En hel dag i sengen.

Føler den snigende passivitet komme listende.
Føler mig en smugle magtesløs.

Denne der følelse af ikke at have noget at stå op til
- og samtidig den enorme træthed der som bivirkning følger med denne følelse

Det er som et evigt suk.
skuldrene som bare falder mere og mere ned, for hvert minut der går
- og hjernen der ligesom flader lidt ud til siden. Nogle døre lukkes og alt går langsomt
- en forbandet restløshed af at ville gøre noget, men samtidig ikke at magte det.

Efter jeg sagde mit job op for en uge siden mærker jeg ledighedsrutinen
Dette selvom jeg ikke har meldt mig ledig.
Denne forbandede tilstand er ikke velkommen her
- og nej jeg skal ikke ned og spille
- jeg skal ikke ryge i igen.

Fandens.

Ud og gå en aftentur.
med musik i ørene.

Hvad skal jeg dog bruge mit liv på
Der er så mange ting jeg gerne vil
Men med dette her flukturerende energiniveau holder jeg ikke længe på arbejdsmarkedet.
Måske jeg bare skulle starte selv... give det tid... lade det gro.
og så må betalingerne vente.

Lysten til at skrive en bog syntes at blive større.