Hej dagbog, - Jeg har ordnet en del problemer idag. En lærer, havde brugt lang tid på en ugeplan..også var den væk fra hendes computer. hun sagde at den hed noget med uge 33..og den ene af disse kunne jeg først ikke åbne..det lykkes mig dog at få den gendannet, men det var ikke den. Der havde kun været 2 forskellige uge 33..så, nu gik min analyse af situationen igang. Hun vidste alligevel ikke hvad dokumentet hed, - det havde hun jo lige indirekte fortalt mig, - det er ikke noget negativt om hende overhovedet. Med dette nye udgangspunkt for min eftersøgning, åbnede jeg et par andre dokumenter..og vupti, - hun havde gemt det savnede dokument som uge 34, - selv om hun i dokumentet havde kaldt det uge 33.

Hun blev så glad, at hun pludselig omfavnede mig og gav mig et kram..min indre monolog gik straks igang..med min indre stemme der tørt og humoristisk sagde til mig..nåå, nu har hun vist opbrugt hele dit årlige kramme kvote.

Der er stadig et par "hvad skulle vi gøre uden dig" tilbage i samme kvote..selv om jeg har hørt dem nok til, at få brækfornemmelser. Jeg ved, at der ikke findes nogen, man ikke kan undvære.

Min glæde kommer af at vide, at jeg som en anden sherlock homes, igen kunne løse en sag..via logik, og måde at se tingene på..