Tak for en god fortælling! Synes elementet af det for tidlige tab af uskyld er fint illustreret ved at hun ikke skal til sin egen, men en andens konfirmation. Har ikke så meget at sige til teksten andet end at jeg stadig er i tvivl om kalkgraven er tom eller der er vand i den. Jeg går udfra at der er vand i den, da han falder i med et plumb, men skulle lige læse det afsnit et par gange.

For min skyld kunne det sagtens blive til en længere historie. Konflikten er tilpas spændende til at der er nok at tage fat på.

Hej Pia

Fin historie som jeg fik ondt i maven af at læse.
Du har en del baggrund for episoden med og det gør at jeg kunne leve mig ind i teksten.
Fortælleteknisk synes jeg dog godt den kan gøres mindre vævende nogle steder. F.eks fortæller du hele to gange, at det er en dejlig forårsdag.
Det fungerer meget godt, at du starter med at fortælle, at din (eller jeg-fortællerens) lillebror faldt i kalkgraven for 30 år siden. Så er man på og må læse videre. men derefter synes jeg, du skal indskrænke "forudgrebet" til at oplyse, at meget kan ændre sig på kort tid. Det er selvfølgelig bare et forslag ;-)
Du slutter brat. Jeg vil da vide, om han kom op af den kalkgrav At jegfortælleren ikke ved, hvad lillebror dog tænkte på, tyder jo desværre på det modsatte.
Fortsættelse ønskes.

vh. en af dine navnesøstre,
Pia

Hej Pia
En vældig spændende historie, velskrevet med en god indledning der gør mig nysgerrig, det er også indledningen, der gør at jeg som læser rigtig gerne vil have mere, hvad sker der videre og hvorfor synes hovedpersonen samtidig at der var en masse ting hun var gået glip af hvis ikke broren var faldet i kalkgraven? Den meget bratte slutning, gør mig også nysgerrig på hvad der videre sker. Tak for ordene fra Ulla

Puha. Fik ondt i maven allerede ved i indledningen. Jeg vil læse mere, og så alligevel slet, slet ikke.

Virkelig godt skrevet. Jeg kan godt lide, når det er ærligt og ægte, uden jeg får fornemmelsen af, at jeg skal have medlidenhed.

Virkelig fin og gennemarbejdet tekst med et dejligt, naturligt flow og en glidende udvikling, så man følte sig forløst på pigens vegne når faren så endeligt kom for at hente hende. Sproget passer til fortælleren og alle karaktererne er tredimensionelle, uden at blive stereotyper eller opdelt i godt og ondt. Jeg elskede den. Tusind tak for en dejlig læseoplevelse.

Meget smuk og rørende tekst om et barns/datters forhold til sin far især. Om det svære ved at være skilsmissebarn - at blive skuffet, når faderen f.eks. ikke overholder sin aftale og slet ikke kommer - eller når han har en anden dame på besøg. Datteren vil gerne have sin fars opmærksomhed i form af bl.a. de røde, fine sko - en typisk "pige - ting" - måske ment lidt som i overført betydning? Moderen trøster i det mindste - så datteren får opmærksomhed der, hvis faderen har svigtet. Men historien ender dog godt - faderen kommer alene - som datteren helst ønsker.

Jeg er faktisk enig med de andre kommentarer.
Jeg syntes bedre om persontegningen i de røde sko, men denne her har jo også et par år på bagen !

Plottet kunne sikkert egne sig til en gyserfilm ;-)

Smuk historie, jeg sad med hjertet i halsen, men den landede dejligt.
Jeg synes du på få linier virkeligt får tegnet far, mor og datter som vedkommende og ubanale personer - det er da godt gået synes denne læser

Dejlig lille historie som endda endte godt og faren kommer alene og henter sin datter. Ja mange børn må i gennem det i dag lidt trist men også godt, at folk kan komme ud af dårlige forhold.

Åååååh bliver så dybt rørt af den.historie. Og ny.sidder jeg og hyler.lidt.

hej Pia.
meget sød historie.
det fik mig til at tænke på min datter, da hun var lille.
hun var også en lille prinsesse, men stor personlighed. smiler.
mvh Schane.

