Man vågner om morgenen, solskinner og man tænker *suk*.

Noget galt? Tja for et år siden ville jeg have været jublende glad og tænkt at idag bliver en dejlig dag, men nu... det er næsten ikke til at bære. Jeg ELSKER foråret - der er ikke noget jeg ved bedre! Alligevel så bliver det højst til et smil, selv når jeg går i guds egen dejlige sprudlende natur. *suk* Jeg skulle jo hoppe rundt og være glad og danse og være hyperaktiv og gøre forårsrengøring og nyde livet. Jeg skulle give min kæreste de mest lidenskabelige kys og kærtegn, men det bliver højst til et kærligt kys og et kram.
Hvor er livsglæden henne? Er der nogen som kan sige mig det? Jeg leder, men går træt i seng hver aften og vågner med et suk hver morgen - uden at have fundet meget mere end et smil.

Men jeg leder videre - kan man gøre andet?