Der er sket rigtig meget i dag. Som sædvanlig var det svært at finde en P-plads i morges, da jeg mødte på arbejde, men det lykkeds.

Min chef E kom lige ca. 5 minutter efter mig og jeg ville så gå ned efter posten som jeg plejer. MEN - i dag kom det IKKE lige til at gå som det plejer. For ude på gangen stødte jeg nemlig på en af mine gode kolleger, Birgitte fra Rygestop, som er på barselsorlov. Hun var på besøg og havde taget sin søn, Sander, med for at viser ham frem og sige os alle tak for de kort og lykønskninger vi havde sendt til hende og hendes familie. Hun stod og snakkede med et par andre.

Og så skulle jeg jo selvfølgelig lige se lille Sander og snakke lidt. Han er 6 måneder, vejer ca. 5 kg og måler ca. 59 cm - og er døbt, fik vi at vide. Mens vi stod og snakkede spurgte Birgitte pludselig, om jeg ikke ville holde Sander, og det sagde jeg da ikke nej til. Så pludselig stod jeg med lille Sander, der bare lå og sov og var totalt ligeglad med hvad der skete rundt omkring ham. Og han var bare så sød.

Birgitte havde også taget to store kager med, og hun spurgte mig om jeg skulle ned i administrationen - og det skulle jeg jo, da jeg jo faktisk var på vej ned for at hente dagens post. Så hun spurgte, om jeg ikke ville hjælpe hende med kagerne, og det ville jeg jo gerne. Så lille Sander blev lagt tilbage i sin barnevogn, som hun selv styrede. Og jeg bar de to store bakker med kagerne for hende.

Nede i administrationen - i kaffestuen - kom ALLE bare hen og skulle se lille Sander og skulle holde ham. Men tror I at han vågnede ? Næ nej - Sander var da ligeglad. Han sov sig væk fra alt postyret med at blive holdt af så den ene, så den anden, den tredje, den fjerde, osv... En gang i mellem åbnede han lige øjnene lidt på klem, eller spjættede lidt med sine små arme eller ben. Men ellers var han da bare totalt ligeglad med hvem der holdt ham - han sov bare. Sådan !

Om eftermiddagen - efter arbejde - havde vi så besøg af vores hjemmevejleder. Hun var kommet til skade her i weekenden. Havde kommet til at hælde noget kogende ned over sin ene hånd og havde været på skadestuen. Så hendes ene hånd var forbundet, men hun havde fået at vide, at det nok skulle hele igen. Så god bedring til hende.

Så det har været en lidt usædvanlig og meget begivenhedsrig dag i dag. Bestemt ikke en dag som alle andre.

Jeg har som tidligere nævnt sendt 3. del af "Min skjulte sygdom" ind til pennen.dk, så det er kun et spørgsmål om tid inden den vil være at finde under Livshistorier sammen med 1. og 2. del. Så rigtig god læsning til jer alle.

Dorthea Rose