Jeg har anskaffet en videomaskine. Har en masse Disney film fra tidernes morgen, som jeg synes at børnebørnene skal have glæde af. Fandt en videobånd som var filmet i 1991 med Michelle og André i Legoland. På det tidspunkt var de henholdsvis 5 og 2 år. Tårerne løb ned ad mine kinder imens jeg så det. Emma fornemmede situationen og lagde sig tæt op ad mig. Tænkte på hvad de børn måtte gå igennem senere i livet. Begge med psykiske udfordringer, og Michelle med misbrug. De grinede og havde en sjov dag. Det er det jeg skal mindes, og ikke hvad der skete senere. Det er et andet kapitel.
Siden nytår har jeg ikke kunne slippe ensomheden, men det er ikke nyt for mig. Har i perioder af mit liv - helt fra barndommen - haft den samme følelse. Er ikke en person med mange venner og bekendte, Jeg har få som jeg lader komme tæt på. Når jeg åbner min dør og lukker folk ind, gør jeg det 100%. Det har givet nogle dyre lærepenge et par gange. Nok også derfor jeg træder varsom over for nye bekendtskaber. Når jeg ser tilbage, så var det det samme mønster min far havde.
Har fødselsdag i morgen og har købt billetter til Conrad Molten. Før det tager vi ud at spise. Det sker ikke så tit, da det (i min optik) er få der kan konkurrere med The Swedish Cook alias Claus. Kan huske da André var lille sagde han "mor du skal have en kæreste der kan lave mad". Har aldrig fået spurt ham om det var fordi han ikke kunne lide min mad, eller om han vidste at det var for mig en nødvendig onde.
Har fået arrangeret en bytur med et par veninder på lørdag. Det er dem som jeg fik kontakt med igen efter de deltog i Michelles bisættelse. Vi gik i tidernes morgen i ungdomsskole sammen, og klassen var ikke kun søde børn. Vi havde alle vores bagage med! Det var også dengang jeg blev gravid med Michelle. Men uanset, så har vi alle 3 gjort det godt på hver vores måde.