Jeg kan godt lide du starter ud med et spørgsmål, som man må anerkende som en sandhed, at støv trives i mørket, herefter efter giver billedet af støvet, der samler sig som når man ikke får støvet af i ens hus - og kan godt lide det fra midten af og til slutningen kommer med et positivt forslag til at få støvet sit hjerte af og lade drømme blive til virkelighed

Et godt digt, hvor din kreative brug af ordet "støv" fungerer ganske udmærket, og hvor de mange gentagelser af ordet er med til at give stemning. Hvis jeg må komme med et forslag, så kunne du prøve at undlade stort forbogstav ved linjeskift, hvis linjen skal læses i forlængelse af forrige linje (fx når du starter en linje med 'Og' i stedet for 'og'). Tak for at få lov at læse med :)
Vh. Caro

Det er utroligt smukt skrevet, og desværre flotte billeder også. Et digt der kræves at blive læst flere gange. Tak fordi du delte.

Nøj, en spændende, gysende og kreativ fortælling.... Efterlader mig med en brændende nysgerrighed efter at vide mere. Jeg kan godt lide det 'åbne' i historien og at læseren ikke rigtig bliver oplyst om, hvor, hvornår og hvorfor. Det virker til din fordel, synes jeg.
Rigtig god læsning!

En virkelig spændene tekst.
Jeg er dog ikke helt sikker på at den hører under genren krimi, men kom selv hele tiden til at tænke på en lidt mere gysende eller overnaturlig genre.
Du har et på små sproglige fejl/ tastefejl, men det ødelægger ikke historien i helheden.
Meget spændene.
Mangler dog bare at vide lidt mere om eksperimenterne og Michael.
Glæder mig til at læse mere af dig. ;o)

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Hej Theis, det er så et eksempel på gotisk horror, bestemt velskrevet og godt turneret. Der er ingredienserne med de dystre slot og de skumle hemmeligheder, der efterhånden åbenbares. Man aner jo tidligt, at der er noget i gærde, og til sidst er det bestemt hårrejsende. Måske skulle man have haft mere at vide om eksperimenterne, hvad de gik ud på, men ok, så ville det begynde at nærme sig science fiction. Hvis meningen først og fremmest er gyset skal der jo heller ikke tages for meget fokus fra det. Så bestemt en læseværdig gysernovelle. VH Mons

Der fik jeg mig et godt gys!

Ville dog gerne have haft mere at vide om, hvilke eksperimenter der var blevet udført på Michael samt formålet med dem - du har jo plads nok tilbage.

Fedt med en kortere novelle forresten. Kort, kontant og bygget over en virkelig god ide, det er tit en af de mest effektive novellefremgangsmåder efter min mening.

Jeg kan forstå på de andre kommentatorer, at dit sprog er ret kringlet. Det lagde jeg ikke så meget mærke til, da jeg læste, må jeg indrømme. Jeg har dog et par ændringsforlag.

Støvet manifesterede sig i sollyset, hvilket samtidig fik hans næse til at klø. Hvad indeholdte rummet? Han tog forsigtede skridt fremad mod dets midte, hvor sollyset var mest omfavnende. Hvor han nød det. Sikker.
Nysgerrigheden var overvældende og ikke siden de første uger på slottet, hvor den havde været stærkest, havde den manifesteret sig selv på denne måde.
Formuleringen "manifestere sig" bliver brugt to gange næsten i træk. Det er en god formuleringen, hvilket også er grunden til at du skal ændre den ene af de to.

Nysgerrig. Han havde aldrig haft adgang til andet end bibliotekernes bøger.
Udelad "Nysgerrig" - det har du allerede fortalt mig.
Chrigel havde altid formanet ham om ikke at rode i hans eller andre på slottets papirer.

Det var hans eget ansigt. Hans.
Udelad - less is more, show don't tell, al det der..

Mathias

Sjovt og skævt og anderledes digt. Jeg kan godt lide den kringlede rytme i digtet. Studsede lige over de to første linjer, der et øjeblik bremsede mig:

"En lille vogn med masser af følelser
Eller også er det omvendt?"

