Det er nu 74 år siden jeg oplevede det bedste jeg har oplevet. Alle vidste at krigen snart var ovre og at Nazisterne havde tabt. Vi var ved at forberede os på at krigen kunne komme til Danmark. Der var pakket en kuffert ,taske med det meste nødvendige hvis vi skulle flygte. Min far Knud Christensen, skulle med mange andre blive tilbage for passe dyrene.
Det var en dejlig forårs aften. og vi havde besøg af vores nabos døtre Inge - Lise og Kirsten., vi legede og spillede kort, og vores med hjælper var med i det samt min broder Poul. Morede os godet som vi gjorde så ofte. Vi lukkede op for den svenske nyheds udsendelse. Der blev der op lyst at de tyske tropper stod ved den danske grænse. I morgen ville de nå Åbenrå. Så dagen efter ville de op i nærheden Horsens.å var der ikke langt til Østrup hvor vi boede. Det var med stor spænding vi lukkede op for BBC, for at høre deres udsendelse.Det var næsten det samme. ET øjeblik. Så kom det. Her er London. Det meddele i dette øjeblik: At de tuske tropper i Holland , Nordvest Tyskland og Danmark har kapituleret. Med virkning fra i morgen den maj Kl. 800. Det blev gentaget. Det er det bedste jeg har oplevet, og jo ældre jeg blive bliver det bedre og bedre. Det var godt at freden kom, så dette vandvid stoppede.
Fik Dannebrog fundet frem. vi gik ud i have for at hejse det i stor glæde. Det var med stolthed og en stor glæde jeg hejse det op. Til stede var Kirsten Holst Hansen, Inge-Lise Holst Hansen, Sven Børge Nielsen og Niels Damgaard Christense. Den største og bedste oplevelse i mit liv.