Det hjælper heldigvis, når man kommer op i årene.
Kunsten at være sig selv og lidt ligeglad hvad andre tænker. Det har også sine omkostninger... men det er faktisk ganske anstrengende, at skulle være "ovenpå" hele tiden... fin tekst der giver stof til eftertanke.
Poul

Hej Rubertus :)

Spændende tekst du har skrevet - det må jeg sige.
Eneste minus er at jeg har lidt svært ved at finde en rytme, og rim kan jeg heller ikke helt finde.
Men det er måske meningen?

Vh. Jannik.

Tænk, du er lige ved at få lært mig matematik. Det havde vi ikke i min skoletid for 70 år siden, og jeg har aldrig været ven med tal, hverken positive eller negative. Og verseformen gør, at det glider let ned. Du burde lave en lærebog om dette til glæde og nytte for børn, voksne og oldinge.

Kåemer

Virkeligt godt og inspirerende digt! Der er meget i det at tænke over.
Jeg føler nærmest du lægger en god vej ud for mig :)
Har selv kæmpet med at være falsk, men har aldrig kunne skrive et "holde fast i mig selv" digt
Kun finde mig selv digte. Her er det så! Tak

Jeg er meget glad for at læse dette digt. Det er meget tankevækkende og handler om et vigtigt emne. Selve formen er meget spændende med alle de spørgsmål! Det understøtter den undren som folder sig ud. Jeg tænker, at der i digtet findes en længes efter et mere naturligt liv, hvor vi mere er ét med naturen. /

Hvorfor er det dog at vi,
ikke bare kan lege ude i skoven?
Klatre i træer, og smile,
se det hele lidt fra oven.
Grine af os selv,
lade vær med at tage det hele så tungt,

På den måde bliver digtet indirekte (eller måske direkte?) en civilisationskritik. "det hele minder mere og mere om et dårligt lystspil" ... "det hele" er nok samfundet eller hverdagen, tænker jeg. Måske er lystspil i virkeligheden et for positivt ladet ord. Lystspil er sjove og uskyldige, men virker samfundet eller hverdagen eller "det hele" ikke snarere til at være noget andet? Måske et dårligt og kedeligt drama?

Tak for digtet, og de tanker som det satte gang i hos mig!

Fedt og digt, og en god rejse gennem menneskehjernens abstrakte tanker
Og evigt parnoide spørgsmål. Mange tak for det!
Mvh Oliver

Noget jeg genkender ift. tidligere relation. Jeg elsker virkelig udtryksformen og især hele 1. vers samt ordet som "barneansigt".

Fedt beskrevet med hele tekstens emne! Du har en pointe, der fortæller meget hvordan nuværende samfundsmiljø inderst inde ser ud. Ja hvorfor analysere/fortolke andre i stedet for at være os selv generelt?
Skide godt - og jeg elsker ISÆR slutningen, som fortæller mig at der er flere gode mennesker end der er onde, og at vi alle sammen er elsket - hvorfor så være bange?

Den rammer du John Faxe'sk "lige i røven".
Kommer til at tænke på L.Cohens "Bird on a wire": Like a beast with it's horn.I have torn everyone that reached out for me.
Selvbedraget der ligger heri.Tror ikke at nogen vælger at være ond med vilje, men oftest tvunget af omstændighederne.
Vældig fin lyrik du har skrevet her.
Godt budskab.
Vh Per

Hold nu op, du rammer lige ind i noget, som vi tit glemmer i vores iver for at fordømme dårlig - eller måske ligefrem ond opførsel. Der er et menneske bag - måske et meget lille menneske, som i virkeligeheden lider, græder - men som kun kender til at give udtryk for sin smerte igennem hårdtslående ord og handlinger. Dit digt er bestemt en tanke værd!

Skide godt skrevet Rubertus og vi bør bare være os selv og ikke andet og ikke spille en masse roller og indpasse os, men prøve at leve livet og være os og ikke noget som helst andet.... Vi burde være ved hinanden, som vi ønsker andre skal være ved os og ikke være modbydelige og stikke i ryggen og hvad vi ellers er gode til at gøre.....vi burde lytte til de engle ;-)

Du får mig til at tænke på, hvor absurd det er, at vi alle går og skjuler det mest menneskelige bare, fordi det ikke er så kønt. Gid vi kunne være os selv.

Virkelig godt og rammende digt. Det sætter refleksionerne igang.
Jeg tænker samfundet spiller en kæmpe rolle med alt det pres der kommer fra højre og venstre. Man skal være slank, sund, klare sig godt osv..

Dejlige ordbilleder! Jeg håber vi får lov at dale vægtløse engang imellem.

Godt og tankevækkende digt. Jeg synes du har fat i noget helt eksistentielt, nemlig at man på en og samme tid både gerne vil være sigs selv og være en del af flokken og være ligesom andre

Jeg kender ikke meget andgående digte, men jeg synes at den var flot. Den gav spørgsmål og tanker, som man skulle tænke over, på samme tid med at den virker original og uden de typiske, lette endelser, som nemt kan rime på hinanden = De ord der ikke giver et dybdegående digt. Dem har du undgået og har kommet med noget mere forklarende, fængende og tankevækkende.
Noget af din tekst virker dog meget sort og hvid. Digtet får verdenen og livet, lidt for indrammet. En smule for firkanantet. Der kunne være mange undtagelser eller forklaringer.

Smiler, jeg kunne virkelig godt lide dit skriv. Specielt linjerne...

"Hvad er det dog med os,
hvorfor er der en barriere?
hvad er det der gør
at vi ikke bare kan være
dem vi dybest set er?"

SN

Jeg synes, du rammer plet ind i tiden med din beskrivelse af, hvordan man tror, man skal være. Der stilles så mange krav: vær selvsikker, vær kreativ, vær omstillingsparat, vær proaktiv, vær klog, tab ikke ansigt, vær stærk osv.. Jeg synes, det er godt, at du sætter fokus på, hvor forlorent, det er. Der er jo ingen af os, der kan leve op til det. Det er, som du siger, et 'dårligt lystspil'. Det kræver mod at være sig selv - og mod at stå ved det. Men det vil være godt at øve sig på det, da det er det eneste holdbare!

Jeg kan lide dine filosofiske emner :)

Tror stadig at fuld frihed er unaturligt fordi man ikke kan overleve ved ren nydelse og sjov

godt digt om ønsker for folk. positivt og godt at læse. Tak for det.

Jeg kan godt lide det positive budskab, der melder sig langt hen ad vejen, men tæppet bliver revet væk under mig, når der pludselig står: "de er syge og skal udrydes/for at menneskeheden kan bestå/galningene skal latterliggøres/de er djævlens værk/og værket skal udryddes/og det kan ikke gå for stærkt".

Det virker ret voldsomt, når man tænker på, at der er sådan et god og medfølende og positivt budskab. Kan man ikke sige, at de, der er på vildspor, kan hjælpes til at komme på rette vej. I stedet for ligefrem at udryddes?

Ellers et digt, der sagde mig en del. Tak for det!