Hej Nina.
Jeg blev lidt forvirret over din novelle, og havde til tider svært ved at følge med. Måske er det bare mig, men alting sker meget hurtigt, og jeg har også svært ved at få meningen med den. Det skal dog lige nævnes, at jeg som regel går forkert af noveller, hvor forfatteren ’tænker’og filosoferer meget, så måske er det bare er mig.

Selv om jeg mangler meningen, kan jeg godt se, at du skriver godt. Der er en hulens masse dialog i historien, og det kan nogen gange være svært at holde rede på af forfatteren, men den klarer du fint, og det er vigtigt her.
Beskrivelserne er også gode.

Hold pennen varm :)
Scott

Hej Nina

Jeg synes altid, det er forfriskende at læse en tekst, hvor budskabet er det centrale. I dette tilfælde skal man måske tale mere om en påstand, men forskellen på disse to betegnelser er for det meste hårfin.
Dels leder din tekst mine tanker på Huntingtons Clash of Civilizations teori, men det mest interessante ved denne samtale, som de to børn har, er, at de i princippet kan snakke om to forskellige guder, men alligevel bliver der ikke nævnt noget om "min Gud" eller "din Gud". I hvert fald virker det ikke til, at spørgsmålet om trosretning er så centralt for dem - men det kan jo også godt være, at de tilhører den samme religion, og så er disse spekulationer af ingen betydning.
Som jeg forstår det, er baggrunden for deres møde, at deres fædre direkte eller indirekte har mødtes. En hvid mands komme til et eksotisk land, hvor vilkårene i forhold til den vestlige verdens velstand virker ringe. Det gør handlingen tidsløs, men jeg kan ikke forestille mig, at novellen skal foregå i vores samtid. Den vestlige verden har blandet sig i hele verdenens levevis i flere århundreder, men drengens påstand om, at harmonien var mere eller mindre intakt, inden den hvide mand kom og gjorde sit aftryk, behøver naturligvis ikke at betyde, at han ligefrem har oplevet tiden, hvor de blot var dem selv. Det er jo historier, som går fra generationer til generationer, og at tiden rent faktisk var bedre, inden den vestlige verden kom og blandede sig, er en kendt forestilling, som uden tvivl også er sand.

Jeg ser også teksten som billedet på en sørgeproces. Det er to børn i sorg over deres fædre, og da historien slutter, virker det som om, at de er kommet et stykke videre - og dette gennem selskabet af hinanden.
Jeg ved godt, at dette ikke er en realistisk novelle, men det er sandt, at samtalen mellem børnene virker meget voksen. Dette kan have grobund i, at det er to mennesker, som er blevet nødt til at blive hurtigt voksne på grund af de givne omstændigheder - eller måske skal man i virkeligheden ikke tænke så meget over, at de er børn, da de blot er talerør for to verdener og disses sorger? Der kan være mange grunde.

Jeg takker for læseoplevelsen. Bliv endelig ved!

Alt det bedste og god skrivelyst,

Rasmus

Hej

Det er en alvorlig novelle du har skrevet. Og det er jo ikke nødvendigvis dårligt. Du har et godt sprog og nogle gode dialoger. Dog fanger den mig ikke helt. Jeg var lidt forvirret undervejs. Din beskrivelse af pigen er god, jeg kommer til at holde af hende mens jeg læser.
Jeg mangler en pointe. Døden og savn er jo emner i novellen.
Det er svært at give feedback, men jeg har nu prøvet så godt jeg kunne.

vh Joan

Hej Nina
Jeg er i den grad tiltrukket af din overskrift, og jeg kan i grunden godt lide hele din kredsen om gud/djævlen, men jeg er lidt usikker på, hvor gennemtænkt allegorisk din novelle egentlig er. Du skriver bl.a.: "Du ved virkelig ingenting, gør du? Min far var en god mand og I myrdede ham i koldt blod! Hvis Djævlen havde et ansigt var det din fars ansigt. Men det har han ikke - han er overalt, i mænd af alle farver og klæder. Gud plejede at leve her, men de bespottede ham, de slog hinanden ihjel med hans ord!" Her kommer man unægtelig til at tænke på lidelseshistorien, men det er, som om du ikke rigtig følger op på den. Det kunne ellers have været (endnu mere) spændende.
Du har ellers en god fantasi, og jeg aner et talent i udvikling. Har jeg ret? Det er dog måske en noget moden samtale, børnene fører, deres alder taget i betragtning. Har du tænkt over det?
Du skriver godt, men din tekst kan nu alligevel være tjent med en ekstra korrektur. Ikke mindst din tegnsætning er mangelfuld/fejlbehæftet. Så ved du det til en anden gang.
Jacob

Hej!

Kan rigtig godt lide din novelle, et alvorligt tema du skildrer, din beskrivelse af børnene er god, og du får fortalt en hel masse uden rigtigt at fortælle det.

Synes din start er lidt forvirrende, det er lidt et underligt spring fra indledningen med faren til drengen på marken. Det er som om en overgang mangler.

Af og til skifter novellen meget hurtigt, hvilket gør den forvirrende at læse. For eksempel: "Amelias øjne blev dybe af tårer, der strømmede ned ad kinderne. Hun begyndte at ryste, slap tøjkatten, der rullede rundt i støvet, og hulkede hjerteskærende." Hun begynder meget hurtigt og pludseligt at græde, hvilket jeg er klar over at børn gør, men alligevel er det et meget hurtigt skift fra 'glad' til 'hulkede hjerteskærende'.

Et andet eksempel er naturligvis, da Amelie truer ham med sin kniv. Hendes raseri kommer meget pludseligt. Jeg tror, det ville virke bedre, hvis du byggede mere op til det, og gav hende lidt mere tid til at opbygge et raseri.

Slutningen virker også temmelig kortfattet og pludselig. Måske du kunne give en lidt længere beskrivelse af, hvordan de plukker blomsterne, før du når til: "Omsider kunne Amelia ikke have flere blomster mellem sine hænder."

Håber du kan bruge noget af det!

- Anna

Hej Nina!

Sikke da en masse slåfejl i min tekst? - Det må du undskylde; men jeg mener altså fortsat, at det er en god fortælling.

Mvh
Stig

Hej Nina!

Tak for din lille fortælling. Ved du hvad? - Jeg synes, den har et rigtig godt potentiale til at live en fin, lille novelle. Det håber jeg meget, du gør alvor at skrie.

Mvh
Stig

Føler mig tiltalt af den lille, mundrette fortælling. Til en anden gang ville det dog være spændende også at se opgavebeskrivelsen.

Du er pis´ god til at frembringe billeder igennem dine ord. Jeg ser det hele for mig når jeg læser. Bliv ved med det! Og det bliver kun bedre efter anden læsning.
Jeg er solgt! Glæder mig til at læse mere fra dig!