For hvad er det omvendte? Men så elsker jeg det billede du giver mig i næste linje:

"Trukket af hvide og brune heste" Fint og tydeligt billede.

Førnævnte linjer (de to første) finder så deres mage i sidste del af digtet. Det gør du godt.

Synes stadig det er skævt, men ret godt.

Mikala

Et kort gys, vil jeg nok nærmest kalde din historie. Titlen er god: "Skyggetanker" relaterer flot til tekstens indhold, og der er en snigende fare som så bekræftes og derefter en åben slutning.

(Krimielementet er opfyldt - HP efterlades jo til at dø, bevidst = mord. Men jeg ser ingen krimi i traditionel forstand, derimod ser jeg et oplagt gys)

Skrivestilen er flere steder lidt kringlet, som fx.: "måtte påminde sig selv" og "kom det udmattende fra", men det harmonerer faktisk flot med tekstens omgivelser (det kringlede slot).

Som flere andre sidder jeg tilbage med oplevelsen af en halvfærdig tekst - der mangler en masse forhistorie. Og da novellen er særdeles kort, ville du have haft plads til at arbejde lidt hermed.

/Gitte

Mærkelig intro, jeg læser to gange fordi jeg misforstår. Vi følger Michael og den ældre mand. Chrigel, dybt inde i et slot. De går ad nogle stengange, uden vi ved hvor de skal hen og hvor de kommer fra. Der kommer meget hurtigt noget diffust og surrealistisk drømmende over denne tekst.

Chrigel foretager åbenbart forsøg på døde dyr. Men hvem er Michael? Måske en slags lærling?
Michael går rundt på det store slot og frygter gangene, kan læseren forstå, men jeg begynder at savne noget konkret. Hvad det er han er bange for? Teksten omhandler meget Michaels følelser, men mindre konkret noget handling.
Michael træder så ind i nogle soloplyste rum, som maner de skygger væk, han virker så angst for. Men jeg savner at vide hvorfor han er bange for skyggerne og hvad han laver på slottet og især hvem hans herre og mester er?

Der kommer så en del mere fart over feltet, da det går op for Michael hvad der sker og hvem han selv er. Hvad mon har fået ham til at glemme i første omgang? Chrigel er åbenbart læge der eksperimenterer på andet end døde dyr.

Trist skæbne for Michael til slut.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det er en krimi eller mere en lidt surrealistisk novelle.
Er Michael soldaten på billedet? Jeg sidder tilbage og savner mere baggrund på dine personer og lidt mere information til læseren. Jeg tror forfatteren ved mere om disse personer end han får videreformidlet her. Og at det er derfor jeg sidder tilbage og synes der mangler en forklaring.

Gode billeder af omgivelserne på slottet og den klaustrofobiske stemning med uhyggelige og uforklarlige skygger. Det gør du godt.

Mikala

Jeg er også i tvivl om, at denne overhovedet tilhører krimigenren - men under alle omstændigheder, synes jeg du har begået en habil historie. For mig at se, er det allevigtigste i denne historie den personskildring (og -udvikling - ja på under 5000 ord, er det svært!!!), som hovedpersonen gennemgår. Hans frygt for skyggerne er meget levende, og for os læsere vidner den om, at der er foregået et eller andet fordækt - hvilket først afsløres til slut. Det er en historie, der kører en del på tilfældigheder, hvilket jeg godt kan lide.
Derudover synes jeg, der er en del mærkelige formuleringer, og enkelte steder mangler jeg simpelthen flere detaljer/forklaringer. F.eks. En almindelig soldat virkede det til. Ansigtet var utydeligt, og han havde ingen specifikke kendetegn. På nær et slags kors. Korsets ender var nærmest bøjede.
Jeg forstår simpelthen ikke det med korset. Hvor er det? Er det en halskæde eller en tatovering tværs over kinden? Havde været rart, om du fulgte den slags til dørs.

