1 år, 6 måneder siden

Et heldigt bekndtskab.

Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
10 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
12 år siden
den første dag år 2013
bondeven
12 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
12 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
8 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
2 måneder, 3 dage siden
Skizofreni, en status eft...
David Hansen...
8 måneder, 27 dage siden
Spøgelser på vikingemarke...
Carsten Cede...
10 år siden
Et heldigt bekendtskab som måske ikke er så almindeligt i dag,
og som jeg fortalte til min 14 årig teenager datter - barnebarn.
Jeg arbejdede i Norge et par år som ung. Der lærte jeg en pæn ung mand at kende. Han ville gerne træffe mig igen, da han var meget sympatisk, sagde jeg ja på den betingelse, at jeg kun ville holde hånd.
Efter 3 - 4 måneder var venskabet færdig. Den pæne unge mand havde fundet en anden. Jeg gratulerede ham og ønskede ham alt godt i fremtiden.
Efter et stykke tid begyndte jeg på et 5 måneder handelskurs, fordi det var gyldigt i alle 3 skandinaviske lande og med det kunne man føre et eller andet business.
På handels kursuset forstod jeg ikke bogføringen så godt, i de andre fag fulgte jeg godt med. Jeg satte mig i forbindelse med den pæne unge mand, han kom forbi og hjalp mig til at forstå faget bedre.
Et meget heldigt bekendtskab, for han var revisor og forstod alting om bogføring. Mit bedste resultat var i det norske sprog, det overraskede mig meget. På egen hånd fandt jeg selv ud af forskellene i sproget med en ordbog.
Jeg mener, man kan godt have gode bekendtskaber, uden der behøver at være mere til det. Kort tid efter lærte jeg min mand at kende, som er svejtser og som også arbejdede i Norge, det blev til lidt mere end at holde hånd, selvfølgelig blev jeg rigtig forelsket. Det holder stadigvæk efter 60 år. Det som jeg godt kunne lide hos min mand fra begyndelsen, var hans karakter. Han var parat til at rejse ud i verden og opleve noget, et meget vigtigt punkt for mig, han var også sparsom og jeg vidste, han ville gøre noget ud af livet og jeg mærkede han troede på Gud.
Hvorfor er der så mange skilsmisser i dag? Jeg havde ikke kunne gifte mig med en, hvis jeg ikke syntes om hans karakter og hans indstilling til livet. Selvfølgelig har ægteskaber prøvelser, om så vigtiger er det, at man ser klart og fornuftigt. Man skal heller ikke gå fra hinanden uden at have over vejet prisen.
Med 80 plus er man ikke gammel, man er moden og har livs erfaring.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et heldigt bekndtskab. er publiceret 05/05-2023 16:26 af Inge Erhard (Inghard).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.