Hej dagbog, - Jeg havde en dårlig drøm i nat. Jeg ved godt hvorfor jeg får den slags drømme, - det er subtilt som en hammer.

Jeg drømte, at jeg var et sted med en masse unge der festede. Der var sammenhold imellem dem, men jeg følte ikke at stedet var noget for mig. Der var en der gerne ville køre mig hjem.. men kendte ikke vejen.. Det eneste sted vi kunne finde, var en lang række efterladte huse, der nok havde set liv engang.. men nu lå som skræmmende momenter, der alle skreg af at være hjemsøgte. Til højre eller venstre, jeg vidste det ikke.. Disse spørgelses huse der lå i en række, var det eneste sted jeg kunne finde.

mine tanker har kredset om, at jeg skulle have min vinterjakke på..Min mor havde bestilt den nogle uger før jul, hun vidste ikke om hun ville nå julen.. hun sagde "kenny, det er det sidste jeg vil kunne gøre for dig" hun meldte ud, at hun var klar til at dø.. jeg sagde det til hende som det var, at jeg altid vil savne hende..Hun mente at jeg ville kunne komme over sorgen.. men det vidste jeg, at jeg ikke ville kunne..hun kom over sin mor, fordi hun havde os og far..Jeg har ingen.. kun min indre spøgelsesby, fyldt med minder.

Det eneste jeg kan fylde min tid med nu, er at kæmpe imod den løgnagtige idioti, der på nærmest matrix vis holder folk fast i religionens bedrag. Jeg er god til at ruske i dem..De ser ikke deres smerte i øjenene, men ved bedrag og selvbedrag, forstår de ikke at de i sandhed har mistet.. og de ikke skal se det de har mistet igen..