8 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) Kidnappet til KinaHej Mathilde
Jeg tror måske at dette er en novelle. Den er lagt under "kortprosa", men det er det vel ikke?
Prøv engang at kigge på hvordan man normalt skriver replikker. Enten bruges citationstegn eller sommetider tankestreg. Her er det lidt svært at se hvornår replikken træder ind. Det forstyrrer lidt.Måske kunne du kigge på det.
Begyndelsen af historien virker som om du har arbejdet mere med den end med resten. Det er spændende med parret der er havnet på den uhyggelige lykkekagefabrik. Man fornemmer deres skræk. Du skal bare læse din historie igennem flere gange og arbejde lidt mere med sproget, så er du godt på vej.
Mikala 8 år siden |
10 år siden
| Jacob Arendt De fortabte hjerterHej Mathilde
Tak skal du ha'! Jeg er helt forpustet efter at have læst din novelle. Ærligt talt: Der sker simpelt hen for meget på så få sider. I og for sig er tendensen angivet ved din alt, alt for hyppige brug af ordet "men". Det får hele tiden handlingen til at accelerere. Her er et par eksempler: (1) "Flokken gik hen mod den skæve bygning, men Qay vendte om, og gemte sig bag en busk." (2) "De ni andre afghanere var meget utilfredse, men Qay selv var lidt ligeglad med afskaffelsen af bønnen, da hun egentlig ikke troede på Allah, men i stedet var hun en ateist." I begge sætninger kan du med fordel sætte punktummer i stedet for at bruge "men".
I almindelighed skal du også læse en grundigere korrektur. Du skal tage din stavekontrol alvorligt, og så skal du prøve at læse teksten højt for dig selv (så fanger du med garanti selv mange af fejlene).
Du skal også huske anførelsestegn ved direkte tale (eller alternativt linjebrud og tankestreg). Ellers bliver man som læser hurtigt skrupforvirret.
Din kommatering er lidt tilfældig. Her er en passus, hvor du sætter tre kommaer, selv om der ingen skal være: "Hun snoede hurtigt det våde hår op i en knold, og tog en neutral hat på. Så skyndte hun sig at pakke, og stoppede hurtigt hendes tøj og toiletting, ned i en kuffert."
Den sidste passus rummer desværre også et "hendes", hvor der skal stå "sit" og "sine". Fejlen optræder flere andre steder, bl.a. i allersidste sætning: "Hun gik hen til vinduet, satte sig ned, og ventede på hendes [sit] livs kærlighed... hun ville vente der indtil han kom, om hun så skulle vente ved vinduet hele [sit] liv."
Nå, men der er håb forude. Du har en god fantasi, og jeg skal tilstå, at jeg selv ynder at læse krigslitteratur, ikke mindst hvis den er realitetsbunden. Jeg læser derfor gerne med igen en anden gang.
Jacob 10 år siden |
10 år siden
| Mikala Rosenkilde (Mikala) De fortabte hjerterEn hel roman kogt ned til lidt over 3000 ord. Du har fået det hele med, men desværre kun i overskrifter, så du ikke helt får rørt ved læseren på den måde, du nok håbede på.
Det rigtig gode er, at du tydeligvis elsker at skrive, så resten er egentlig bare øvelse og brug af tricks og hjælpemidler, på samme måde, som de allerfleste andre forfattere gør.
Du mangler nemlig, i mine øjne. lige at tage læseren lidt mere ved hånden i alle de spændende scener. Det er ikke nok at skrive: "så skete der sådan og sådan og så løb de, og så blev de forelskede." Du skal præsentere det og vise det i teksten, så læseren selv føler at hun er der sammen med din hovedperson.
Når du fx skriver noget så dramatisk og uhyggeligt som en scene fra den frygtelige koncentrationslejr:
"Menneskerne stod klistret op af hinanden, og de yngste blev trampet ihjel. Der var nu et helt lag af døde børn under dem, derfor blev de udnyttet som gulvtæpper. Qay måtte kæmpe for ikke at blive trampet ihjel, da hun var så lille af hendes 18 år. Hjælp... hjælp skreg de! Qay blev banket ind i pigtråden, men slap derfra med nogle få skræmmer."
Så skal du folde sådan en scene ud og vise læseren hvor bange Quy med garanti bliver. Også hvordan der sikkert stinker derinde og hvor længe er de dér forresten. Hvordan går tiden, når man står på lig? Pas også lidt på dine metaforer: døde børn udnyttet som gulvtæpper er ahem, direkte tale, men det skal nok præsenteres mere som en tanke, der strejfer hende eller andre i rummet, ikke som noget forfatteren mener og præsenterer som et faktum i teksten.
Men Mathilde, læs en masse romaner i samme genre, som du gerne selv vil skrive, og læg mærke til hvordan de store gør. Sådan gjorde de nemlig også, da de selv skulle lære. Læste de andre forfattere i genren
Du skriver energisk og har masser af idéer, så bare klem på. Så kommer resten nemt til dig.
Mikala 10 år siden |