tanker liv ja, hvor var det skønt at springe lyslevede rundt med børnebørnene Liam og Luna, livet kan være så legende.

hjemmet her er i opløsning, og bliver mere og mere ukendeligt, alle billeder på væggene var væk, og kunne næsten ikke lande, da jeg søndag aften landede her, i dag har jeg printet lidt billeder ud fra de seneste års liv kastet op på vægende, kun blandt billeder fra de seneste år så ja bare et midlertidigt kaste noget på de strittende søm.

Jeg bliver væk i Karens ord og tanker fra da livet var godt, de blander sig med hendes sorte side, som hun også beskriver med ord men de har ikke fyldt meget i det liv jeg har haft med hende. Måske fordi hendes sorte side ikke fik et ben til jorden når jeg lyste ved hendes side. Har lige læst en fantastisk beretning om sove i bil ferie, Karens beskrivelser er så malende. hun var så dygtig med ord.

Enkelhed. Karen beskriver vores sove i bil ferie som hvad skal man mere, det giver tanker til om det bare er for meget at købe dette hus. om besiddertrang og martrille goder. Hvis jeg bliver, er det så bedst for mig at Karens døtre fjerner alle ting fra dette deres mors hjem? eller er det bedst det ligner sig selv når de er færdige? Er det tomt kan jeg jo fylde det efter mine ønsker. Faktisk tror jeg at jeg kan krybe sammen placere sengen i stuen med en reol som adskillelse og lade resten af huset stå ubrugt hen.

Jeg sender små skibe afsted, ønsker at knytte nye mennesker tættere på, jeg har hvis ikke drømme om et hurtigt nyt parliv, men enkelte helt tætte fortrolige kunne være godt for mig.

I virkelighedens verden er jeg pisse priviligeret med masser af mennesker med omsorg for mig, det er bare som om de altid er for langt væk kan ikke undvære mennesker et eneste sekund.

I går besøgte jeg Bodil (Karens røde kors veninde) det var super dejligt at snakke med hende, og vi tømte kaffekanden inden jeg kørte hjem, vi fik gået et skridt dybere i Karens liv, og det at jeg kom til helt der oppe fra nord, og ikke ville give slip på rødderne til mine børn, trods mit forsøg gennem årene at fastholde kontakten til mine børn blev trådende tynde, Karen trak så hårdt og havde det psykisk svært kæmpede med at holde til mere liv end bølgerne fra hendes egne 5 perler på snor. alligevel elskede mine 3 perler hende helt vildt hver gang de så et glimt af hende. jeg husker jeg ofte har følt mig jaloux over Karenes evner til bare på et sekund at få mennesker til at elske hende. det er som om jeg må kæmpe lidt mere med det.

Nå en ny dag truer, i aften skal vi hører (Karens julegave) Stig Rossen julekoncert, jeg falder sikkert i søvn i stolen. men skal være sammen med Karens flok, gad vide hvorfor vi ikke valgte århus da vi købte julegave og fik mine med også. mine fik Mama Mia som jo så endte blindt pga Coronaen og al dens væsen..

Hyg jer derude
SES Peter