas. Det andet øje har en kæmpe bygningsfejl, så det ser jeg næsten ikke noget med – det er helt fra min barndom. Jeg tog straks videre til optikeren og bestilte et nyt glas. Det kunne godt lade sig gøre. Jeg er glad for det stel, som jeg har og pasformen er også god, så jeg vil vente til næste gang, inden jeg igen skal have nyt stel. Altså bestilte jeg et nyt glas og var nær faldet bagover, da jeg hørte prisen på et stykke glas ca. 2300,-. Det er muligvis mig, der er gal på den, men jeg synes, at det var hammer mange penge at betale – men OK. Jeg tog videre i et supermarked og fik handlet ind, mens jeg tænkte på det dyre glas og på magasinet, som lå derhjemme på køkkenbordet, fra et firma i Esbjerg, der tilbyder betydelig billigere glas og stel. Jeg var egentligt træt, men tænkte…. Og så tog jeg tilbage til optikeren. For at annullere min bestilling. Optikeren ville gerne vide hvorfor, men det ville jeg ikke fortælle ham. Han trak mig med ud i baglokalet og fortalte, at der var 1000,- kr. rabat på et par glas og at jeg naturligvis skulle have 500,- i rabat og dertil er ca. 300,- i tilskud fra Danmark, så nu kunne jeg bedre acceptere prisen og slog til. Han fortalte også, at da der havde været andre kunder i butikken, ville han ikke sige noget om rabatten. Nåh…

Jeg er egentligt rystet over, at jeg først får tilbudt rabatten efter at jeg henvendte mig igen. Det var en hurtig måde, at blive 500,- kr rigere – at køre tilbage, i stedet for at køre hjem og ærgre mig over den første pris.

I aften skal vi have lys i vinduerne i anledning af Danmarks befrielse. Det er en dejlig tradition, som jeg gerne vil være med til at holde i hævd. Sidde stille i min stol og se de levende lys vidne om fred. Jeg prøver at indleve mig i, hvilken glæde det har været for mine forældres og bedsteforældres generationer at opleve befrielsen af landet, efter 5 års besættelse. Jeg tror, at meddelelsen om befrielsen og hele denne aftens festlige tiltag er absolut ubeskriveligt. Det skulle opleves af danskerne – dengang for 59 år siden.

Godt vi har freds her til lands.

Hyggehejsa fra ”prisbevidst” Nellemor.