Hej Milja.
Nu har du givet mig en masse gode kommentarer til mine tekster, så er det vist på tide at jeg gør gengæld. :P
Først og fremmest - jeg synes det er et spændende univers du har stillet op. Jeg har også læst din historie, der foregår i Oceania, og synes det er en god idé at skrive små historier fra forskellige dele af Makaya, så du selv og læserne lærer det at kende.
Denne historie er dog lidt fumlende, synes jeg. Du starter med at præsentere Novar, men beskriver ham ikke rigtig. Du beskriver noget, der ligner vand, men er sølvfarvet. Ligner det så ikke snarere kviksølv?
Jeg synes detaljen med levende malerier er god. Specielt, da du beskriver hvordan dragens ild har brændt gardinerne.
Du går videre til at beskrive en masse forskellige folk. Det er lidt overvældende, men også interessant. Jeg går ud fra, at man får lov til at opleve de andre folk undervejs i dine historier.
Du nævner tidligt, at Aran er en lusket fyr, så det kommer egentlig ikke som en stor overraskelse, at han har gang i noget lusket. Det virker dog underligt, at han uden videre kan pacificere en hel sal fuld af Magia (burde det ikke for resten skrives "magia"?). Men efter at han har pacificeret dem, virker det ikke som om at han har de store ambitioner. Han har ikke styr på sine mænd, og stikker alligevel af, da et par magia mere ankommer. Jeg ville gerne have set en lidt mere professionel skurk.
Jeg synes det er fedt, at du nævner stenen i hans kappelomme i starten, men lader det være uforklaret indtil videre, hvad det er for en sten. Jeg glæder mig til at læse flere historier.

Fedt. Min anden dag på fyldepennen og jeg har allerede inspireret en anden forfattere:)
Det hjalp mig faktisk også til at blive opmærksom på nogle ting i min egen tekst som jeg manglede at kigge på din. Det der med at beskrive omgivelserne kom jeg i tanke om at jeg også selv kunne kigge lidt mere på.

jeg vil gerne udveksle koncepter med dig fremover. Jeg er som sagt selv lige gået i gang med en ungdomsbog i mit eget fantasy univers så jeg har temmelig mange visioner lige for tiden.
Glæder mig til at høre mere om dit univers. Indtil videre er der et havrige og et bjergrige så tænker at der er et eller andet element koncept du brygger på.
Ved du om man kan ligge billeder op? På et eller andet tidspunkt bliver det nok nødvendigt at smide et kort op over sin verden for at gøre det mere overskueligt.

Jeg kunne godt se at denne historie kunne blive meget længere end hvad den er nu, ved at gå i dybden med det som Gaffa Brandt har fremhævet. Kender selv det med at man tror at man har skrevet en kort historie, men når nogle læser den igennem og kommer med tilføjelser, ender den på 27 sider (har selv været ude for netop det).

Er der en ting som giver mig nerve sammentrækninger, så er det når folk bruger tal (1,2,3...) i en saglitterær tekst. ALDRIG brug tal i saglitteratur, AlTID stav dem.
med et eller måske endda 2-3 små børn = med ét eller måske endda to-tre små børn
5 måneder senere = fem måneder senere
50 familier = halvtreds familier

Den virker ellers god nok, men kunne sagtens få mere kød og fylde.

Krig og kærlighed i en fantasy setting. Det set før, en vi bliver aldrig trætte af det. Du skriver godt. Det kunne sagtens være et eller flere uddrag fra en klassisk ungdoms fantasy roman.
Du er god til at beskrive hvad der sker inde i hovedet på din karakter.

En af de ting jeg syntes gør en god bog god, er at man imens man læser med det samme får billeder i hovedet. Som om der køre en lille film inde i en selv. Det klare du også rigtig godt flere af stederne. Jeg kunne se mange af tingene for mig, som fx da Zoe skulle mave sig igennem det trange koøje eller da hun gemte sig under molen.

