Hej alle.
Ja, vi er mange der er havnet i psykopatens vold. Jeg har kæmpet i nu 15 ½ år med én af slagsen. Var sammen med ham i 13, men det slutter jo ikke der. Han har ødelagt mine drenges og mit liv fuldstændig. Min historie er nærmest identisk med Piv's. Idag fik han tilhold. 2½ år efter skilsmissen. Alle systemer har svigtet - uanset hvor højt jeg har råbt - og forsøgt at beskytte mine drenge. Min søn skulle knække helt og havne 2 gange på den lukkede afdeling, før nogen begyndte at lytte...... Forfærdelig trist historie, og den er ikke slut endnu. Jeg må nu tage alt skraldet, for hvem ellers skal min søn skælde ud på, for alt det vi har været igennem. Jeg blev som Piv, for at passe på børnene. Der kunne jeg i det mindste holde øje.... Det endte jo også galt efter at de skulle være alene med deres far, hvilket hele tiden var under protest. Selv det, at min søn kom hjem og havde skåret i sig selv de sidste mange gange efter samvær fik ikke systemet til at lytte..... Jeg sagde til dem, at han ville ende på den lukkede afd. hvis ikke de lyttede........ og det gjorde han så!
Jeg er vred, ulykkelig, frustreret osv. osv. og kæmper stadig med kommunen, om hjælp til mine drenge.......men vi er på vej..... ingen samvær, forældremyndighed og nu fik vi tilhold..... Det SKAL bare lykkes at få de drenge ovenpå, men hvordan mon man selv har det, den dag man får tid til at mærke efter???
Jeg kan kun sige, se at komme væk i tide. Lad dig ikke narre af den fuldstændige overvældende kærlighed han bedyrer dig og når han har så travlt med at blive gift og få børn, er det tid til at tænke sig rigtig godt om. Han forsøger at indfange dig og låse dig fast - inden han bliver afsløret - så du har sværere ved at gå! Mærk ALTID efter i maven og LYT til dine mavefornemmelser! Dem kan du regne med!
Tinse

Hej Hej

Kender selv en der er som du beskriver, godt du kom ud af det.

Hej Pia... Det er rigtig godt du har sat en deadline. Det gjorde jeg også. Et godt råd er, at når du kommer til denne deadline, at du så også tager din beslutning!
Jeg har også levet sammen med og givet min x-kæreste rigtig mange chancer, lige som dig ... Har hele tiden troet på, at jeg kunne få ham til at forstå at han også havde en del i at vores forhold blev værre og værre. Han har på de 3½ år, jeg har kendt ham, formået at nedbryde mig rigtig meget. Jeg blev mere og mere ked af det og ulykkelig. Her i sommers kunne jeg bare ikke mere. Jeg satte denne deadline og kæmpede ihærdig for at få vores forhold til at ændre sig -igen-igen. Han gjorde intet overhovedet. Jeg fik kun at vide at det var mig der var galt på den. Da jeg nåede deadline, var jeg blevet parat til brudet - jeg havde jo forberedt mig mentalt. Jeg skrev et brev til ham og gik min vej.
Nu to måneder senere har jeg oplevet, at jeg har levet med i hans store løgnverden. Det er rigtig ubehageligt at blive bevidst om alt det, jeg ikke har kunnet se, fordi jeg elskede ham, alt det jeg har båret over med og alt det jeg har støttet ham i.... Meget har jo været en stor løgn....
Nu skal jeg bare videre, men det er hårdt. Der er rigtig meget, jeg skal have bearbejdet, og det gør bare ondt. For hvordan kunne det dog gå så galt?? Toffy

Kære Sanne.

