Kommentarer til Nina Storm


10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds Vilje
Svarkommentar
Hej Scott

Tak for kommentaren :)

- Nina.
10 år siden
10 år siden
Scott Rasmussen
Guds Vilje
Hej Nina.
Jeg blev lidt forvirret over din novelle, og havde til tider svært ved at følge med. Måske er det bare mig, men alting sker meget hurtigt, og jeg har også svært ved at få meningen med den. Det skal dog lige nævnes, at jeg som regel går forkert af noveller, hvor forfatteren ’tænker’og filosoferer meget, så måske er det bare er mig.

Selv om jeg mangler meningen, kan jeg godt se, at du skriver godt. Der er en hulens masse dialog i historien, og det kan nogen gange være svært at holde rede på af forfatteren, men den klarer du fint, og det er vigtigt her.
Beskrivelserne er også gode.

Hold pennen varm :)
Scott
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds Vilje
Svarkommentar
Hej Rasmus

Mange tak for den detaljerede feedback!

Er glad for at læse en kommentar der faktisk vidner om, jeg ikke har været helt uforståelig i mit budskab :)

Dog skriver du et sted, at drengen giver udtryk for at "alt var fint inden de hvide kom" - det er ikke sådan jeg ønsker det skal forstås. Hans historie går ganske rigtigt på at "alt var fint engang" (i lyset af efterfølgende tider og som han husker det), men den indledende fredsforstyrrer var sådan set ikke hvid.

Pointen er dog netop at mennesker, der praktiserer ondskab i Guds navn skæres over én kam uanset etnicitet eller religiøst tilhørsforhold.

Mht. børnenes modne samtale - tjek evt. min svarkommentar til Jacob ovenfor. Ideen er, de citerer deres fædre - dog er jeg enig i, det stadig ikke fungerer helt godt nok.

Mange hilsner
Nina
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds Vilje
Svarkommentar
Hej Joan

Mange tak for læsningen og også din relevante feedback - vigtigt at vide for mig, hvis temaet/budskab ikke forstås af andre jo :) Død og savn er helt sikkert temaer i historien ja, men sådan set ikke de temaer, jeg primært søger at skildre her.

- Nina.
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds Vilje
Svarkommentar
Hej Jacob

Tak for kritikken!

Brugbart at vide, det leder tankerne hen på lidelseshistorien, for det var ikke intentionen ;)

Mht. den modne samtale - helt sikkert. Det skærer også lidt i mine egne øjne. Pointen er først og fremmest, at ordene børnene bruger, særligt da de skændes til sidst, er mere eller mindre direkte citater, de har hørt deres fædre bruge - fædre de begge så meget op til og hvis ytringer de nu (bevidst eller ej) lever og tænker efter.

- Nina.
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds Vilje
Svarkommentar
Hej Anna

Mange tak for din konstruktive kritik.
Jeg noterer mig detaljen med de hurtige overgange, det kan jeg godt følge dig i - har dog ikke helt gjort op med mig selv om det er et spørgsmål om en stil jeg gerne vil følge eller noget der med fordel kunne justeres.

Kh Nina.
10 år siden
10 år siden
Rasmus Jørgensen (Rasmus90)
Guds Vilje
Hej Nina

Jeg synes altid, det er forfriskende at læse en tekst, hvor budskabet er det centrale. I dette tilfælde skal man måske tale mere om en påstand, men forskellen på disse to betegnelser er for det meste hårfin.
Dels leder din tekst mine tanker på Huntingtons Clash of Civilizations teori, men det mest interessante ved denne samtale, som de to børn har, er, at de i princippet kan snakke om to forskellige guder, men alligevel bliver der ikke nævnt noget om "min Gud" eller "din Gud". I hvert fald virker det ikke til, at spørgsmålet om trosretning er så centralt for dem - men det kan jo også godt være, at de tilhører den samme religion, og så er disse spekulationer af ingen betydning.
Som jeg forstår det, er baggrunden for deres møde, at deres fædre direkte eller indirekte har mødtes. En hvid mands komme til et eksotisk land, hvor vilkårene i forhold til den vestlige verdens velstand virker ringe. Det gør handlingen tidsløs, men jeg kan ikke forestille mig, at novellen skal foregå i vores samtid. Den vestlige verden har blandet sig i hele verdenens levevis i flere århundreder, men drengens påstand om, at harmonien var mere eller mindre intakt, inden den hvide mand kom og gjorde sit aftryk, behøver naturligvis ikke at betyde, at han ligefrem har oplevet tiden, hvor de blot var dem selv. Det er jo historier, som går fra generationer til generationer, og at tiden rent faktisk var bedre, inden den vestlige verden kom og blandede sig, er en kendt forestilling, som uden tvivl også er sand.