Jeg er ret ny og er kun lige gået i gang med at skrive på min første fantasy roman. Dette er kun min tredje kommentar på pennen så jeg har bestemt ikke alle løsninger og sandheder, men jeg vil da gerne forsøge at beskrive hvad jeg tænkte du kunne havde gjort anderledes. Nogle gange er det sikkert fint at få belyst sin tekst gennem en uerfarent persons øjne.

1: Jeg kunne godt havde tænkt mig at du som kommentar til teksten havde skrevet hvad der var meningen med din tekst. Er det til en roman? en novelle? eller er det bare et lille stykke fri fantasi der har til formål at udvikle dine egne evner? Jeg ser det lidt som to uddrag af en bog, samlet til et.

2: Det er lidt mystisk at Zoe er ved at drukne og så pludselig kommer til sig selv et helt andet sted i verden. Da jeg ser din tekst som et uddrag af noget større går jeg dog ud fra at der er en mening med dette.
Syntes også du kommer lidt hurtigt hænd over Vacca som ellers virker som en ret vigtig person for Zoe. Ville gerne se en beskrivelse af hvordan de to kvinder kommer tættere og tættere på hinanden, men igen tænker jeg at det er noget du har tænkt dig at tilføje senere.

3: For min skyld måtte du gerne bruge noget tid på at beskrive omgivelserne. Hvordan ser der ud i kahytten? Man kunne beskrive personernes tøj og udsende. Lyde og lugte tænker jeg også kunne gøre det mere levende. Jeg har en teori om at jo flere sanseindtryk man indkoppurere i en tekst, jo mere levende kan man gøre den. Under bådbroen kunne der vokse ruer og planter på stolperne og scenen hvor hendes elskede bliver slået ihjel kunne også beskrives lidt mere malerisk uden at det bliver for meget.

4: Det her faldt mig lige i øjnene første gang jeg læste det. Jeg ved at det er en bagatel, men jeg kommentere det lige alligevel.

Næste morgen blev hun brat vækket af høje brag og en masse råben. En stuepige kom løbende ind til dem.
"Deres højhed de må væk, vi bliver angrebet!"
Hun så meget skræmt ud.
Deyan skyndte sig at finde sit sværd frem.

Jeg blev en kort periode i tvivl om det var tjenestepigen eller Zoe der så skremt ud. Måske hvis du kunne skifte Hun ud med noget andet. Her er mit bud

Næste morgen blev hun brat vækket af høje brag og en masse råben. En forpjusket ung pige kom løbende ind til dem.
"Deres højhed de må se at komme væk, vi er under angrebet!"
Hun var en af kongeskibets mange stuepiger og hendes øjne og kropssprog fortalte at hun var meget skræmt.
Deyan skyndte sig at finde sit sværd frem.

5: Da Zoe svømmer ud fra bådbroen og langs sejlranden bliver jeg lidt i tvivl om. Hun ligger under en bådbro og svømmer ud fra den, men senere kan hun ane at bådbroen slutter. Hvorfor svømmer hun ikke under bådbroen? Der er hun da bedre skjult.

6: En sidste lille ting er mere et forslag end det er noget andet. Hvis Zoe er en godhjertet person kunne det være fedt at gøre scenen hvor hun skifter tøj med tjenestepigen lidt mere følelsesladet. Hun ved at denne pige er på vej til at ofre sit eget liv for hendes. Det giver hende nok en lidt dårlig smag i munden, men beskytter instinktet over for sit ufødte barn giver hende ikke anden mulighed end at redde sig selv. Hun kunne eventuelt kigge stuepigen dybt i øjnene inden hun forlader skibet og spørge til hendes navn samt give hende nogle hjertelige sidst ord. Derefter kunne du måske lade Zoe opkalde sin datter efter pigen der med sit liv banede vejen for det nye liv.
du kan jo selv tænke lidt over det.

Jeg håber du har tænkt dig at skrive mere på denne historie for jeg kunne sagtens se den for mig som en fantasy roman henvendt til unge piger eller noget i den stil. Lidt lige som Alanna bøgerne.
Jeg vil prøve om jeg kan blive ved med at følge med i historien. Om ikke andet for et stykke tid.