Jeg blev genstand for et modbydeligt overfald i går.
Bedst som jeg spurtede rundt hist og pist , minding my own business, blev jeg røg jeg ind i en glidende tackling som ikke var min egen...og dog!

Min krop sagde STOP, og holdt sit røde skilt frem, så jeg var tæt på at skulle melde mig ind i plastikpatioenternes forening, hvor man skal være mindst 50 % uægte for at være medlem. og det skal kunne ses! det gælder ikke hvis man bare lyver eller er falsk.
Det skal være en udskiftning af naturen.

Hvis man så opnår 98 %,er muligheden for at blive formand betydelig stor.
Beundringen bliver man så mødt med ved hvert bestyrelsesmøde og den tavse applaus følger een overalt.

Men jeg var syg i går.
Og ikke kun i hovedet. Jeg redet min krop i hele den julefarce, som satan rider sine små fordærvede sjæle. Jeg har pisket mig selv, spændt mig op i et kryds og en bolle, som jeg aldrig vinder, medmindre jeg starter, men det gør jeg aldrig!!
og de små skrig jeg har hørt fra den, ignorerede jeg, indtil i går, hvor jeg måtte bukke under for presset.

Godt ord igen!, sagde jeg til den.og faldt sammen som en blød klat nougat, der havde set sig selv i fremtiden, som en del af et marcipanbrød eller andet juleknas, som faktisk er ret misvisende, da nugat ikke knaser, medmindre man putter nødder i eller at der er dumpet noget uhensigtsmæssigt ned i den store tønde ude på fabrikken.

og det hjalp, men ikke helt, dog er vi næsten på toppen. Vi ligger ikke i flere dage og er syge, slet ikke når belønningen nærmer sig med juleferien lige i hælene.
"Skulle jeg have knoklet min mås ud af min anden mås, bare for at ligge og søbe hele min juleferie væk", Nej, tak!

Men tempoet er sat ned. også i hovedet, især i hovedet, da det er det der har været mest stresset, dog er det ikke adskilt fra kroppen endnu, så det har dryppet på degnen. EEt stort DRYP!!
BANG!!! DU er død!
Læg dig!