Hej dagbog, - Så er det i dag, at jeg regner med at dommen er blevet modtaget, - jeg frygter den. Jeg håber det bedste for min mor. Hun har accepteret det, at hendes tid er begrænset. Det har jeg ikke..Jeg ved først senere i dag, hvordan det ser ud.

Jeg har det som om, at jeg går med 30 sandsække på mine skuldre. Jeg har prøvet at boksne med verden, men jeg har ikke kunnet ramme. Jeg føler ikke, at jeg har nogen investering i verden. Jeg var mine forældres yngste søn, -

En ung kvinde, der ikke havde styr over sin egen krop kom ind i bussen. Hun havde problemer med at gå, og få sat sig.. hendes rolator løb fra hende, da bussen startede.. folk skyndte sig at hjælpe hende. Jeg kunne sikkert ha hjulpet, ikke at jeg blev spurgt.. men verden er ikke mit problem mere. Det blev endelig mit stoppe sted, - jeg samlede mine kræfter sammen, fik mig rejst på mine trætte ben.. og fik mig hjem..

En jeg så en video i dag, hvor man blev spurgt om, hvilken superkraft man ville vælge, hvis man kunne ha blot en. Først tænkte jeg, at jeg ville flyve.. for så kunne jeg hjælpe, - så tænkte jeg, at hvis jeg kunne heale folk, så ville det være endnu bedre... men på vej hjem i bussen, tænkte jeg.. Nej, - intet af dette nytter noget, den vigtigste superkraft må være at kunne rejse i tiden.. Det ville være den ultimative måde at bekæmpe det værste monster på.. på engelsk kaldet "regret"

har lyst til sangen "How To Disappear Completely"