Kære Inge og Bjarne

Dejligt at det lykkedes jer at få noget godt ud af et Corona år..

På en eller anden måde har jeg også haft et år hvor jeg synes det er lykkedes at få det bedste ud af det liv der blev mig givet, trods Karen jeg stadig kalder mit livs kærlighed, ikke skulle med længere..

For mig sluttede året med små spire piplede frem, en ny kærlighed dukkede op i min favn, og det ser ud til vi passer godt sammen. naturligvis er det nyt og spinkelt og rammer midt i savnet.
Karens døtre synes sikkert jeg er for hurtigt ude. jeg er overbevist om jeg gør det rigtige for mig. at jeg ikke er skabt til at leve uden en hånd at holde i.

Ligeledes overbevist om at Karen ønskede mig videre i mit liv. Karen og jeg havde i ugen hvor hun gled bort en snak om at vi havde haft det så godt sammen, at vi ikke tidligere havde oplevet en kærlighed som den vi havde der bare blev ved.. Karen troede sikkert hun havde langt igen, bange for ikke at give mig nok, nu kræfterne langsomt sivede ud af hendes krop.. faktisk var jeg nok mere til stede der i totalt kærlighedsfølelse end nogensinde.

Sådan flyver mine følelser mellem inspirerende spændende ny kærlighed og et savn der sikkert er tilbøjelig til at forgylde den tid der er gået <3 lykkelig for at en ny hånd faktisk ser ud til at kunne rumme mig midt i dette kaos, hvor jeg håber at vores kærlighed kan sprede sig som en ubrydelige bølge ramme alt omkring os skabe en lys vej i alle de hjerter vi møder..

Tak for jer også i tændte lys i mit hjerte på vores fælles vej <3

Kærlig hilsen Peter