Det er snart længe siden jeg har skrevet dagbog, i det hele taget fulgt "livet" på pennen hér er det ikke blevet ret meget til.
Marts er første efterårs måned, jo tak, i dag lagde ud med 41 grader og bagende solskin. Hér kl. ca. 22:30 er det stadig meget lunt uden for, jeg vil tro omkring 30 grader, or so....
Så Kooka - og alle andre - gik i slow motion på jobbet.
Jeg har i øvrigt været tilbage på XLT for at tage forklift certifikat, det er nødvendigt for at transportere materialerne i workshoppen og jeg har været afhængig af at få andre til at flytte ting og sager for mig.
Men ikke mere, nu kan jeg nogenlunde selv.
"Drengene" - eller - mine work mates er søde til at holde øje med mig eller endda tilbyde at gøre det for mig, hvis jeg er usikker på at balancere med de ca 6 m lange plader når jeg skal have dem kørt hen på min arbejds bænk. Jo, de er såmænd så hjælpsomme alle sammen.
Peter giver den af og til med hvad han mener må være dansk accent, for som han siger at få mig til at føle mig hjemme. Første gang var i vores lunch rum og vi skreg af grin alle sammen. Han taler selv med Yorkshire accent. Jeg er da også blevet mindet om at vi vikinger overrendte England og Skotland for så mange år siden, alt sammen i godmodig joking mood.
Jo, det går altså fint her omme på den anden side kloden, jeg har ikke grund til at klage...