Jeg ser også teksten som billedet på en sørgeproces. Det er to børn i sorg over deres fædre, og da historien slutter, virker det som om, at de er kommet et stykke videre - og dette gennem selskabet af hinanden.
Jeg ved godt, at dette ikke er en realistisk novelle, men det er sandt, at samtalen mellem børnene virker meget voksen. Dette kan have grobund i, at det er to mennesker, som er blevet nødt til at blive hurtigt voksne på grund af de givne omstændigheder - eller måske skal man i virkeligheden ikke tænke så meget over, at de er børn, da de blot er talerør for to verdener og disses sorger? Der kan være mange grunde.

Jeg takker for læseoplevelsen. Bliv endelig ved!

Alt det bedste og god skrivelyst,

Rasmus
10 år siden
10 år siden
Bimmer
Guds Vilje
Hej

Det er en alvorlig novelle du har skrevet. Og det er jo ikke nødvendigvis dårligt. Du har et godt sprog og nogle gode dialoger. Dog fanger den mig ikke helt. Jeg var lidt forvirret undervejs. Din beskrivelse af pigen er god, jeg kommer til at holde af hende mens jeg læser.
Jeg mangler en pointe. Døden og savn er jo emner i novellen.
Det er svært at give feedback, men jeg har nu prøvet så godt jeg kunne.

vh Joan
10 år siden
10 år siden
Jacob Arendt
Guds Vilje
Hej Nina
Jeg er i den grad tiltrukket af din overskrift, og jeg kan i grunden godt lide hele din kredsen om gud/djævlen, men jeg er lidt usikker på, hvor gennemtænkt allegorisk din novelle egentlig er. Du skriver bl.a.: "Du ved virkelig ingenting, gør du? Min far var en god mand og I myrdede ham i koldt blod! Hvis Djævlen havde et ansigt var det din fars ansigt. Men det har han ikke - han er overalt, i mænd af alle farver og klæder. Gud plejede at leve her, men de bespottede ham, de slog hinanden ihjel med hans ord!" Her kommer man unægtelig til at tænke på lidelseshistorien, men det er, som om du ikke rigtig følger op på den. Det kunne ellers have været (endnu mere) spændende.
Du har ellers en god fantasi, og jeg aner et talent i udvikling. Har jeg ret? Det er dog måske en noget moden samtale, børnene fører, deres alder taget i betragtning. Har du tænkt over det?
Du skriver godt, men din tekst kan nu alligevel være tjent med en ekstra korrektur. Ikke mindst din tegnsætning er mangelfuld/fejlbehæftet. Så ved du det til en anden gang.
Jacob
10 år siden
10 år siden
Anna Hauch
Guds Vilje
Hej!

Kan rigtig godt lide din novelle, et alvorligt tema du skildrer, din beskrivelse af børnene er god, og du får fortalt en hel masse uden rigtigt at fortælle det.

Synes din start er lidt forvirrende, det er lidt et underligt spring fra indledningen med faren til drengen på marken. Det er som om en overgang mangler.

Af og til skifter novellen meget hurtigt, hvilket gør den forvirrende at læse. For eksempel: "Amelias øjne blev dybe af tårer, der strømmede ned ad kinderne. Hun begyndte at ryste, slap tøjkatten, der rullede rundt i støvet, og hulkede hjerteskærende." Hun begynder meget hurtigt og pludseligt at græde, hvilket jeg er klar over at børn gør, men alligevel er det et meget hurtigt skift fra 'glad' til 'hulkede hjerteskærende'.

Et andet eksempel er naturligvis, da Amelie truer ham med sin kniv. Hendes raseri kommer meget pludseligt. Jeg tror, det ville virke bedre, hvis du byggede mere op til det, og gav hende lidt mere tid til at opbygge et raseri.

Slutningen virker også temmelig kortfattet og pludselig. Måske du kunne give en lidt længere beskrivelse af, hvordan de plukker blomsterne, før du når til: "Omsider kunne Amelia ikke have flere blomster mellem sine hænder."

Håber du kan bruge noget af det!

- Anna
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds vilje
Svarkommentar
Så er der publiceret en novelleudgave af denne historie. Den hedder ligeledes "Guds Vilje" og ligger selvfølgelig under noveller.

