Hej Stine!

Både og. Kan jeg lide det.
Digtet i sig selv er velskrevet og har en fin rytme. Intet her.
Jeg vil også gerne rose dig for det fine og enkle sprog og linjer som disse:

"Så flækker vi familien
Kvaser kernen i en nøddeknækker
Splitter børnene imellem os
For nu skal vi prøve at finde os selv
Og unger på deltid giver mere alenetid."

Men temaet, her har jeg et par anker:

Forfatteren postulerer faktisk at kende sandheden. Peger en anklagende finger på alle familier og siger: "Sådan er I, og sådan gør I". Underforstået, alle.
De kolde mennesker, det kolde samfund og de stakkels børn. Skyld med skyld på.

Jeg synes at digtet ville stå aldeles stærkere, hvis det blev fremført som en erkendelse af egen uformåen. Blot ved at ændre fra nutid til datid. Så bliver det nemlig pludselig, hvad "vi"/"jeg" gjorde og ikke hvad "Du dér, dumme menneske" gør lige nu og hele tiden. Det tager den anklagende pegefinger ud af teksten. Men det er naturligvis en voldsom omskrivning af digtet og derfor blot en tanke herfra. Men så ville det måske se sådan ud:

(Vi skulle giftes og være sammen
For det var fællesskabet og kærligheden
der bar os, menneskeheden
Frem mod livets meningsfulde tilstand

Vi skulle holde om og forstå hinanden
I et parforhold med plads til frihed
Opfostre børnene med omsorg og tillid
Tryghed og familieliv
Som selvfølgelig holdt
til døden os skilte

En samfundsnorm i et drømmende billede
Lukket inde i en kvadratisk ramme
Men dog skabt af naturlige drømme
Fra menneskets endeløse
forplantningsmekanik

Og da vi ikke gad mere
Når kernefamilien kedede os
Når tosomheden og børnelegetøjet ikke var nok
Og vi ønskede at knalde med en anden
Bare fordi det var anderledes
Eller fordi vi var ved at gå fra forstanden

Så flækkede vi familien
Kvaste kernen i en nøddeknækker
Splittede børnene imellem os
For nu skulle vi prøve at finde os selv
Og unger på deltid gav mere alenetid

Vi rev børnene ud af det drømmende billede
Og satte dem ind i en usynlig ramme
Der krammedes og deltes og ingen måtte glemmes
Og for ikke at skuffe eller tabe tiden sammen
Forsøgte de at passe ind
Hist og her hvor forældrene var

Og midt i skænderier om dit og dat
Glemtes de laster
som hurtigt lagdes ned i børnenes skoletasker
Som skulle slæbes imellem de forskellige hjem
Som var så uensartede
at ungerne ingen af stederne passede ind

Men så var vi da i det mindste sammen
I et fællesskab i en kort rum tid
Skidt med det spildte og det savnede
Det var godt og korrekt og samfundsrigtigt
Til trods for at det splittede
Meget mere end det gavnede)

Du kunne godt have læst Nano poet, for du skriver om de samme problematikker som jeg har taget op i min digtsamling, men meget præcist ramt. Jeg synes du har nogle meget rammende situationer og den måde du afvikler digtet på er gennemtænkt

Det her digt kan jeg lide, du rammer hele problematikken lige på sømmet. Gid flere tænkte over vores idealer og vores måde at takle skilsmissebørn. Godt skrevet!

Du har begået et digt som jeg synes rammer meget godt ind i vores samfund, hvor hvis ikke det lykkes så krøller vi det sammen, og smider det væk. Så du beskriver egentlig slutningen på kernefamilien, som jeg ser det. Det kan godt være jeg tager fejl.
Et andet element er din formuleringsevne, Jeg synes du i digtform for skrevet en lille "historie" som har en fortløbende udvikling, og det synes jeg er rigtigt godt. Så glæder mig til at se mere herinde fra dig. Keep up the good work
Tak for kigget

Jeg kan virkelig godt lide det. Vente tilbage og læste det igen.

hej Stine.
smukt og vemodigt.
det berører én dybt.
mvh Schane.

Virkelig flot skrevet, det rørte mig da jeg fik tanken om at miste min egen mor.

Sikke et velskrevet digt! Til trods for at de første fire strofer er ganske positivt beskrevet og emmer af stærk kærlighed, så kunne jeg med det samme føle din vemod. Det er virkelig en kunstart at kunne proppe en usynlig følelse ind i et digt, som egentlig skildrer det modsatte. Så supersmukt arbejde og thumbs up herfra!
Held og lykke med egne skriblerier!
Mvh
PRESMA

hej Stine.
meget flot og smukt skrevet.
mvh Schane.

Hej Stine.

Meget smukt digt om sorgen og ens tanker. Kan fint følge dig, da jeg selv har mistet min mand.
Dejligt, at du kan bruge digte til at skrive dig lidt ud af sorgen.

Kære Stine,

Lad mig klappe. Det er et godt digt. Lige til at forstå og er rigt på indhold. Du beskriver noget smukt om kærlighed, men samtidig viser du den anden side: sorgen ved at misten den. Det synes jeg er inspirerende.

Jeg er ny i digte, så jeg håber du tillader mig at sige dette: Hvis du mestrer at gøre et digt kortere med samme indhold, så er du på vej til de store digtere.

I øvrigt ønsker jeg bedre, at man har denne holdning:
"vil så meget i livet, jeg stræber virkelig højt
Ikke fordi jeg lyster det, men for at gøre mig selv stolt" :-) 

Synes dit digt er virkeligt godt og dine ord er velvalgte.
Kan rigtig godt lide din opbygning, som er enkel, men giver en vildt god effekt.
Og pga. Min situation lige nu, var jeg virkeligt tæt på at fælde en tåre.

Godt læsestof. Stroferne om åbne og lukkede øjne ramte især godt, synes jeg. Det er tydeligt at der er lagt en del mening og tanke i hver linje, hvilket gør det virkelig værd at læse.

Det er et rigtigt smukt og sørgmodigt digt. Flot rytme og et digt der kan mærkes.
Tak for ordene.
Kærlig hilsen Linnea

Hej Stine
Et rigtigt fint og smukt digt med en rytmisk trumf i ærmet i form af de sidste to strofer. Jeg kunne dog fristes til at bemærke, at selv det åbne øje ser "en verden, som ikke er" (deraf den megen ideologi i verden og deraf menneskets almenneurotiske tilstand). Det er vel i og for sig også det, du bemærker, når du omtaler blændværket, vi konsekvent synes at søge.
Jacob

hej Stine.
meget smukt og vemodigt lille digt.
mvh Schane.

Wow hvor er det bare godt skrevet.
Jeg er bare vild med dit digt.
Dine ord valg og opsætning og hele stemnings billedet du for skabt dig.
Så smukt, at jeg kan føle det helt ind til min knoglemarv.

Rigtig smukt digt :) Jeg kan især rigtig godt lide den sidste strofe

"Mon de smukke øjne bemærket fik
At livet blot tog et øjeblik?"

Glæder mig til at læse flere af dine tekster

Hilsen
Jonathan