Hej Theis

En ret uhyggelig historie med denne konstante underliggende skræk. Slottet gør scenen til et uhyggeligt sted i sig selv og man mærker hele tiden denne skule psykologiske undertone. Du er næsten over i gysergenren og spørgsmålet er om det overhovedet er en krimi. Kun tilsidst antydes der noget der kan ende i et mord.
Gode beskrivelser, som er meget billedskabende, de giver kuldegysninger ned af ryggen.
Du har nogle stavefejl og lidt finurlige formuleringer, men ikke noget som ikke vil kunne rettes og give novellen fin mening- plottet er jo godt.

Held og lykke.

Med venlig hilsen Anette

Hej Theis
Jeg læser destilleret fremmedgørelse og overgreb - flot sat i scene i gotisk stil - en psykologisk tilstand manet frem i en tekst, der er åben for mange tolkninger.
med venlig hilsen
Søren

Om dette er en krimi eller ej? Læs Edgar Alan Poes (fader til alle krimi'er) "A cask of the Amontillado" Her bliver ofret muren inde inde i levende live. Så det er vel nok en krimi.

Men jeg syntes at du overbeskriver stort set alt. alt for mange adjektiver alt alt alt for mange. En agent sagde en gang til mig at forfattere burde slette halvdelen af adjektiverne i deres historier. Derefter ville en god redaktør slette yderligere halvedelen og så kunne en god agent slette halvedelen af resten.

Måske lidt overdreven - men manden havde en pointe.

Jeg savnet også at høre lidt om hvad eller hvorfor de havde noget ved Michael. Uden det hænger historien ikke rigtigt sammen for mig.

Jeg ved ikke, hvordan du gør det, men jeg slugte det hele råt. Især skyggerne der fysisk omslutter HP...puha. Fantastisk godt.

Jo, det er rigtigt, teksten er lidt knudret her og der, og ja, stram op for pokker, men du har et kæmpe talent for gyset.
Bliv endelig ved. Du bliver god...rigtig god.

Tak for gyset...uha!

- Ole

Det er egentlig pudsigt.

Andre - og uendeligt meget mere velskrevne - noveller i denne konkurrence, har jeg de største kvaler med at kæmpe mig igennem.
Din derimod, strøg jeg lige igennem.

Jeg kunne begynde at påpege sproglige fejl, og knuder, og dårlige formuleringer, og hvad ved jeg, men det ville simpelthen blive for omfattende. Din noveller er smækfyldt med dem.
Et tilfældigt udvalgt eksempel:

Langsomt vågnede Michael. Derfra og til at han følte sig ved fuld bevidsthed tog kun få øjeblikke, da han opdagede mørket omkring sig. Rædsel. Hvor længe havde han været bevidstløs her?

Hele sekvensen skurer i mine ører. Lige fra de bagvendte ordstillinger, over de manglende kommaer, til de noget mystifystiske handlingsspring. Det er ikke specielt godt.

Men som sagt. Du formår at få mig til at læse hele teksten uden at overveje overspringshandlinger, og det er en ret væsentlig egenskab synes jeg, så bare klø på.

Lækker start. Man mærker virkelig det tunge, dystre sted.

Dit sprog er flot og effektfuldt. Det flyder, som det skal, og passer godt til historien. Jeg har dog et par små kritikpunkter:
- Jeg tror ikke, man bare kan synke. Hedder det ikke "synke en klump" eller sådan noget?
- Michael var bange. Bange af frygt for Chrigel. lyder... underligt.

Uhyggeligt, stemningsfuldt plot. Der var noget antydningsvist forudsigeligt over, hvad han fandt i det aflåste rum, men du binder flot sløjfe på hans mørkeræd til sidst. Noget, du generelt har beskrevet flot. Især det med, at det æder sig op af ham. Brr.

Jeg kunne godt have tænkt mig at vide, hvad eksperimenterne gik ud på. Ikke i detaljer, men bare et par hints, så man kan fornemme grumheden.

