Hf en drøm, et håb, et bevis om at turde at gør noget, at ligge min lærens fordomme fra sig som der sagde til en DU FÅR ALDIG EN UDDANDSEL. vejen har været lang og ikke uden smerter, tårer og frustrationer. Ordene i hovedet har været der, men har gledet ud af mine finger og smuldrer på papiret som om de aldrig har været der, kun brødkrummerne fra de enkelte ord står nu tilbage. så tæt på mit mål og alligevel vakler jeg i troen på mig selv og mine evner eller mangel på samme
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.