Et tomrum. Og jeg kæmper for ikke at falde i igen og kaste mine tanker op og bare blive en skal, der laller rundt uden retningssans.

Jeg har kæmpet så meget for det, at jeg ikke vil se, at det ikke er det, jeg ønskede mig. Jeg tror, det er det, jeg ønsker mig.

Og jeg vil så gerne række ud og give ham alle mine smukke ord. Jeg vil så gerne kæmpe krige for ham, med ham. Jeg vil så gerne gøre alt det gode for ham, som jeg kan.

Men han er her ikke. Og vi ses næsten ikke. Har for meget at se til. Og jeg føler, at jeg træder mere tilbage end fremad. Og jeg frygter mine ord mere, end jeg frygter mine følelser, fordi jeg er bange for, at mine ord vil henstå alene i tomheden... og ikke blive gengældt.