Håber I har lyst til at kigge forbi og kaste et blik på den.

Mange hilsner, Nina.
10 år siden
10 år siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Guds vilje
Hej Nina!

Sikke da en masse slåfejl i min tekst? - Det må du undskylde; men jeg mener altså fortsat, at det er en god fortælling.

Mvh
Stig
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds vilje
Svarkommentar
Tak for kigget Stig.

Det skal jeg nok ;)

- Nina.
10 år siden
10 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds vilje
Svarkommentar
Hej Jacob - tak for læsningen :)

Det er noteret. Grunden til jeg noterede, at teksten er skrevet i forbindelse med en skriveøvelse, var nok mest fordi jeg ville sætte den i kontekst mht. længde, ambitionsniveau etc. Selve 'opgaven' i skriveøvelsen er historien ikke så afhængig af, og jeg ville gerne have den til at stå alene.

Men I må hjertens gerne høre opgavebeskrivelsen, den lød: En person 'stikker' ud.
Placer en person i et miljø, hvor hun eller han stikker ud/ikke hører til. Hvad laver din person der/personens mål? Teksten skal rejse spørgsmål/ gøre læseren nysgerrig. Hvad er gået forud?

- Nina.
10 år siden
11 år siden
Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
Guds vilje
Hej Nina!

Tak for din lille fortælling. Ved du hvad? - Jeg synes, den har et rigtig godt potentiale til at live en fin, lille novelle. Det håber jeg meget, du gør alvor at skrie.

Mvh
Stig
11 år siden
11 år siden
Jacob Arendt
Guds vilje
Føler mig tiltalt af den lille, mundrette fortælling. Til en anden gang ville det dog være spændende også at se opgavebeskrivelsen.
11 år siden
11 år siden
Nina Storm (andetordforheftigblæst)
Guds vilje
Svarkommentar
Tusind tak McManus :)
11 år siden
11 år siden
McManus
Guds vilje
Du er pis´ god til at frembringe billeder igennem dine ord. Jeg ser det hele for mig når jeg læser. Bliv ved med det! Og det bliver kun bedre efter anden læsning.
Jeg er solgt! Glæder mig til at læse mere fra dig!
11 år siden

Flest afgivne

Seneste 100 dage

162Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
76Mogens Sørensen (Mons1957)
68David Hansen (David H)
68Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
45Ulla Hexibru (heksemutter)
39Niels Cenius (Snowlion)
33Jakob Juel (Digttopisk)
29Henning Andresen (HenningA)
29Inge Erhard (Inghard)
26Poul Brasch (Blækhuset)
23Ole Madsen (o-madsen)
23Pia Hansen
20Christina Harritz (Anniina)
20Emma Fox
19Mads Jørgensen (Gnist1)
19Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
18Poul Erik Pedersen (Poulerik)
17Sys Høj (Forårsglad)
16John Cooley (Cooley)
14Kaktussen
13Hans Ib Noe Hansen
12Ida Petersen (Drømmedigteren)
10Anne Mary (Anne M)
10Camilla Diedrich (PoemsbyC)
10Lejsy Storm
9Louise Anna
8Stig Colbjørn Nielsen (Colbjørn)
7Ingrid Gram Andersen (Gladingrid)
7Anna Knudsen (Annak)

Flest modtagne

Seneste 100 dage

116Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen)
83Mille Larsen (DenUkendtePigeM)
75Ulla Hexibru (heksemutter)
52Mogens Sørensen (Mons1957)
47Mette Boe Christensen (MollyTrine)
38Hawraa Ghaieb (Hawraa)
35Ann R. Sørensen (Savanti)
35Niels Cenius (Snowlion)
33Christina Harritz (Anniina)
32Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
29David Hansen (David H)
26Camilla Diedrich (PoemsbyC)
21Poul Brasch (Blækhuset)
20Hans Ib Noe Hansen
19Inge Erhard (Inghard)
17Jakob Juel (Digttopisk)
14Per Nordigarden (Nordigarden)
13Rebecca Rahbek
12Poul Erik Pedersen (Poulerik)
11Nils Højsager-Jessen (storyteller)
11Ole Madsen (o-madsen)
10Ryan Raskolnikov (Deadboy2)
10Anne Mary (Anne M)
9Pia Hansen
9Ove Nielsen (Confucius)
9Cecilie Hansen (ciliehansen)
8Kenneth Brehmer Nielsen (Brehmer)
8Finn Prang (Fipra)
8Louise Anna
8Levi Pedersen (leviP)