10 år siden
| Mogens Sørensen (Mons1957) Traumatisk tabuHej Shane, ja, hvorfor skal det dog være tabubelagt, underligt. Du skriver her en meget levende tekst om alle de tanker og følelser, der løber gennem hovedet ved en ulykke - og så alle eftervirkningerne. Det er ikke sjovt, når folk bare glor uden at spørge. Kan godt forstå din irritation. Din skildring af det her er velskrevet.
VH Mons 10 år siden |
10 år siden
| Mikmaq Traumatisk tabuJeg føler sgu med dig. Jeg er selv traumatiseret, dog ikke på grund af en ulykke. Jeg er blevet det, pga folks ondskab.
Det tabu jeg støder ind i, er hvis jeg prøver at forklare folk at mit sind det lider. Så siger de bare, "jamen du klarer dig da fint" og så ryger samtalen over på noget andet.
Så du har helt ret i at folk de ikke vil høre.
Ønsker det bedste for dig. 10 år siden |
11 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) En løgnagtig heltJeg kan godt lide din overgang fra præsentationen af HP's fødselshistorie og så til: "Det var dengang".
Morsomt med Patrick der lyver for at please sine forældre, og for at få et par måltider.
"Patrick var dog ikke plaget af dårlig samvittighed. Hvis han skulle vælge at fortælle dem sandheden om hans dårlige økonomi ville det føre til hændelser der i sidste ende ville medbringe salg af hans kære bil."
- Pas på 'hans' og 'sin'. Det hedder 'sandheden om sin dårlige økonomi'. Næste 'hans' er helt korrekt. (hans kære bil)
"Han lænede sig bedre tilbage i det bløde lædersæde ved tanken. Hans Impala var hans kæreste eje og hans forældre forstod ikke hans behov for et privat transportmiddel på fire hjul, så dyr i drift - tag dog toget, siger de. Brug din cykel, skælder de. Han havde vokset op uden denne luksus, og han klager ikke - han følte ikke som barn, at han gik glip af noget. Dengang var en bil ikke så almindelig, og selvom hans forældre altid havde været velhavende, havde de aldrig haft behov for at have sådan en"
Du bruger rigtig meget 'han' og kan glimrende stramme afsnittet ved at udelade nogle af dem fx:
"Han lænede sig bedre tilbage i det bløde lædersæde ved tanken. Impalaen var hans kæreste eje og forældrene forstod ikke behovet for et privat transportmiddel på fire hjul, så dyr i drift - tag dog toget, siger de. Brug din cykel, skælder de. Han var vokset op uden denne luksus, og klagede ikke - han følte ikke som barn, at han gik glip af noget. Dengang var en bil ikke så almindelig, og selvom hans forældre altid havde været velhavende, havde de aldrig haft behov for at have sådan en"
Noget andet er at du ikke helt kan bestemme dig til om historien skal være i nutid eller datid. Du bruger på det på skift. Det får teksten til at vugge unødigt og gør læseren søsyg ;-)
"Patrick tørrede (datid) øjnene med bagsiden af sin hånd da små våde perler fugter (nutid) hans kinder."
Og hedder han nu Patrik eller Patrick?
Jeg synes faktisk du skriver ret flydende. Men når du godt kan skrive, bør du undlade forfatterkommentarer som:
"Dette er hvad driver ham i armene på hans forældre et par gange om ugen, og dette er hvad der retfærdiggør hans løgne."
"Det var ikke fordi Patrick var alkoholiker eller noget, men livet er blot bedre hvis du drikker en masse øl."
Forfatterkommentarer er sådan en slags indsparkede bemærkninger i teksten fra fortælleren, der forklarer læseren, hvad han skal mene. Der er sjældent noget læsere bryder sig mindre om, end at blive belært om den slags. Hvis P. ikke er alkoholiker, men alligevel foretrækker livet gennem en alkoholtåge, så skal du lægge det mere diskret ind, så læseren selv opdager det.
Fx i en dialog:
"Du er jo alkoholiker indrøm dog!" sagde X, og lænede sig i stive ryk over baren.
"Gu er jeg ej. Jeg synes bare livet bliver bedre, når jeg drikker en masse øl."
eller på anden måde lægge det ind, så det ikke lyder som en mening, vi skal antage.
Det overrasker mig positivt at Patrick er bøsse. Det havde jeg ikke set komme. Ros for overraskelse og drejning af historien. Hvilket samtidig forklarer en del om forholdet til forældrene, alkoholismen og de mange løgne. Det er jo ikke de små løgne om hans (ikke så) interessante arbejde. Det er den store løgn. Det der ikke bliver drøftet over lasagnen.
"Vi ses, Danny." sagde han selvom han godt vidste, at de nok aldrig ville ligge øjne på hinanden igen."
Lægge øjne på (det er noget du aktivt gør) (Hønen ligger på æg (passiv handling), men lægger æg (aktiv handling)).
Slutningen overraskende mig lidt, fordi historien stopper brat. abrupt. Savner en ende, noget der danner en slutning.
Synes du i en del afsnit viser mig du kan skrive, men også at der er nogle konkret ting, der skal finpudses.
Glad for at læse dig.
Mikala 11 år siden |