Grum slutning... som bliver lidt hæmmet af, at du én gang har skrevet, at der var et stort vindue i rummet - og at der var masser af sollys. En tanketorsk, måske?

Ellers en flot skrevet historie, som lægger sig mere op ad gyser end krimi. Men man kan virkelig mærke stedet, stemningen og personerne. Det er fedt.

Kommentar til novellen "Skyggetanker" af Theis Rytoft Nielsen

Theis Nielsen besidder en drift, som mange af os genkender: Lysten til med følelsen af angsten rivende i egen krop at skrive en sindsoprivende gyser.
Alle kender vi gyset fra slotskælderens mørke gange og frygten for at blive overfaldet af alskens djævelskab.
Ideen er god nok! Dog synes jeg, at der mangler lidt sproglig modenhed.

"og et kort øjeblik forsvandt opmærksomheden mod skyggerne"
Man kan rette sin opmærksomhed mod noget. Men opmærksomheden kan ikke forsvinde mod noget.

"Bordet virkede til at være blevet brugt"
"En almindelig soldat virkede det til"

Sådan en slags "virken" kan ikke bruges på den måde, mener jeg.
"Bordet lod til at være blevet brugt" er nok bedre. Eller endnu bedre:
"Bordet bugnede af papirer, der røbede en flittig bruger."

Umiddelbart kan novellen blot læses, og den vil blive forstået. Men nærlæses disse formuleringer, findes en del uheldige vendinger, som jeg mener kan forbedres.
Det vil sige, tager man teksten helt bogstaveligt, kan flere vendinger være misvisende. Men man forstår dog meningen, fordi konteksten er tydelig.

Et hjemmegjort eksempel: Det truende mørke dampede ud fra de iskolde stenvægge, og rædslen lyste ud af hans af skyggerne totalt formørkede ansigt."
Kan du se, hvad jeg mener? Det rene vrøvl - men man forstår det! Der, hvor jeg vil hen er, at tekstens grammatiske logik skal være skarp. (Ikke at jeg selv er cand. mag. i dansk . . .)

Der kunne måske have stået: "De iskolde stenvægge kunne få enhver til at fryse, men angsten for de mørke skygger skabte rystelser i hans krop, der fik ham til at glemme alt om koldt og varmt. Kun mørke var omkring ham, og der var sort i hans sjæl."

Vi kan sagtens forestille os den unge mands situation og leve os ind i hans skræk. For skræk for mørke og indelukkethed kender vi vel alle.
Theis Nielsen bør bestemt fortsætte med at skrive disse dystre historier! Men han bør raffinere sin brug af visse verber og præpositioner, så tekstens betydning ikke for ofte beror på læserens måske ikke altid lige redebonne velvilje.

Med venlig hilsen
Flemming.

Konkurrencens krav opfyldt, selvom et mord måske ikke er udført endnu.
Under alle omstændigheder er Chrigels adfærd kriminel.
Titlen er genial. Her ligger virkelig hints til noget der kan gå i talrige retninger.
Selve temaet er måske ikke typisk krimi agtigt. Der er lidt eventyragtig magi over processen. Ikke som genre men indholdsmæssigt. Måske er det bare scenariet der skaber de følelser i mig.
Jeg føler ikke rigtig nogen spænding undervejs. Måske fordi Chrigels motiver ikke rigtig kommer frem. Dette sammenholdt med den åbne slutning gør, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene. Åbne slutninger er normalt geniale, men de skal kunne refereres til noget.
Jeg mangler også lidt kontrast i handlingen.
Spoget er specielt med mange omvendte ordstillinger og en hel del slåfejl.
Konsekvente fejl som ombytning på af/ad og sin/hans - sig/ham. Forkerte endelser på biord/tillægsordsord osv. Henvisende stedord fører nogle steder tilbage til forkerte substantiver (... papirer i stor uorden og med mange skuffer. Han satte sig på den polstrede stol og bladrede dem igennem -- skufferne altså).
Konklusion: Godt emne, men ikke tilstrækkelig belyst. Mere fokus på motiver og lidt indsatte kontraster ville gavne. Sproget bør strammes op.

