Hej Torben .

Et alvorligt digt med smerte og afsavn?
At fortælleren ikke ønsker at vende tilbage?
Det gør mig ondt at læse.

D

Hej Torben,
Meget sørgeligt men også meget udtryksfuld.
Jeg læser en person der muligvis har oplevet svigt, har ikke kunne udtrykke sine følelser eller tage sig af sine relationer.
Der er følelser af savn.
Tak for at dele.
Vh.
Hawraa

Hej Ramox,

stærkt bevægende, og originalt skrevet. En tekst der emmer af smerte, og sensitivitet, uanset fiktiv eller autentisk. René Descartes tog fejl; vi er IKKE hvad vi tænker, livet består IKKE af valg, eftersom så mange valg træffes ubevidst, via mavens hjerneceller (vi er ikke hjerner der er kravlet op fra havet, men maver/en-cellede organismer - prøv dog at overbevise en religiøs om dét........). Jeg håber ikke at kynismen jeg læser at moderen udsætter et barn for, besidderisk "kærlighed" og definitions-ret, giver flashback, når du oplever samme kynisme igen.. Den er ret udbredt, ligesom Dårligt forældreskab er det. Dårligt, med stort D, for trods alt er relativt, så er din tekst dejligt specifik og ægte, og med en god brug af navne som holdepunkter. Tak for at dele altruistisk herinde :-)

-HDK
PS: Sage Francis har et track der hedder "Scars Inherited", som er en sang og fan-lavet musikvideo der nemt kan misforstås. Som jeg tolker den, handler den om Sage's lillesøster som han en dag ser være offer for selvskade, og derefter Sage's følelser om dét. Man vælger ikke selv om man vil være offer, dominator/krænker eller redder = det er aspekter af psykologi som vi alle udøver dagligt, ubevidst - at være sig bevidst om HVORNÅR og HVORDAN man gør hvad og mod hvem er en livslang og dynamisk proces (eftersom selvforsvar/dominans af f. eks. en uden empati der ønsker at gaslighte eller på anden hvis "eje" ens sjæl, ikke er vold men åbenlys intelligens; "Don't turn the other cheek - take teeth"). Siger nogen nogensinde til dig at du har en "offer-mentalitet", står du pr definition overfor en krænker/dominator, i momentet altså, selvfølgelig - for alle har jo bogstaveligt talt gode intentioner = 'moderen' prøvede måske at lave en hårdfør diamant ud af et levende væsen der hovedsageligt består af vand, og jeg skriver moderen i anførselstegn for selvfølgelig lyder det ikke til at hun levede op til titlen.

Offer - krænker - redder... vælg selv din rolle i den ældgamle trojka, hvor du enten er afmægtig eller almægtig i det manipulative spil, hvor alle bærer skyld men ingen tager ansvar og derfor ingen reel magt har i eget liv. Alt er afhængigt af... alle er afhængige af... Her er ingen kære mor....

Hej Torben :)
Sikken dog en passion? Virkeligt et digt der slipper ind under huden og bliver der!
Tak for at dele.

D

Hej Torben
Nikker genkendede til teksten. Kender det alt for godt når hovedet er overtrafikkert og man ikke kan tænke klart. Alt er kaos og man ville ønske at hovedet fungerede i et normalt roligt tempo, og at der ikke forgik adskellige ting på samme tid.

Tak for læsning
Mvh. David

Du har ret.... alt materielt, alt fysisk er til låns... til gengæld tager vi alt andet med os, og det er jo i sig selv skræmmende at vi ikke kan løbe fra noget, hvis de gamle religiøse dogmer sidder i os. Vi kan jo også indse, at det er os selv, der dømmer og så lade være med det. Tak for digtet..

Mega smukt skriv!
Fornemmer de stærke følelser på godt og ondt! :)

Det var et dejligt digt om kærlighed- og oprigtighed. Det savner verden. Vh Niels

Hvor er det sjovt, ha ha
Det er en god beskrivelse af ekstremsport for smagsløgene. Som en tur i en kæmpe rutchebane, hvor man for en stund glemmer, at man faktisk besøger en forlystelsespark. Man kan betvivle om man nogensinde kommer helskindet ned igen… Tak for turen

Hej Torben
Livet er ikke altid lige let. Jeg håber teksten er fiktion og ikke virkelighed for ingen er vel tjent med at forvolde selvskade.

Mvh. David

Smukke og genkendelige følelser. En fin rytme i digtet.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Kære Torben,

kraftfuldt værk, bart og ærligt. Jeg kender godt følelsen beskrevet, og har også selv fundet lindring i at påføre mig selv ydre smerte, for at lindre den indre.

