Fuck hvor er jeg forvirret og træt. Mit hoved og krop er fyldt med tanker og følelser, er ved at eksplodere -kan ikke mere. Har mest af alt lyst til at forsvinde væk, væk fra det hele.
HAN slog op for en mde siden, med ordene "jeg kan ik overskue en kæreste pga. alt det der sker, vil ha mere tid til familie og venner, men vil skal stadig ses og være venner" OG vi har været sammen næsten hver dag siden. Jeg har nydt det, men er møg hammerende forvirret, hvad vil han? er det kun sex? Narre han mig med side søde ord og kærlige blikke? og hans "jeg elsker dig" den dag han slog op??? og igen for en uge siden.. Er det mon bare mig der der naiv og dum ??
Vil så gene snakke med ham om det, men tør ikke, har prøvet at skrive et brev og fik svar på nogle af mine spørgsmål, men ikke nok... suk
Kan mærke at de mørke tanker presser sig på igen, er ved at gå ned med flaget, men hvad f... skal jeg gøre? Ja, og oven i det får jeg afslag på afslag af min søgen på en elevplads. Endnu et bevis på at jeg ikke er god nok... syns ikk mit liv har været andet en den ene afvisning efter den anden.. Er jeg virkelig så dårligt et menneske, at jeg ikke fortjener bare en smule lykke?? Prøver at gøre mit bedste for, at gøre folk glade og så folk kan lide mig... men uden resultat.
SÅ HJÆLP MIG DOG!! en eller anden...
Har ofte haft tanken om jeg mon ville blive savnet, hvis jeg forsvandt.. mit svar: nej.
Hvis jeg bare turde sætte ord på mine tanker og følelser. ville alt så være okay? Hvis jeg tudre sig til HAM, at jeg elsker ham, ville han så.... ? Og hvorfor bliver han jaloux og ked når jeg siger nej til at ses ? Han ville jo ikke have mig som kæreste... Har lyst til at sige at han bare skal fuck af, men hvis jeg gør det, ville jeg jo miste ham, og det er han for sød og dejlig til.... suk suk
Hader sgu mit liv lige nu, og hader at leve i denne bobel. Føler jeg stå ved siden af mig selv, og ser på at jeg ødelægger og smider mit liv væk.
Nå nok for denne gang, vil gå ind og sove lidt i håbet om, at humøret er lidt bedre når jeg vågner igen.....