Bibelot

Hej Theis.

Ved ikke helt om dette er en kriminovelle, for det virker mere som opstarten på en længere en af slagsen. men god var den nu.
Skræmmende og sørgelig. Man får ondt af begge personerne, for de virker begge til at være ofre i et meget større spil.

Hej Theis,
Det er godt nok en meget psykologisk og klaustrofobisk tekst du har begået. Du beskriver rigtig dygtigt stemningen på slottet og den følelse som vores hovedperson har, når han går rundt i gangene. Hele dette stemningsbillede du sætter op ender så ud i en egentlig forklaring på hvorfor den stakkels fyr er så skræmt af mørket.

Man kan sagtens kritisere novellen for at mangle forklaringer på alt muligt (tid, sted, baggrund og det videre forløb), men man kan også vælge at se novellen som en scene i et liv. Novelleformen er ofte kendetegnet ved netop kun at fokusere på en enkelt ting og ikke en hel livshistorie, og set i det lys er din novelle ganske fuldent. Er det nødvendigt for læseren at vide hvordan han dør - for dør det gør han helt sikkert. Næ, det synes jeg ikke.

Det interessante i novellen er at den følelse Michael har i kroppen har en forklaring - måske er det indbildninger, men der er en god forklaring på disse indbildninger. Dette er et meget fint tema, som sagtens kan overføres til en række mere hverdagsagtige emner, hvis man føler for at analysere novellen i en dansktime.

Fint tema i en stemningsmættet novelle - måske lige på kanten af krimigenren, men det kan jeg godt leve med.

-christian

Hejsa Theis.

Jeg kan godt lide det mørke og dystre i din novelle, det minder mig faktisk lidt om Umberto Eco’s ’Rosens Navn.’ Men jeg ser det ikke som en krimi. Der er ikke noget egentligt opklaringsarbejde, og slutningen er vel nærmest gys?

Nå, novellen er spændende nok. Dine beskrivelser af slottet og stemningen er der i hvert fald ikke noget i vejen med. Du skriver temmelig godt, og jeg fornemmner at dine fremtidige skriblerier nok skal blive lige så spændende.

Scott

Kan rigtig godt lide beskrivelserne af hvordan angsten for mørket manifesteres næsten håndgribeligt, og du har en god fornemmelse for at skabe uhygge. Men din novelle mangler lidt personbeskrivelse, der ville give mig noget i forhold til din hovedperson. Der er for meget jeg skal gætte, og selvom det altid er rart med en smule uafklarethed, så er der næsten for meget her - så det føles som om jeg kun har læst en del af en længere historie.

Sprogligt er du tæt på fejlfri - du har et par sjuskede konstruktioner a la Michael var altid påbudt aldrig at forstyrre ham og Foran ham var endnu en dør, og han vidste, at han ikke var i sikkerhed her med den oplukkede dør bag ham. Påbudt og oplukkede lyder meget konstrueret i denne sammenhæng, hvor pålagt og åbne nok fungerer bedre (og pas på med altid/aldrig - det bliver så deterministisk). Vær også opmærksom på ham/sig.

Det lyder måske negativt, så du skal vide, at jeg afgjort synes du udviser talent, og jeg fornemmer at du skriver noveller lige efter min smag, så jeg vil lige tjekke om du har skrevet andet. :)

Hej Theis!
Du har skrevet en spændende og god historie, men jeg er ikke sikker på, at den hører ind under krimi-genren! Ganske vist er der begået en forbrydelse (forsøgene med Michael) og endnu en forbrydelse er ved at ske, når novellen slutter. Men hvis jeg havde læst din novelle et andet sted end i en krimikonkurrence, ville jeg ikke tænke "krimi". Det betyder altså ikke, at din novelle er dårlig! Den er spændende, og jeg kan godt lide, at du leger med temaet lys og mørke!
Mange hilsner Charlotte