8 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) Muren er af glasJeg er ikke vild med at løbe
...men skulle jeg
vill jeg have en ny lokal historie
...hver gang
Tak for turen.
Poul 8 år siden |
8 år siden
| Mette Larsen (maymuss) Muren er af glasvirkelig godt formuleret og beskrevet. Du forstår at beskrive noget så "kedeligt" som en løbetur og gøre den til noget spændende, interessant, noget man vil have mere af.. super fedt :) I want more :D 8 år siden |
8 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Muren er af glas
Svarkommentar Det er også det, jeg prøver at tegne et billede af. Godt at høre, intentionen er nået. 8 år siden |
8 år siden
| Ruth Christensen (altanen) Muren er af glasAt løbe så meget,det lyder som om det er hårdt. 8 år siden |
8 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Muren er af glas
Svarkommentar Hej Ruth
Tak for feedback. Men hvad mener du med kommentaren, om det virkelig kan være sundt? Kan hvad virkelig være sundt?
Vh. Sophie 8 år siden |
8 år siden
| Ruth Christensen (altanen) Muren er af glasGodt skrevet men er det virkelig sundt.Kender udmærket det kvarter her i Århus, alle gaderne du skriver om
Venlig hilsen Ruth C. 8 år siden |
9 år siden
| Silje Aleb (Paletten) To om kaffeGod tekst. Jeg kan godt lide, at vi ikke får at vide, at hun er gået ud i køkkenet. :-) 9 år siden |
9 år siden
| Sabbath PoesienHej Sophie
Jo, jo – den vækker i høj grad denne læsers interesse. Ikke mindst fordi den anslår et tema, han selv er meget optaget af. Forskellen mellem de to køn – den afgrundsdybe forskel.
Lidt baggrundsstof: Kvinden har gennem tiderne jo måttet finde sig i meget. Hekseafbrændinger, undertrykkelse, uligeløn på arbejdsmarkedet, mandsdikteret kønsrollemønster (som du i øvrigt har skrevet en lille historie om, ”Tilbage til køkkenet”), for blot at nævne nogle af de mange overgreb.
Langsomt vendte det, og med 70´ernes rødstrømpebevægelse (”Ingen klassekamp uden kvindekamp, ingen kvindekamp uden klassekamp”), kvindefrigørelsen og feminismen i det hele taget var det med et slag forbi. Bøtten er nu vendt, og det er i mange henseender payback time, så hankønnet er gået hen og blevet noget så bovlamt (ser man bort fra et vist etnisk mindretal, hvor mændene stadigvæk står ret stærkt).
Den her tekst er interessant, fordi den fremfører en anden og både mere problematisk og nuanceret side af sagen. For så vidt som den handler om den undertrykkelse af kvinden, der paradoksalt nok består i en lovprisning af hende.
Eller rettere en postuleret undertrykkelse, for med kvindeoprøret fulgte en udrensningsbølge af alt, der blot havde en snert af idealisering af det smukke køn. Nu ville hun fanden gale godt have sig frabedt at blive hevet op på en piedestal af nogle fimsede skønånder. Ovenikøbet mandlige og oven i købet stærkt under mistanke for at gøre det for deres egen fornøjelses skyld. Besynges af poeter og blive kaldt muse, gudinde, fra Venus osv. Tillægges blidhed og følelser og så ellers ikke så meget mere, hvilket alt sammen i virkeligheden var det samme som at blive nedværdiget – mente man.
I Romantikken var den helt gal (”Der er en Trolddom paa din Læbe,/ Der er en Afgrund i dit Blik, (Aarestrup er endda her lidt i fare, synes det)/Der er i Lyden af din Stemme/En Drøms ætheriske Musik)
Hedengangne professor i nordisk litteratur, Sven Møller Kristensen, har i underkastet fænomenet et nærmere studium. Han gav sin bog titlen ”Den dobbelte eros”, og i det ligger der bl.a., at mens kvinden i den daværende litteratur frakendes enhver erotisk lidenskab, i og med hun står for det rene og ophøjede, bærer den mandlige dyrkelse af hende præg af en dobbelthed, der imidlertid i begge tilfælde har rod i en erotisk fascination af hende.
