16 år siden
 | Mikala Rosenkilde (Mikala)
En fortællingHold da op for en sprudlende fortællerlyst! Du er ikke ret gammel, men skriver bare derud ad og du kan afslutte en historie, og det er en stor kunst i sig selv.
Det er jo en sørgelig historie og den ender virkelig trist og er en voldsom kontrast til den muntre stil, den indbød til. Du fortæller dog en fin historie om en ganske ung pige, der pludselig bliver voksen og møder en grum virkelighed.
Der er mange fine ting i historien og man kan virkelig mærke at du er glad for at skrive. Derfor vil jeg også give dig det gode råd at læse din historie højt for dig selv, med en blyant i hånden – så vil du nemlig fange, hvor teksten skal strammes op. Det skal den nogle steder.
Det med at stramme, er tit lidt svært, men teksten bliver bare så meget bedre når man gør det – lige barbere lidt her og der, så selve essensen bliver stående og fyldet forsvinder. Lidt som her, hvor du skriver:
”Det var søndag og de skulle i kirke. Shiina kiggede ud af vinduet og nød det spæde forårs friske farver. Hun stod et øjeblik i sine egne tanker, men rev sig så løs og gik hen til skabet. Det var søndag og de skulle i kirke.”
Der kan man vist kort forkorte lidt:
”Shiina kiggede ud ad vinduet og nød det spæde forårs friske farver. Hun stod et øjeblik i sine egne tanker, rev sig så løs og gik hen til skabet. Det var søndag og de skulle i kirke.”
- Kan du se hvad jeg mener?
Prøv at kigge på nogle forskellige scener og se om du kan stramme teksten lidt op, så kommer den til at stå stærkere og mere tydelig for læseren.
Jeg savner lidt ramme om historien. Lidt baggrundsinfo om pigen, der åbenbart er ud af en ret rig familie. Hvem er ham drengen, hun er så glad for? Vi møder ham i kirken, men du afslører ikke noget om hvem han er – udover hans navn.
Her fangede jeg noget rod i tid:
”Da de nåede kirken mærkede hun sit hjerte slå, og HUN TOG SIG SELV I AT SIDDE og spejde efter Lau. Sayna hviskede drillende en kommenter om, hvem hun mon kiggede langt efter, men Shiina havde lige fået øje på ham og smilede bare afværgende. Han var så ... Hun sukkede. Dejlig. Hun fik øjenkontakt med ham, I DET HUN GIK FORBI HAM FOR AT INDTAGE DEN PLADS, SOM RETTELIG BEFANDT SIG LÆNGERE FREMME I KIRKEN END HANS.
Hovsa! Sådan noget kan være svært at se selv, det er det man bruger betalæsere til.
Slutscenen er rigtig god for øvrigt. Også at der skiftes synsvinkel så flot.
Skriv, skriv, skriv videre – det er sådan vi finder vores form. Du er rigtig godt på vej.
Mikala 16 år siden |
17 år siden
 |
En fortællingHej Sidsel!
Jeg har lige set profil og læst dine tekster. Du havde engang skrevet noget om den på msn, og så blev jeg jo nysgerrig;)
Jeg synes virkelig, du skriver godt! Især dine beskrivelser er rigtig fine, og jeg kan specielt godt lide din indledning i denne historie! Jeg har også læst dine andre tekster og er meget imponeret!
Jeg kan selv godt lide at læse og skrive (det sidste dog mest i forbindelse med skolen, har ellers ikke tid), og jeg elsker også fantasy!
Jeg overvejer selv at oprette en profil efter at have set din...
Glæder mig til at se dig igen, selvom der kommer til at et stykke tid, når du nu skal til (eller er i?) Peru. Og held og lykke med det!!!
Knus og kram fra Kirstine (Som du kender fra Broby) 17 år siden |
17 år siden
|
NattenDu har nogle gode ideer i dit essay, og jeg får også levet mig med i mange af situationerne. Thus; fortællerstilen virker for mig. Du bør måske præcicerer dit emne lidt mere, for selvom natten er en fællesnævner, så er det en meget bred en af slagsen. Det er forskellige minder og tanker, måske de er lidt for blandet. Man lærer ikke så meget om 'natten' (lad det være som koncept, inspiration, frygt, nydelse eller hvad), som man danner sig et indtryk af dig som person. Hvilket absolut ikke er en skidt ting. Mit råd ville være at finde den røde tråd og gøre den mere tydelig. Måske dette ene essay bør deles op i flere små, der omhandler de forskellige emner. Så får man bedre pointen igennem. Ellers er det et interessant vindue ind til dig. 17 år siden |