Den historie gjorde virkelig indtryk på mig. Jeg mødte selv en fyr der var for god til at være sand, og efter 3 måneder flyttede vi sammen og forlovede os. Vi havde aldrig skændtes og jeg så ham som min eneste ene. Selvfølgelig kom der nogle skænderier hen af vejen, men det kommer der jo når man flytter sammen. Han fortalte om hans liv og jeg fik helt ondt af ham, nogle måneder efter friede han til mig og jeg sagde ja! Jeg var jo skudt i ham. Da vi kom hjem ændrede han sig fuldstændig, og blev meget mistroisk og jaloux. Han begyndte at tjekke mig og satte meget stramme regler for hvad jeg måtte, og jeg idiot, fulgte den jo fordi jeg elskede ham. Hans mor, som jeg ellers havde et godt forhold til, blev pludselig kold overfor mig og mente jeg var sur og indadvendt hele tiden og at hun godt forstod hendes søn havde det hårdt. Tingene blev værre og værre, og med tiden fandt jeg ud af at han havde løget en masse for mig. Han kritiserede mig og rakke konstant ned på mig. til sidst endte jeg i en depression og følte jeg ikke var god nok mere, og jeg så det hele som min skyld. Hver gang vi skændtes brød jeg sammen og bukkede under for at vi kunne få fred. Jeg blev meget syg, og han mente det var for at få opmærksomhed og var ligeglad. Mange nætter græd jeg mig selv i søvn, mens han lå ved siden af, uden han gjorde noget ved det. Han mente det var fordi jeg ville have opmærksomhed og skulle lade være med at være så barnlig. Til sidst turde jeg ikke snakke med nogen. jeg havde ingen selvtillid mere overhovedet, og da jeg konfronterede ham med at jeg så det som hans skyld at jeg nu snakkede med psykologer, blev han vred og mente ikke at han på nogen som helst måde kunne have skyld i det. Desuden forbød han mig at snakkede med min mor om vores problemer, fordi han ikke mente det ragede nogen, (Jeg kontaktede hende i hemmelighed). Han truede tit med at der ikke blev noget bryllup, at jeg skulle flytte hvis jeg ikke kunne indordne mig, eller at han ville sparke min kat ud, som var mit eneste lys i tilværelsen. Han blev meget arrogant og fik mig til at stå i et dårligt lys. Fik arbejde om aftenen så vi aldrig sås, kun sent om aftenen, og da jeg gik i skole, resulterede det i at jeg havde svært ved at komme op og koncentere mig i skolen. For at kompentasere lidt begyndte jeg at sove til middag, hvilket han mente var fordi jeg var doven. Pludselig fik han et sygeligt behov for at lejligheden skulle cleanes fuldstændig hver dag, og at det var MIG der skulle stå for det, ellers kunne jeg bare flytte. Og hver gang han var led ved mig, undskyldte han oftest og lovede bod og bedring, men det holdt aldrig. Han kunne ikke se han var problemet, og satte sig altid i et godt lys og så sig selv som perfekt. Han mente det var mig der havde ændret mig og ødelagt forholdet og at jeg derfor var nødt til at ændre mig fuldstændig for at redde det.
Vi er stadig sammen, men jeg har udskudt brylluppet på ubestemt tid. Jeg har i lang tid ikke kunnet se at det var ham og ikke jeg der var noget i vejen med, men nogle mennesker, især min mor har hjulpet mig til at indse at han er en psykopat, og udfra de kriterier jeg har læst om psykopater, er jeg ikke i tvivl. Nu tænker du nok: "Hvorfor i al verden er du stadig sammen med ham når han er sådan?" - fordi jeg elsker ham. Fordi jeg så den mand jeg vil have hus og børn med, den mand jeg vil blive gammel med, i ham, og den person tror jeg stadig findes i ham, og derfor holder jeg ud. Men nu har jeg lovet mig selv, mest fordi jeg får det værre og værre, og fordi min familie er bange for at han slår mig ihjel eller bliver voldig, at jeg vil give ham december måned til at vise at han stadig er den han var i starten og til at bevise at han stadig mener det skal være os to. Sker dette ikke, er jeg nødt til at forlade ham, ligemeget hvor ondt det må gøre. Desuden har jeg forklaret ham at selv den midste form for utroskab eller lignende, eller flere løgne, gør at jeg forlader ham. Bare kald mig naiv og en håbløsromantiker. Måske er det det jeg er, men jeg vil bare så gerne at vi skal finde gnisten igen.