Hej Pia.
Fin lille gyser du har begået her. Vi bliver kastet lidt rundt på den gode måde, og spændingen bliver holdt til det sidste. Historien flyder godt og sproget ligeså. Det er rigtig fint, at vi ikke får udpenslet de rædsler som Allan har udsat hende for. Det er meget bedre, at lade ham stå lidt utydelig for læseren, vi er udmærket klar over, at han var en modbydelig satan. Flot!
Selv om slutningen måske er blevet brugt før, både i bøger og i film, passer den meget godt til historien. Viceværten er et godt indslag, selv om jeg tvivler lidt på, at det ville foregå sådan i virkeligheden. Men hey – det er jo fiktion, og nogen gange må man gerne dreje virkeligheden lidt for at få en god historie ud af det. Meeen, det var lige til kanten, at Lindas hemmelige kæreste lignede Allan til forveksling. Hvad er chancerne egentlig for det?

Her er lidt jeg faldt over undervejs:

- Men det kunne ikke passe…! –
Det ser ikke godt ud at overdrive med både punktummer og udråbstegn.

- hele hendes krop, med undtagelse af øjnene var lammet, selvom alle hendes instinkter sagde hende, at hun måtte væk derfra. –
Det med øjnene finder jeg list overflødigt, da det ligger i teksten, at hun jo stadig kan se. Desuden giver det sådan et lidt komisk billede, og det passer ikke ind.

Ud over det, var jeg godt underholdt. God novelle. Håber ikke jeg har gentaget noget fra de andre kommentarer, jeg orkede ikke at læse alle dem ;)
Scott

Fed historie om det skrøbelige forhold mellem sindssyge og virkelighed. Jeg blev narret.

Jeg gætter på, at afsnittet efter *** er et flashback? Det fremgår ikke tydeligt og forvirrer mig lidt i starten.

Replikkerne skifter lidt hurtigt stemning. Det lyder lidt unaturligt.

"Hvem var hun da også at skulle dømme andre, i betragtning af hvor hun selv kom fra?" - Fin sætning. Siger lidt om HP's selvironi/overskud.

Rigtig fin optrevling af det normale liv og dæmonerne, der kommer igen, og mysteriet omkring Linda. Det kan jeg godt lide.

Fint twist til sidst; at det slet ikke var en rigtig udslusning alligevel. Jeg savner måske, at tingene RIGTIG ramler, før vi får forklaringen. Det er, som om vi fuldstændig skipper den mest spændende scene, hvor vi ser Cecilie og Linda få tilbagefald.

Men meget velskrevet, og jeg kan godt lide den måde, forholdet mellem Cecilie og Linda udvikler sig.

Hej Pia, rigtig finurlig historie, hvor det tydeligvis foregår i personens fantasi alt sammen. Her får man en afsløring til sidst, der i sig selv er uhyggelig og derfor ikke så kedelig, som sådanne udredninger let bliver. Du skildrer personerne godt og især Cecilie, jeg var helt overbevist om, at hun havde ret, så jeg troede det var en gyser om en, der forfølger sin eks, men så er det noget helt andet. Altid dejligt med en historie, der virkelig overrasker. VH Mons

Interessant historie og du har så absolut et godt sprog, der er med til at holde læseren i gang.

Jeg må indrømme, at jeg ikke blev voldsomt fanget af hverken plot eller de karakterer, der er i historien. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, præcis hvad det er, der får historien til at virke uvedkommende for mig, men bl.a. synes jeg ikke, HP virker særlig autentisk i konfrontationen med Linda efter Miver er slået ihjel. Afsnittet bliver næsten ren dialog, og selv om det kan være en fin måde at fremstille en persons følelser og udtryk, så synes jeg, det mangler her. Jeg får slet ikke indtrykket af, at HP reagerer så voldsomt (som jeg tror du tilsigter), og hele situationen bliver en smule flad. Den pludselige overgang til lægerne og forklaringen på både Lindas situation og viceværtens rolle, fungerer heller ikke for mig - desværre - for idéen er sådan set god nok med forsøget på rehabilitering af psykisk syge i egne lejligheder, og at skæbne vil, at et sæt naboer bliver et ganske uheldigt match, fordi de begge uden at være vidende om det kommer til at grave i hinandens fortid..

Som nævnt, synes jeg, du skriver godt, og for mig at se, er det tekstens force - de flydende linjer.

Flydende sprog, og en god spændingsopbygning - der dog skæres af netop som man forventer at NU skal det til at blive rigtig spændende. Som den er nu, er det dramatiske højdepunkt første scene, og det synes jeg er synd.

Du kunne med fordel have skåret det meste af det sidste afsnit væk og indlagt mere gys efter min mening. Men et fint twist på historien om den skumle vicevært.

Jeg synes at forklaringen til sidst bliver alt for påpegende og, ja, forklarende. Det havde fungeret bedre, hvis det var blevet listet ind hist og her i løbet af historien, diskret, i stedet for at skære det ud i pap.