Har nu i nogle dage gravet dybt i mig selv, for jeg ved udmærket godt at jeg har lukket mine følelser inde, for at kunne holde mig selv og mit "liv" ud.

Følelserne kommer frem og det gør ondt.
Har brugt Pcen, spil, det at lave hjemmeside, chatte, se BB mv. som en måde at lukke min egen sandhed ude, men orker det ikke mere.

De sidste mange dage er brugt på at ligge på ryggen med TV foran - det er ligegyldigt hvad der sendes, bare der er støj.
Ligger så bare og tænker. Tænker på hvad liv jeg (ikke) har, og hvordan det kan ændres.

- Hvad har jeg??
En dejlig kæreste i nærheden ca. hele tiden.
Familien der bor langt væk.

- Hvad mangler jeg??
Veninder som jeg kan lave en masse ting med, og have det sjovt med.
Venner som vi kan bruge tid sammen med.
Familien som er til at besøge bare et par timer.
Interesser og bekendtskaber som jeg bruger tid og energi på.
Et liv - er det jeg mangler.
Jeg mangler det højt og inderligt, er nået dertil hvor jeg ikke længere orker at undvære det, men samtidig har manglet det i over 10 år, og ikke aner hvordan jeg kommer tilbage.
Tilbage til at have venner og bekendte som jeg stoler på, og ved at der er gensidig respekt.

- Hvordan kan jeg få det??
Ved at tage mig sammen og komme ud i verden blandt andre.
Men hvordan gør jeg det??
Finder et sted hvor der er handikap-idræt?
Hvad ellers kan jeg gøre?? Og bare fordi man går til sport får man ikke venner..

Er tom, og lige i disse dage ligger jeg bare og tænker, skriver mine tanker ned, tænker dem om og om igen.

S.U.K