Jeg kørte sydpå i går, ned til Atleten.
Jeg kom en lille bitte smule igennem til ham, og spurgte om han ville have besøg. Jeg satte mig i bilen og kørte, men FØRST efter jeg havde prioriteret mig selv. Jeg fik ryddet op, jeg fik redet, jeg fik afleveret hunden hos mine forældre og taget et bad, før jeg kørte derned.

Jeg råhyggede mig hele vejen derned, hørte dårlig musik i bilen, sang med og havde lidt min egen fest. Ankom og der var gang i den hos ham. Han smilede da han så mig. Også med øjnene. Det er de bedste smil.

Der var gang i sporten dernede og jeg stod og så lidt på det, mens han tog sig af sine gæster.
Snakken kom igang da han først lukkede. Først var han defensiv, men jeg holdt min plads, på afstand, afventende og lige pludselig, så kom det! Jeg gik til ham og der kom nogle gode indrømmelser. Ikke kun for min skyld, mens hans egen.
Han er ensom og skubber venner væk. Han er ikke vandt til at åbne op og snakke om tingene - han mener ikke det gør noget for ham. Han åbnede op omkring at han havde det dårligt mentalt.

Lige præcis det triggede mig. Jeg havde ingen intensioner om noget som helst, udover bare at holde ham med selskab og derudover snakke med ham. Måske give ham en krammer, hvis han ville lade mig komme tæt på. Nul pres!

Det endte med en god krammer, et godt bootygrab og et stanghamrende lækkert smil.

Vi aftalte at ses igen i dag. Han tager med hjem når jeg kører hjem fra Jylland og bliver til i morgen - triller ham på arbejde igen og hygger mig på den anden side af grænsen..

Jeg glæder mig.. Vi skal råhygge, lave mad og glo film i min nye sofa.. Han mener der skal knaldes, men jeg er lidt opsat på at det ikke er det det handler om.. Han er IKKE et booty-call.. Det forstod han godt, sagde han og han skiftede også lidt attitude efter det.. Jeg tror det gjorde ham glad.. Jeg tror han har behov for en der kan rumme ham og tåle at det ikke altid går på en lige snor, for HAN er ikke der endnu, hvor hans liv går på en lige snor..

Hvad han beslutter sig for, hvad han vil - han er mere afklaret..
På mange måder var det en spændende snak og jeg tror faktisk jeg er god for ham lige nu..

Jeg nyder at kunne være noget for nogen.
Jeg har et brændende behov for det.

Lånte hans hoodie fordi jeg frøs.
Den duftede svimlende godt af hans perfume.
Den duft hænger en lille smule i mit hår, en lille smule i min t-shirt.
Nok til at jeg får et "whoosh" engang imellem.

Det er råhygge.
Han kommer til at skulle hjælpe mig med - blandt andet - at være høj.
Jeg hader at bede om hjælp. Varslede at han måske skulle hjælpe mig med min nye sofa - den har jeg imidlertid selv klaret, men der er stadig lampen i kælderen.

Det bliver en god aften, håber jeg.

Og hvorfor? For han har det der "noget"..
Og det der "noget" gør, at jeg åbenbart ikke kan slippe ham..