Hej dagbog, jeg har tænkt over fredag på jobbet. En af pædagogerne satte et skilt op ved printerne hvor der stod, at de er blevet stemmestyret. Det skulle så betyde, at man med stemmen kunne bede om sine udskrifter. En troede kom med det samme, og fik historien at vide af pædagogen. Hun virkede imponeret, og spurgte mig om det var rigtigt. Jeg holdt min telefon op foran munden, og svarede hende ikke..hvilket var for svært, hvis jeg skulle holde mit grin tilbage. Hun så det, og forstod nu..så sagde hun, " hvorfor er jeg så dum altid at falde i med begge ben"

Fordi tro kan ikke bruges til noget. Jeg ville ha bedt om en demonstration, før jeg ville ha troet på det. Det betyder at man er nød til at være kritisk, indtil man har beviser. If you cant show it, you cant know it.