Postulatet lyder, at i idealiseringen af hendes overjordiske, æteriske væsen reduceres hun til en ren abstraktion, samtidig med at tilbedelsen i virkeligheden er et udslag af en slet skjult kødelig lyst, for ikke at sige lummer liderlighed.
Hvad mener du f.eks. om, ”Kommer hid I piger små, strengen vil jeg røre”? Godt nok har man en tendens til at se, hvad man gerne VIL se, men jeg synes nu, Grundtvig her kunne anklages for grov sexchikane (sporer du, og i hele indlægget i øvrigt, et strejf af ironi, er det ikke helt ved siden af).
Du spørger efter hvilke tanker din tekst sætter i gang. Her var mine. En tekst jeg i første omgang havde overset, men som jeg er glad for, jeg fik øje på, for spændende er den unægtelig.
Venlig hilsen
Sabbath 9 år siden |
9 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) To om kaffe
Svarkommentar Hej Flemming
Tak for din kommentar. Jeg kan godt se, hvad du mener med, at jeg springer i teksten. Havde ikke tænkt over det, da jeg skrev den, men jeg havde selvfølgelig også billederne i hovedet allerede. Tager til efterretning om noget skal ændres.
Hilsen Sophie 9 år siden |
9 år siden
| Flemming Hansen To om kaffeSom Skafte nævner, er det godt du har de små ligegyldige ting med. Det fik scenen til at virke levende. Jeg kunne næsten fornemme et stort tikkende ur i baggrunden der understregede den akavet situation.
Du skal dog passe på med at springe i teksten. fx.:
"Te?" Hun rejste sig.
"Nej, jeg er ikke til varme drikke."
Hun råbte ude fra køkkenet: "Et glas vand?
Dette fik mig til at standse op, for lige pludselig er hun ude i køkkenet.
Et andet sted jeg standsede op var ved dialogen:
"Kom du godt hjem i fredags?"
Her var jeg i første omgang i tvivl om hvem der sagde det.
Ellers en fin lille tekst. :) 9 år siden |
9 år siden
| Anders Skafte Hansen (Skafte) To om kaffeHej Sophie.
Det var da en lille fin tekst du fik lavet der.
Jeg kan godt lide at du beskriver alle de små "ligegyldige" ting. Det får en god virkning på beskrivelsen af stemningen. Måden du beskriver hvordan kvinden sidder på, synes jeg er meget god og giver et præcis billede af hende inde i hoved.
Du beskriver det så godt at man selv kunne forestille sig dette første møde efter at have mødes i byen.
Godt at du skriver at kaffe kan betyder noget i andet i hans verden. Det stiller spørgsmålstegn på om der er nogle andre skjulte agendaer mellem kvinder og mænd. Og ordet kaffe kunne være tvetydigt.
-Skafte 9 år siden |
10 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Forfaldne, lyse verden
Svarkommentar Hej Erik
Tak for din kommentar.
Det er lidt farligt, hvis teksten kan tolkes som, at verden barmhjertigt mishandler fortælleren, det er bestemt ikke meningen. Sætningen "og i et barmhjertigt øjeblik giver giver du mig dem tilbage" er ment som et billede på, at når man er nede at ligge, og alt ser ud til at være tabt, vender situationen en lille smule. Men måske det også kan være en drilsk barmhjertighed, der giver anledning til at fortælleren, skal føle sig tryk, så tæpper atter kan blive rykket væk. Giver det mening?
Kom endelig med mere kritik.
Vh. Sophie 10 år siden |
10 år siden
| erkdk Forfaldne, lyse verdenHmm.. Metaforerne er svære at tyde her. Jeg har svært ved at se billederne for mig. Den lyse forfaldne verden som barmhjertigt mishandler fortælleren. Følelsen af at den lyse verden er utilgængelig er jeg med på - er indholdet blot formørkelse og mismod, eller er der noget dybere?
-Erik 10 år siden |
10 år siden
| Angela Hasbo (Angie) Forfaldne, lyse verdenKære Sophie, meget flot og velformuleret. Følelsen tomrum og afmagt, depression fylder mig, når jeg læser dit digt.
