En søndag ligger foran mig og jeg kan stort set bruge den til hvad der falder mig ind. Naturligvis er der nogle småting i hjemmet, som jeg gerne vil have ordnet og så det forestående besøg hos min bror og svigerinde. Vi skal ud og ønske dem held og lykke og god tur til den asiatiske verdensdel og vi skal have afleveret fødselsdagsgave til Annes kusine.
Det var en vældig fest vi var til med god mad og festlig stemning. Dog oplevede jeg mig noget malplaceret i det fine selskab. På en gang følte jeg, at der hørte jeg ikke til. Allerhelst havde jeg blevet hjemme i min lune stue med en god bog. Jeg kunne berette en masse følelser og tanker omkring visse personer i dette selskab, men jeg vælger en diplomatisk fremgangsmåde. Jeg mener – jeg har ingen ret til at udlevere mine medmennesker, uanset hvor hykleriske eller fordømmende de eventuelt er overfor mig.
Efter deres mening leves der ikke op til de normer, som de nu en gang har sat på dagsordenen. Jeg accepteres ikke særligt meget og der er ikke megen interesse for mit liv og levned. Jeg er dem noget så ligegyldigt. Det gør ondt hel ind i hjertekulen ikke at møde nogen menneskelighed fra slige personer, der i egen selvsikkerhed og overbevisning om succes kommer sejlende med attituden – her kommer jeg, så skide være med andre. Lad nu dette ligge. Jeg gør gengæld – jeg vil ikke ligge under for nogens normer, selvom det vel godt kan genere. Jeg ønsker at bruge min energi på
- ja netop selvværd og overbevisning om succes, men jeg ønsker også at øse af min menneskelighed.
Sikker nogle tanker at tumle rundt med en søndag formiddag, men de skulle nu vendes en gang, inden jeg kan smide dem væk. Jeg ønsker ikke ondt over mine medmennesker, selv om de opfører sig dårligt overfor mig. Ingen går ustraffet gennem livet, hvis de ikke opfører sig ordentligt.
Jeg bliver nødt til at vende disse tanker nu og her, for jeg gider ikke bruge resten af søndagen på at ruge over disse menneskers opførsel eller mangel på samme. Dermed får jeg det bedre med mig selv igen og det er også en del sundere end at tillade aftenens oplevelser husere rundt i kroppen på mig.
Nu må jeg hellere komme i omdrejninger – eller rettere vaskemaskinen skal i omdrejninger, men skal jo lige sættes i gang. Det dur ikke at udsætte til i morgen, for der kommer Hanne og så skal vi øve dilettant.
Hyggehejsa fra en selvbevidst Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.