Og jeg kender også godt den nagende og ulidelige følelse af at det ER min skyld det hele, og at når andre siger noget andet, så tager de fejl - præcis som du skriver, en djævel på skulderen, eller indeni, som hvisker eller skriger at jeg ikke er værd at elske.

Jeg tror ikke at nogen ord kan gøre det bedre, og da slet ikke på skrift. Det er, eller rettere var, for mig en dyb, dyb uforløst sorg, som nemt blev til vrede og raseri. Jeg tror på at sorg er inaktiv vrede, og vrede inaktiv sorg = at for at komme i kontakt med sorgen i kroppen, kan det være nødvendigt først at komme i kontakt med vreden.

Og dét føler jeg at du gør med dit værk her.

Der er en meget rørende og meget inspirerende dokumentar der hedder "The Work", som kørte på DR2 en overgang. Den handler om civile der inviteres indenfor i et amerikansk fængsel for massemordere og psykopater, og som inviteres til at deltage i primal-terapi. De civile ser så hvordan disse vrede mænd fortæller om de mange svigt de alle har været udsat for, og terapien i fængslet de gennemgår, hvor pointen er at de skal i kontakt med vreden og raseriet, og derigennem få kontakt til sorgen gemt væk og kamofleret af vrede.

"Den sensitive lider måske mere end den kyniske, men kan man nå hinsides lidelsen, er der en skønhed at opdage, altid ny, altid frisk" - Jiddu Krishnamurti, en filosof og poet som har gjort det nemmere for mig selv at vælge sorgen over vreden.

Vi bor i et samfund hvor vrede ses som noget destruktivt - det behøver det ikke at være. Som de fleste musikere ved, især punk/hiphop/dødsmetal-fans, så kan vrede også være forløsende, helbredende og konstruktivt - når vreden fører til sorg og sensitivitet = til kærlighed og (selv)omsorg.

Jeg håber at teksten er fiktion, men efter at have læst alle dine andre tekster, frygter jeg at der i hvert fald er et gran af sandhed i det.

Vi har alle en djævel i os, men også en engel. Ingen er bare det ene eller det andet. Tak for at dele en rå og ægte tekst, om sand smerte. Jeg ser for mig at teksten er at give stemme til "sit indre, vrede barn", hvilket er noget af det sværeste i verden. Hatten af herfra for at gøre det.

Kh Ansu
PS: Dokumentaren "The Work", som mindede mig selv om hvor vigtigt det er at turde at blive vred og rasende over uretfærdigheder, og hvor vigtigt det er for en healingsproces at tillade sig selv ALLE følelser, uden nødvendigvis at handle på dem (!!!), men dokumentaren er desværre ikke frit tilgængeligt længere, og koster lidt at se. Det gør følgende musikvideo til gengæld ikke - Speech Debelle - The Work. I musikvideoen, hvor lyrikken ligger online, starter sangerinden med at være i determineret sorg, og ved at blive i sorgen uden at forsøge at ændre den, slipper hun til sidst fri. Link til den er her =

https://www.youtube.com/watch?v=5SzWjfBsoSU&list=PLxIfxBdMuflAGc8f3fUTjKS91mvWQnQ9-&index=1

En anden sang, også af Speech Debelle, handler om en mand der går i Fight Club, og tæsker andre, da vrede er så meget nemmere at føle og leve efter, end sorg. Men som videoen viser fører dét kun ét sted hen =

https://www.youtube.com/watch?v=_ZCIMwQ_xao&list=PLxIfxBdMuflAGc8f3fUTjKS91mvWQnQ9-&index=25

Sikke ern voldsom test. Jeg kan forestille mig at den må have svær at skrve. Har du overvejet at søge hjælp?

Hej Torben,
Jeg læste digtet to gange. Jeg forstod det, som om at personen vil forsvinde, men ønsker alligevel at være sig selv og i sin egen verden. Det lykkedes for personen at være i sin egen verden til sidst.
interessant digt.
God søndag.

Vh.
Hawraa

Hej Torben
Det er et par ting der forstyrer min læsning. Manglen på stor bogstav efter hvert punktum, manglen på kolon i sætninger når der er samtale midt i en sætning.
Ved dialog er det normal give en sætning en linje så det ikke står sammenskrevet til en pærevælling.
Ellers så synes jeg du har et levende sprog og at historien sagtens kunne have været længere for det er godt fortalt.

Tak for læsning
Mvh. David

Råt og følelsesladet digt. Blev helt draget af stemningen i ordene.
Så meget kærlighed, men som alligevel går i stykker.
Din titel siger det hele om digtet "At elske er ikke altid nok".

Kære Torben,
Jeg kan genkende dine følelser. Det gør ondt at tro at vedkommende bliver sin egen en dag men pludselig går det skævt.

Du ønskes en dejlig dag
Hilsen Hawraa