Tusind tak for læsning
Dbh
Angela 10 år siden |
10 år siden
| Lene Lømmel To om kaffeTak for fin historie...kan lide din ligeud måde at skrive på :D 10 år siden |
10 år siden
| Mogens Sørensen (Mons1957) Tilbage til køkkenetHej Sofie, fint lille hverdagsbillede du giver her med alt rodet og spillet mellem de to. Bare en skål - det er godt ramt.
Vh Mons 10 år siden |
10 år siden
| Anna Hauch PoesienJeg kan rigtig godt lide din tekst og er vild med dit lidt gammeldags/ formelle sprog. Fedt at se noget i en helt anden stil end man er vant til! Jeg finder det svært at komme med noget kritik, dels fordi jeg ikke helt er med på, hvor du vil hen med det, og dels fordi det for mig at se fungerer rigtig godt på den måde, du har skrevet det.
Ellers en rigtig god tekst, der virker interessant, idet den skiller sig ud og gør mig nysgerrig på, hvilken sammenhæng den er taget ud fra. 10 år siden |
10 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Poesien
Svarkommentar Hej Jessica
Tak for din kommentar. Du har ret i, det kan være svært at give kritik, det er den urimelige situation, jeg sætter jer læsere i. Egentlig er det også mere interessant for mig at høre, jeres tanker omkring teksten. Så vil jeg indtil videre selv vurdere, om jeg har gang i virker.
Vh. Sophie 10 år siden |
10 år siden
| Jessica Nielsen (Wonderland) PoesienHej Sophie,
Jeg har svært ved at finde de rette ord.
Jeg beundrer den måde, du bruger sproget på. Det er meget "gammeldags", om man vil, og det gør det, for mig, endnu mere interessant at læse. Jeg får en fornemmelse af, at være blevet kastet tilbage til en anden tid, hvor romantikken og poesien blomstrede.
Da jeg ikke kender sammenhængen med teksten, finder jeg det svært, at komme med noget konstruktiv kritik, men jeg kan fortælle dig, at du i mine øjne er virkelig talentfuld og at jeg ville nyde at læse mere fra dig.
Keep on writing! :-)
- Jessica. 10 år siden |
10 år siden
| Robert Kallehave Tilbage til køkkenetPhandt, tak for din replik. Jeg skal lige tænke over dit spørgsmål om præcisering. Umiddelbart var det en fornemmelse jeg fik da jeg læste din tekst, men jeg skal nok prøve at konkretisere emnet. Håber på din tålmodighed. :-) 10 år siden |
10 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Tilbage til køkkenet
Svarkommentar Det var en sjov ide, som jeg bestemt vil overveje :) 10 år siden |
10 år siden
| Sophie Pødenphandt (Phandt) Tilbage til køkkenet
Svarkommentar Her rammer du et særdeles ømt punkt. Jeg vil for alt i verden ikke skrive facebook-agtigt. Jeg kan til dels give dig ret i, at teksten nogle steder ikke er helt letflydende, men jeg synes der er langt fra det til det fattige facebook-sprog.
Kan du give nogle eksempler? For har du fat i noget, kan du tro, der skal lues ud. 10 år siden |
10 år siden
| Robert Kallehave Tilbage til køkkenetTak for din tekst, der satte nogle billeder igang i mig, med et indhold som også andre kommentatorer bemærker.
Det slog mig at jeg ikke følte at teksten var letflydende, men nærmest facebook-agtig, eller lidt sms-agtig, men såfremt jeg har ret i det, så er det måske også et generationsærpræg.
Men tak alligevel :-) 10 år siden |
10 år siden
| Kåemer Asmussen (Kåemer) Tilbage til køkkenetDet lyder som en historie fra 50'erne. Dengang Raquel Rastenni sang "Her kommer mutter med kost og spand". Måske er det stadig sådan her og der, så er kvinden så sandelig selv ude om det. Når hun ligefrem opdrager manden til at være passiv. - Det virker faktisk som om de begge har det bedst på denne måde. - Kunne hun nu ikke bare have ladet den skål stå?
Kåemer 10 år siden |
10 år siden
| Sofinde Tilbage til køkkenetHej igen - jeg synes, det kunne være lidt sjovt, hvis du kunne skrive historien igen - denne gang set fra mandens side :-).
Bare en ide... Sofia 10 år siden |