Kære Lotus,du er heldig at du slap så hurtigt ud... jeg har kendt to af slagsen. Den første var voldelig det tog 6 år at komme ud af. Den næste passer på alle punkter på den beskrivelse af psykopater der er under din historier - blot har han ikke været voldelig - men utro, uligevægtig, utrolig kærlig/tarvelig, osv. vi kendte hinanden 12 mdr. nåede at bo sammen, at gå fra hinanden 15 gange, jeg har grædt og grædt. Nu er jeg endelig ude af det.. bare man kunne blackliste denne slags mænd.. Knus C

det kunne have været mig, jeg nåede bare at købe hus med ham....flot du turde skrive

Levende fortalt hele vejen igennem forløbet. Også dramatisk nok til at jeg læste helt til slut. Du er jo så blevet en erfaring rigere, selv om det gjorde ondt i hjertet. Jeg har selv været det igennem og kender din historie. Jeg er glad på dine vegne at du så det så tidligt.
k h

mange tak for dit mod at du skrev sådan en oplevelse, jeg har selv haft en kæreste som var psykopat, men som jeg heldigvis er gået fra, men kan sagtens nikke genkende til det.
Godt du er kommet videre.
hilsen mig

Tak for en velskrevet beretning. Jeg får en trykkende fornemmelse i brystet, når jeg læser dine ord for jeg kender dem så frygtelig godt. Jeg har ligesom Bente fra Norge været gift med en psykopat i 13 år og har to børn med ham. Jeg tog mod til mig og flygtede fra ham for to år siden og han har med egne ord sagt: "Jeg forfølger dig resten af dit liv for det her!"..... og jeg er SLET ikke i tvivl om det - han gør hvad han kan for at forpeste min tilværelse, desværre kan han ikke se, at det også går ud over vores fælles børn, men som han siger: "Det er din skyld - du kunne bare have ladet være med at forlade mig" og "Der kommer en regning fra børnene en dag og den er til dig! De vender sig mod dig, når jeg fortæller dem, hvordan du virkelig er!" Jeg hager mig fast til min overbevisning om, at jeg er deres mor og de vil altid elske mig lige meget hvad han bilder dem ind. Jeg får tonsvis af sms, der veksler mellem ”kom nu tilbage – jeg kommer ikke videre uden dig – jeg elsker kun dig – hvad har jeg dog gjort dig” og ”din smatso – din sædcontainer – jeg hader dig og tilgiver dig aldrig, hvad du har gjort mod mig”………. nogle gange kommer sms fra begge ”kategorier” samme dag – med få timers mellemrum. Det er skræmmende!! Især fordi han har samvær med børnene og hvordan er han overfor dem – nu er jeg jo ikke længere til stede for at beskytte dem mod han vredesudbrud og svingende humør. Det var i mange år én af mine ”undskyldninger” for at blive i ægteskabet, at hvis jeg ikke var der, kunne jeg ikke beskytte børnene, men jeg indså, at han ødelagde både børnenes og mit liv med hans evindelige beskyldninger og han nedgjorde og trampede på os ved enhver given lejlighed, så der var kun ét at gøre – se at komme væk!!
Så jeg vil ligesom andre her sige: Du var heldig at komme væk i tide, selvom det nok gjorde ondt til at starte med. Men vær opmærksom på signalerne en anden gang. Held og lykke med dit fremtidige kærlighedsliv!!
En stor hilsen fra Piv

Jeg har læst din historie med stor indlevelse, da jeg kan mærke følelserne på nært hold. Du var virkelig heldig, at du fik færten af det så hurtigt. Jeg føler med dig, både i de positive sider du beskriver, om at det også fik dig til at opleve følelser, du aldrig havde troet muligt, og netop at kunne komme videre med en stor visdom, som du kan have glæde af resten af livet. Men arene er der også. Jeg er 9 måneder efter et stort knæk, og nogle uhyggelige oplevelser i mit liv, og jeg tænker kun på, at få det på plads indvendig. Du hjalp mig videre på min vej. Tak for din beretning.

Synes det er en enormt fængende historie.
Er ved og skrive eksamensopgave om "psykopati og objektrelationer"
Vidste ikke rigtig andre veje og komme i kontakt med dig end denne vej, men ville høre om jeg evt måtte bruge din historie som case??
Kan kontaktes hurtigst muligt på louisep@stofanet.dk

På forhånd tak.
Mvh Louise

Du er det stærkere nu, og vær sikker på at du kender tegnene nu - Jeg kan kun være stolt af dig fremmede, det er et fængsel at komme i når psykopaten først tager greb om ens liv, at bryde ud er som at kæmpe mod sig selv som modstander, det er livet eller langsom død der vælges.
Jeg sidder som kvinden fra Norge "fast" med et barn, han ønsker samvær og systemet arbejder for ham, men det koster hendes lille livsgnist som han vil forsøge at slukke.

