Hej dagbog, der var en ung mand der hilste på mig ved navn, der bar butikkens tøj. Jeg tænker han har været elev på skolen. Jeg er desværre blevet lidt kendt.. normalt kan jeg godt lide bare at gå i fred. Så tænker jeg alt igennem.

En anden kom for at få hjælp, hun mente jeg var meget tålmodig.

Når det kommer til had, så er der meget få jeg hader personligt..jeg hader religiøse, men det er ikke på et personligt plan..

En spurgte mig engang, efter at vedkommende var kommet i problemer med andre, om jeg var glad nu..blot fordi vedkommende var blevet skåret væk som en cancer fra mit liv, efter dårlig opførsel..men jeg er ligeglad, jeg frydes ikke over noget..jeg har ingen følelser mere for de folk.. vrede eller glæde. De er skygger der er ude af min verden. Der var engang en der sagde, at det at hade..er som at drikke gift, imens man ønsker en andens død.

Love me or hate me, i dont care..

Jeg læste lige endnu et lille indlæg med single kvinder der ikke fik opmærksomhed fra mænd overhovdet. Mænd er langsomt ved at finde ud af, at de kan leve et godt liv uden.. og være hovedpersonen i deres eget liv, og ikke bipersonen i en andens liv.