Kære Pia
Et sørgelig-smukt digt! Især starten synes jeg er rigtig fin, men jeg må indrømme at jeg bliver lidt tabt undervejs. Jeg føler jeg digtet går fra at have mere personlig og gribende karakter til at være mere fjernt og filosofisk. Jeg kan klart bedst lide det første. Jeg tænker jeg hellere lige må give et eksempel på hvad jeg mener, så det ikke er mig der bliver fjern og filosofisk :D

"da døden tog ham
tog hun med sin egen hånd
om sit hjerte
stadig holder hun fast
klemmer hårdt til
lidt mere for hver dag"

Det her kan jeg mærke og se for mig! Det rører mig!

"selv om hvert menneske
kan bære sit hjerte
som et lys"

Det her siger mig ikke så meget. Jeg kan bare tænke "nå ja, det er vel rigtigt," jeg FØLER det ikke, ligesom den første passage jeg nævnte. Giver det mening? Måske du gerne vil have denne førnævnte overgang, for det kan der også være en pointe i - at afslutte med en eller anden form for morale eller idé med digtet. Det er smag og behag, men jeg vil langt hellere føle pointen selv, og ikke have skrevet den ud med ord.

Dit digt kredser meget om enkelte ord: døden/dødes, hånd, greb, hjerte/hjerte-, liv/livs-/levende. Nogle gange virker det godt, f.eks:
"under tryk
undertrykt"
synes jeg fungere fint. Her kan man tydelig mærke at det er en sproglig finurlighed vi er ude i, og rytmisk fungerer det rigtig godt.
Men andre gange kommer det til at give digtet en lidt monoton lyd. For eksempel "hjerte/hjerte-" bruger du rigtig mange gange, og det bliver hurtigt lidt ensformigt i så kort en tekst. Det kunne være et frisk pust med nogle mindre forventelige og mere beskrivende ord, der kan hentes ind, måske ikke decideret som synonymer, men så i hvert fald som en variation i sproget.

Jeg tænker også, at enkelte strofer kunne stå meget skarpere, hvis du kortede lidt i dem. For eksempel synes jeg at de tre sidste vers i første strofe er overflødige. Hvis strofen endte med "hun kan ikke høre ham", ville det give mig langt mere gåsehud ned ad ryggen. Resten af strofen kan man som læser godt selv tænke sig til - giver det mening?

Et andet eksempel, jeg faldt over:
"tog hun med sin egen hånd
om sit hjerte"
ville i mine øjne komme mere til sin ret, i en enklere version:
"tog hun om sit hjerte"
Selvom der ikke står "med sin egen hånd" tænker man ikke som læser, at hun griber med sine fødder, en grillgaffel, eller noget andet. Hvis du ikke skriver andet, tænker man per default "gribe med hænder", vil jeg vove at påstå - uden selvfølgelig at være sikker på, hvordan andre tænker end jeg selv :)
Lige ledes: "klemmer hårdt til" kunne sagtens være "klemmer til" - det lyder hårdt i sig selv!

Tak for endnu en omgang smukke ord fra din pen!
Rosa