Wow... flot skrevet... Men søreme da også en tekst man lige skal tænke over, og som vil vise sig at være i flere lag.
Mange mange sandheder i linierne synes jeg.

og lige denen her er jo bare fantastisk.
"hn sagde, det guddommelige er stort i vores kærlighed.
Hvorfor er mennesket det største på jorden, men det mindste i universet"

Sødt digt, men jeg forstår vidst ikke helt hvad du mener med det??
Har du mistet en pige, eller er det tanker om hvad der foregår i pigens hoved??
Måske din pige..
Eller er det om dig selv som ung?

Jeg kan godt lide det.. Det sætter mange spørgsmål i gang i mit hoved...

Som at hvad var meningen med dette digt egentligt.. Det synes jeg er interessant..

Lowenti

Wauw... super flot skrevet! er helt mundlam!

Hej Matilde.

Som Bibelot og Eddie må jeg rose dig for dit stemningsbillede, men som de andre kommentarer påpeger, er der så mange forstyrrende fejl, at man næsten opgiver læsningen trods den korte tekst. Nu ved jeg godt, jeg er meget pernittengryn, men fejl virker meget distraherende på mig, og det er ærgeligt, at man tillægger fejlene mere opmærksomhed end selve teksten, så det gælder bare om at rette efter og så er den hjemme! :)

Det geniale er beskrivelsen og den kontante måde det er skildret på, hvor stemning og farver sættes i kontrast til menneskelige følelser. Men som påpeget af andre, juster lige sproget, ikke kun fejlene, men også betydningen - denne f.eks: ... Roen falder i gaderne.... den bliver utilsigtet morsom. Slog den sig? (undskyld, ikke for at drille, men påpege.) Desuden har du skift fra førnutid til nutid.
Du kan det svære, det med at beskrive, med at skildre, det lette, sproget, kræver blot lidt ekstra arbejde.
Bibelot

En "sjov" tone, der er i dette digt. På samme tid en smule nedladende/overbærende, men så alligevel en tillid til, at "den lille pige" vil kunne gøre det så meget bedre end de mennesker, som hun står og ser op til.
Det allersidste ord (nemlig) er jeg ikke så vild med. Det er en detalje, men det er, som om det er for hverdagsagtigt. "Klangen" i resten af digtet løfter læseren (i hvert fald jeg) op, men det sidste ord giver en temmelig brutal landing. Jeg ville foreslå at droppe "nemlig" og i stedet starte den sætning med "For".
Og bliv så bare ved med at øve dig på de der ord, du ved nok. c",)
Mvh
Eddie

Enkelt og dejligt.

Så er jeg med igen. Ikke andet end ros til indholdet, der vist ikke bliver sandere. Kan især godt lide de to første linier.
Til gengæld synes jeg måske, at det er mere kortprosa end digt, men nu er jeg heller ikke lyriker, så hvad hulan ved jeg egentlig om det? c",)
Mvh
Eddie

Dette her er jeg til gengæld overhovedet ikke vild med, og jeg vil anbefale dig at holde dig til dansk. Jeg har ikke noget imod engelske digte overhovedet, men her virker det, som om fremmedsproget hæmmer dig.
For det første er der mange sproglige fejl. Det irriterer mig, fordi jeg synes, at når man vælger at skrive på et fremmedsprog, så skal man også beherske det. Måske ikke 100%, men nok til, at man ikke anbringer et dæk i folks øjne. (Tåre = tear. Tire = dæk)
Og oveni har jeg jo nu læst et af dine danske digte, hvor jeg netop var begejstret for, at det ikke var sentimentalt. Her benytter du pludselig næsten hver eneste pop-kliché, der kan drives ud af det engelske sprog.
Så som sagt vil jeg anbefale dig at skrive på dansk.
Mvh
Eddie

Hej igen.
Puha. Frygtede et kort øjeblik, at dette var et Jeg-kan-ikke-leve-uden-dig-digt, men der tog jeg heldigvis fejl.
I stedet er der en "blød", melankolsk stemning i det, da afskeden ganske vist synes at vække sorg, men ikke af den slags, der skriger til himlen. Spørgsmålet er så, om det er resignation eller viljen til at komme videre.
Igen nogle sproglige og/eller tastesvipsere, men ellers kun ros.
Mvh
Eddie

Vær hilset Forfatter.
Måtte jo lige ind og se, hvad du egentlig har begået, og denne tekst var den første, jeg faldt over.
Med få ord tegner du et meget stemningsfuldt billede af natten og den følelse af ensomhed og isolation, de fleste natteravne kender. Netop det blå lys er jo en næsten uundgåelig bestanddel af det. Om det så er fra ens eget vindue eller fra dem, man går forbi.
Så ros for indholdet. Rent sprogligt har du nogle småfejl (den ene sikkert af geografisk karakter, da det på rigsdansk ikke hedder "jeg har sat", men "jeg har siddet"), men de fleste er vist tastefejl, som en korrekturlæsning ville kunne opsnappe.
Mvh
Eddie

Det er en dejlig beskrivelse af en trist sandhed. Fint sprog. VH Mons

Flot skrevet, godt sprog. Meget beskrivende på en smuk måde. (mange tryk og-kommafejl der forstyrrer) Det virker som om der er tænkt mange tanker om emnet:-)

Synes din tekst er god. Jeg kan enormt godt lide dine eksempler. Nogle af dem skærer virkeligt helt ind i kroppen. For det er jo sandt. -det jeg har oplevet ved jeg i hvertfald er. Du har en del trykfejl, som du burde rette. Ellers super godt:-)

Smukt digt... Og meget godt beskrivende... Og selvom man tror man lærer at leve med følelsen, bliver det vel næppe som hverdagskost... Rigtig godt skrevet...

Hej Tilde pigen. Så kom jeg endelig ind og læse dine digte. Jeg synes du er rigtig go' Du virker mere proffesionel end nogen af de andre, som jeg læste inden jeg fandt dig. Ønsker for dig at du en dag når dit mål med skriveriet, du har ihvertfald evnen til det-Smiler. Ville også bare lige ønske dig alt det bedtse fremover. Knuz og tanker

Et fremragende digt om hvordan tiden kan forandre os og vores forhold til venner og bekendte :o) Kh Nina.

Et godt digt, men linjerne er lidt for lange, synes jeg ... Kh Nina.

Jeg synes det er flot beskrevet men pas lidt på sjuskefejlene=)knus Maria Kipkie

der er så mange ortografiske fejl, at det virker forstyrrende på teksten

Udemærket emne, som beskrives på en fed måde. Meget sanseligt.