Der har været godt vejr i næsten 6 uger, og jeg har levet livet fuldt ud med høj sol, men i dag ramte vinden og skyerne mig. Jeg er i tvivl, i tvivl om hvad der er det rigtige for mig. Vil jeg behandles af lort til af en dreng eller være single? Jeg ved ik hvad jeg vil. Kan jeg give slip på ham? Vi har det jo så godt når vi er sammen, bare os to alene. Men lige så snart vi er sammen med andre tvivler han på mig. Han snakker lort om mig bag min ryg, men samtidig siger han til mig at han kun vil mig og han er så vild med mig. Kan jeg stole på det han siger? Eller vil han bare have sex med mig? Jeg tror og håber han siger det pga. han ik kan styre hans følelser når han er stiv, men forstår ik hvorfor han giver sig selv lov til at lade følelserne overtage ham, for det er hver gang han er stiv. Hvorfor skrider jeg ik fra ham? At blive kaldt luder, fucking klam, fucking dum, idiot, fyforsatan bag om ens ryg gør ondt. Uanset hvem der siger det. Ligefrem at sige højt til hele klassen at jeg er klam, gør ondt. Fortjener jeg virkelig ik bedre end det? At sige til hans ven at han ik magter mig men alligevel skriver med mig og spørger om vi skal sove sammen næste dag, gør ondt. Er jeg fucking legetøj du kan lege med når du vil, men alligevel kyle det ad helvedes til når du ik gider lege med det mere? Du siger altid, at jeg har udnyttet dig, men hvad har du med mig? Har aldrig kunne finde på at snakke så dårligt om dig, som du har med mig. Det som gør ondt er uretfærdigheden - hvorfor skal du sige sådan noget når du selv har valgt at falde for mig? Kan du overhovedet lide mig? Eller er det bare min røv du er glad for? Hvis du kan lide mig, vil du ikke behandle mig sådan. Du vil ik altid tage den nemme løsning, men kæmpe for mig. Du vil ik se som mig et stykke legetøj, men som en diamant som man vil dø over, hvis man ridsede den eller tabte den. Du vil ik kunne sige dårlige ting om mig uden at have et smil på læben. Du VIL mig!
Du giver skylden til en af dine venner men det eneste han gør at fortælle sandheden, og jeg er kun glad for han gjorde det. Ellers havde jeg aldrig opdaget hvem du er. Selvom sandheden gør ondt ofte. Hjælper den også med at få afklaret løgnen, og det er jeg evig taknemlig for. Jeg fandt ud af hvem du er, og det gør mig ondt at du tror kærligheden er sådan. Jeg kommer til at savne aftenerne med dig, hvor det kun var os to - intet alkohol indblandet eller dine beskidte ord, som kom før et nyt klamt ord spyttes ud, men bare os to. Jeg er ik i tvivl, men derimod afklaret - Jeg er single og glad.