Det var vel hvis te kunne tænke. Og føle. Jeg formoder at det bare var en historie om en kop te, men jeg kan ikke lade være at komme med en klistret overfortolkning: At alle jo kan blive sårede over at blive kasseret.

Tak for en gribende historie. Ja, jeg kan stadig blive overrasket når jeg læser din fortælling.

Kjære deg. Jeg har vært gift med en psykopat i 13 år. Har 4 barn (fra 12 til 22 år)med han. Ble skilt i 1994.
Er nå gift med en ny mann, men vi sliter fortsatt med min x. Han bruker barna i sin psykologiske krig mot meg/oss, og det er vanskelig for barna å se hvordan han er,- både fordi han er deres far, og fordi han framstår som "verdens snilleste". De vet ikke at han - spesielt i årene siden skilsmissen - har gjort alt han har kunnet for å ødelegge deres tilværelse ved å ødelegge meg først. Har lest at: om du blir så nedkjørt at du må søke hjelp et eller annet sted, kan du være sikker på at psykopaten har vært der lenge i forkant - bare for å være sikker på at han fikk fortalt sin historie først.....Slik har jeg det. Føler meg hjelpesløs i forhold til det offentlige og til mine barn. Han virker så troverdig, gestikulerer en masse, og har et velutviklet språk ikrydret masse fremmedord som gir han et image som folk faller for.
De siste to årene har jeg tydd til alkohol for å overleve hverdagen. Dette er tragisk, for jeg elsker min nåværende mann og mine barn. Føler at det går bare nedover med meg, og jeg finner ingen løsning på noe.
Dette har min x fått nyss om, og jeg vet at han nå er i ferd med å sette inn "skyts" for å knekke meg fullstendig. Jeg ber Gud om hjelp, og håper han hører meg før det er for sent. Klem fra Bente, Norge.

Kære Lotuspigen,
skræmmende og hvor var det i grunden godt at du kom ned til ham på den ferie og opdagede hans *sande* jeg... tænk hvor du kunne have spildt år... år af dit liv, hvis du var fortsat med ham. Men ja - det giver ar på sjælen, ingen tvivl om det. Så er jeg desto mere glad for at vide at du i dag har fundet kærligheden med en god mand!
Kram fra Mie

Hej Lotus *S*
Hvor herligt *SS* En sød kop historie med 2-3 tsk fuld grin.
Sukkersøde hilsner

Adr! Jeg kan heller ikke lide urtethe, men sig det endelig ikke til den snobbede frue - eller frøken?? Men det er nu en lovlig slem skæbne for hende at hun skal gå i kloakken. Men din tekst er fin nok. Kåemer

ha ha ha, du har givet mig et anderledes syn på te! og jeg drikker slet ikke te, jeg hader te, elsker og sværger til kaffe, men hvis te kunne tale så var det sikkert som du beskriver det! meget morsom lille histoie om en kop te, der er lidt fin på den. kh. pogge

Til teen i koppen.
Så har jeg det alligevel lidt bedre. Jeg stod og blev kold, men så varmede hun mig i micro-ovnen. Hilsen den billige kaffe.
Æh - nåeh nej, du og jeg kan jo ikke skrive, så kommentaren er fra mit menneske, der trak på smilebåndet og egentlig syntes det var en sjov, lille tekst.
Pia.

Hej Lotuspige. Hold da op, hvor var du heldig, at du slap så relativt uskadt. Nu røbede titlen jo, at han ville slå om på et tidspunkt, og jeg sad og gruede for, at du havde nået at gifte dig med ham. I mange tilfælde viser psykopater jo først deres mere lunefulde og hensynsløse side, når de føler sig på helt sikker grund. Det siger meget om din egen psyke, at det lykkedes dig at stå imod. Så når den værste smerte har fortaget sig, kan du jo glæde dig over alt det, som du reddede dig selv og dine børn fra.

puha søde ven.hård læsning,det var som om mit eget liv med en psykopat rullede forbi som en film.
kender hele turen,desværre!!
take care!!

jette

Tankevækkende og godt skrevet tilligemed. Håber du får bedre held i kærligheden fremover. Rart at få at vide på en klar og medrivende måde hvilke tegn man bør se efter ved sine partner-emner

En meget velskrevet historie. Godt at du slap af med det syge menneske uden alt for mange skrammer.
Kærlig hilsen
Birte