Hey dagbog, - Så sidder jeg her igen. Det er mørkt som altid, med en følelsen af, at alt er som det altid kommer til at være. Det at lede efter kærlighed, er som at lede efter en nål, i en stak af nåle. Hver gang man har elsket, men fundet den forkerte nål, gør det ondt. Der er ikke flere ord i den sag, og det har der ikke været den sidste måned..håb, har der været, men håb er som du ved, det værste der findes i verden. Stilhed, sådan blev det. Life is pain, one more step, the only option. Hvis bare de små ting gjorde noget for mig, - hende der sagde, at det var godt at se mig..en kollega.,Jeg kunne ikke rigtig sige noget..hvad skulle jeg sige? det var ikke noget jeg havde hørt før..og derfor havde jeg intet svar. Jeg vidste ikke hvad det bedste svar var. Hun troede jeg var træt, og derfor ikke havde et svar..trist, er et bedre ord. Jeg har et møde med en chef om en uge..et MU møde..jeg hader det..det handler om trivsel..hvad skal jeg sige..jeg kan ikke svare på de spørgsmål. Hvordan har du det? - er et spørgsmål jeg ALDRIG har kunnet svare på. Hver gang nogen spørger mig er mit svar altid, at jeg stadig lever. Det er ikke et rigtigt svar..det er en undgåelse af et svar.

Hver dag ser jeg en smiley, hvor der står "tak fordi du smiler" også tænker jeg på en af min brors gamle folkeskolelærer. Han var ret populær, og folk troede han havde det godt. Man fandt ham i skoven..så vidt rygterne siger..han var ven til en af de lærere jeg selv havde. tak fordi du smiler...tak fordi du ikke viser dine rigtige følelser..Life is pain, but you have to keep walking! any other option is loosing. Keep draggin yourself forward..looking up with a fake smile, like everything is good..play some "skinny love" -