Jeg er blevet kontaktet på Messenger af en jeg har gået i skole med. Hun inviterede mig med i en gruppe på Facebook vedr. klassefest. Jeg kom på en ny skole kort efter min mor døde i 1981. Jeg faldt aldrig til og blev hende de andre ikke ville lege med. Trods at jeg blev drillet meget fra børnehave til og med anden klasse (på en anden skole) blev de 2 år på den nye skole et mareridt for mig. Det udmundede sig i meget fravær - hvilket ikke gjorde det bedre. Jeg kom fra en skole hvor jeg var blandt de bedste faglig, til at det hele smuglede imellem fingrene på mig. Fik i 8 klasse lov til at komme på efterskole, hvor jeg faldt godt til. Tilbage til klassefesten. I 1995 holdt denne klasse også en fest som jeg deltog i! Følte mig fuldstændig malplaceret blandt de mennesker jeg aldrig havde haft et forhold til, og gik rimelig hurtigt igen. Jeg er blevet enig med mig selv om at jeg vil deltage med et åbent sind. Jeg kan ikke tabe noget jeg aldrig har haft, men jeg kan være heldig at vinde. Nu må vi se. Der er ikke sat dato på endnu.
Min svigerinde og Claus har bestemt sig for at spise lever i dag. Bestemt ikke noget jeg vil tilslutte mig. Lavede øllebrød for et par dage siden, og det kan jeg sagtens nøjes med. For mange år siden hvor Michelle og André stadig boede hjemme, skulle Claus på kursus med hjemmeværnet i tre dage. Jeg lavede en stor portion øllebrød, og det endte med at vi spiste det til morgen, middag og aften i to dage efter børnenes ønske. Tredje dagen insisterede jeg på at vi fik noget andet. Det skal siges at Claus ikke bryder sig om det.
Det er den samme svigerinde som fik konstateret lungekræft før jul. Lægen der opererede hende, sagde efterfølgende at hun måtte have en skytsengel. Det havde ikke spredt sig og de kunne nøjes med at fjerne noget af lungeklappen. Jeg er selvfølgelig glad og taknemlig på hendes vegne. Efter hun kom hjem og der kom ro på udviklede hun en belastningsreaktion. Hun havde været max presset i en længere periode. Først med hendes tidl. stedfar mht. sygehus, aflastning og hans flytning hertil byen, samt tømning af hans lejlighed. Og så kom hammeren med kræften, og det hele skete indenfor 2 måneder. Hun har svært ved at tale om det uden at begynde at græde, så jeg giver hende ro denne front.
Må hellere komme videre herfra.