Av. Din tekst ramte mig lige i maven. Du skriver godt, og du har mig med hele vejen. Jeg tænker at det ville være en fin afrunding, at du gik mere ind i de, forfærdelige ting, hun har oplevet, så man som læser måske bedre forstår, hvorfor alle de gode ting, ikke var nok til at stoppe hendes handling. Men måske er teksten tænkt som, en del af en længere historie? Jeg er ihvertfald lidt sulten efter mere :)

Virkelig en god tekst. Nu hvor jeg vender tilbage til den. Flowet er lidt off af og til, men handlingen er så kraftfuld at det egentlig ikke gør så meget.
Den er voldsom, den er ærlig og den rammer.

Fin, lille, kort tekst om en brændende personlighed som jeg'et tydeligvis er dybt forelsket i og fortvivlet over at miste.

Du skriver i et lettilgængeligt sprog med en god rytme som ikke nogen steder hverken falder over sig selv eller går i stå og det er dejligt at læse.

Min yndlingssætning i hele teksten er "Mørket, der før havde omfavnet os, er nu et fremmed sted" som er utroligt poetisk, sørgmodig og bare rigtig flot.

Tak fordi jeg måtte læse med.

Ganske fin illustration af uopnåelighed :)

Jeg tror Ally er en fiktiv "muse", som kan hjælpe dig med at skrive. Bliv ved med at inkludere hende i dine fantasier, men pas på med at gøre hende for konkret, for så mister hun sin magi.

Du fik den færdiggjort :D
Meget ufærdigt med at hun er død, men gået. Så man ikke ved om hun ER død eller bare død for fortælleren. Jeg tænkte med det samme om hen havde slået hende ihjel.
Jeg tror at du skifter mellem nutid og datid men er ikke sikker. Kan også være manglen på nutids R som andre også har nævnt.

Engang sagde nogen, at størrelsen af tabt kærlighed, betinges af hvor pludseligt den afbrydes. Ally er helt klart en af de store. Glem billedet med eddkoppespindet - den er brugt så tit, at den desværre gør noget dårligt for din ellers gode tekst. Tak!

Vær glad for at Ally er der. Hun bringer virkelig den gode skribent frem i dig. Flot skrevet og jeg kan lide den kontante(lidt hårde) stil med de korte sætninger.

Hej Mette,
Rigtig flot skrevet. Din tekst er kort med mange korte sætninger, men de fungerer rigtig godt. Man kan tydeligt mærke desperationen, vores stakkels hovedperson føler. Metaforen med edderkoppespindet er ikke original, men den illustrerer i dette tilfælde rigtig tydeligt, hvordan hovedpersonens opfattelse af Ally og situationen er. Vær opmærksom på dine nutids-r'er ("Det var kun for en stund, men den vil vare[] (...)". "Kun Ally eksistere[r] for mig nu."). Jeg kunne også godt tænke mig at se enkelte sætninger - specielt i indledningen - som bryder de mange korte sætninger. Men det er en personlig præference.

Tak for en rigtig god historie
mvh Zakarias

Hej Mette.
Kærlighed er ikke altid let. Hun fortrød, angrede og ville gøre det godt igen – i hvert fald så godt hun kan, kærligheden hos Marcus har jo lidt et gevaldigt knæk. Og så går det sådan. Overraskende slutning.

Du skriver godt, selv om det er lidt hæsblæsende til tider. Mit største problem er, at det hele er skrevet ud i én køre uden nye afsnit. Brug gerne linjeskift lidt oftere, din tekst bliver til to-tre store klumper bogstaver, der er lidt hårde at komme igennem, selv om historien er god. Og dialog mellem to mennesker må aldrig stå på samme linje -så bliver man først forvirret.

Nå, det er bare mine trætte øjne, der brokker sig. Du har skrevet en god og bevægende novelle.

Wow, en barsk historie. Super fængende og spændende.
Jeg kan godt lide måden, man følger hovedpersonens tanker. Den måde hun gang på gang tænker positivt om Marcus, på trods af den måde han behandler hende på. Kærligheden gør hende blind, og hun holder derfor stadig fast i tanken om, at alt nok skal blive godt. Og det er det, der gør det spændende, for læseren ved bedre. Læseren føler medlidenhed, men kan ikke gøre andet end at læse videre. Og det er det, der er så nice ved at skrive. At man kan få læseren til at føle noget :)
Tak for en tankevækkende historie.

Hej! God effekt at du gentager "Du må gerne bo her". Først opfattede jeg det meget uhyggeligt, men senere fandt jeg ud af det var ham den anden fyr som sagde det til kvinden(heldigvis) Kan også rigtig godt lide at du stiller spørgsmål ind i mellem, det fanger læseren godt. Og super godt beskrevet fra da kvinden kommer ind i stuen af! Man bliver virkelig revet med derfra af.
Tak for historien! :-)
Hilsen Tina Typewriter

Pyh, et alvorligt emne - flere steder i din tekst synes jeg klart man fanger både uhyggen og det tragiske i hendes tilbagevenden, måden hun vælger Marcus, fordi volden har gjort det vanskeligt for hende at se sig ud af sine egne systemer.

Du har bla. den her passage, som jeg er vild med: "Det var nemmere at tæske hende, bede om forladelse og starte på en frisk. Hun elskede ham stadig og måske bandt det dem endnu mere sammen at de havde alle de udfordringer."

Her synes jeg virkelig, jeg får lov at 'træde ind' i hendes tanker og se hende udefra på samme tid; der er et par andre steder i din tekst, hvor det skinner fedt igennem!

Ifht. konstruktiv kritik så kan jeg foreslå at gå teksten igennem for gentagelser og unødvendige formuleringer (dobbelt-konfekt), med mindre du selvfølgelig bevidst bruger dem, i hvilket tilfælde det bare ikke lige har virket for mig ved denne gennemlæsning. F.eks.: "Hadet fyldte hans øjne. Hun kunne lige så godt lade være med at sige noget. Han rejste sig, hun gik baglæns. Hadet lynede i hans øjne. "

Glæder mig til at læse mere af dig! :)

- Polina.