Hvor skriver du bare fantastisk og virkelighedsnært! Tænk at have en far som ham, og ikke sætte pris på det.
Jeg lærte noget om livet. Tak.

Fin lille beskrivelse af de ting, som kan opleves i et venteværelse. Man kommer til at håbe, at de to får mere ud af hinanden end kun et venteværelse-bekendtskab for de virker begge ensomme.

Rigtigt fin lille tekst om far/datter forhold som ramte fint. Hovedpersonen gør både en irriteret, og samtidig fik jeg lidt ondt af ham. Jeg tænkte også, at måske havde han også selv svært ved nærhed, siden han lever så indelukket og beskidt. Du formår at sige rigtig meget i en kort og kontakt tekst rigtig flot.

Hej Maria

En kontrolleret og kort tekst. Det skal du have ros for. Jeg synes, den har den rette længde, og det er ikke nogen kritik, selvom det måske godt kan lyde sådan. Sommetider hengiver folk sig bare til at skrive lange tekster med en masse beskrivelser, og det fungerer bare sjældent godt. Denne tekst fungerer dog rigtig fint, og det hjælper selvfølgelig også en god del på det, at det, du skriver, er godt og interessant.

Jeg synes, du rammer stemningen rigtigt godt. Jeg formoder, at hovedpersonen er en skilt mand, hvis datter egentlig ikke har lyst til at se ham. Det er jo egentlig en problemstilling, som bliver meget tydelig allerede tidligt i historien. Datteren er lige ud af posen, og hans reaktion på denne unge arrogance og vrede er godt forestillet, og jeg tror ikke, det er langt fra, hvordan en potential mand i samme situation kunne reagere - her tænker jeg både på hans refleksioner, tanker og handlinger.
Når det så er sagt, så når hans overvejelser at gøre mig ganske irriteret. Jeg tror, det er en mand med ret begrænset selvindsigt, og denne gør ham ganske enkelt patetisk og ynkelig. Ikke et eneste sted hører vi noget om, hvilke fejl han har gjort sig - disse reflekterer han ikke det mindste om. Det hele handler om alt det hårde, han har været igennem. Alt det han har mistet. Disse refleksioner giver ham en selvmedlidenhed, der ikke er usædvanlig, ikke desto mindre ganske belastende. Jeg nægter at tro på, at han har været Dad of the Year, når hans datter reagerer på den måde, hun gør. Hans svar til sidst tilføjer egentlig bare en bedrevidenhed og arrogance til hans CV, og det pynter ikke på min opfattelse af ham.
At jeg har denne opfattelse er ikke en kritik af dig som skribent - tvært imod. Du har benyttet den indre synsvinkel godt. Den verden, vi bliver præsenteret for, er enormt subjektiv, og derfor må man som læser vurdere, hvor troværdig man finder personen, hvorfra verdenen bliver perspektiveret. Så den måde er det faktisk en ros, for det lader til, at du har været bevidst om dette.

Med slutningen kan det tyde på, at hovedpersonen endelig kommer videre. Han åbner så at sige øjnene (i form af vinduerne) til en grøn og smuk verden. Vinduet er godt nok beskidt, men det kan jo laves om på. Man kunne forestille sig, at han kun får endnu mere lyst til at gøre dette rent, så han kunne få et bedre udsyn til det dejlige udenfor. Jeg tror helt sikkert, at der er bedre ting i vente for ham efter denne oplevelse.

En enkelt note, som jeg lavede under læsningen:

lyttet til deres åndedrag under tv'ets hvæsen.

Jeg forstår måske godt, at "åndedrag" i denne sammenhæng betyder tilstedeværelse, liv eller måske endda nærvær, men jeg kan bare ikke se for mig, at åndedrag kan gå gennem lyden af et tv - udover hvis det er en hyrperventilation altså ;)

Jeg synes, det er en god tekst med nogle gode overvejelser. Desuden berørte den nogle følelser hos mig - og selv om denne følelse var irritation, var det den helt rigtige måde at føle denne på. Mange tak for det.

Alt det bedste og god skrivelyst,

Rasmus

Hej Maria
En stærk og meget indlevelse rig novelle. Jeg blev faktisk meget rørt, noget ramte mig. Jeg er selv skilt og der var elementer jeg lige skulle sluge.
Tak for god læsning.
Vh. Poul

Hej Maria
Det her er en rigtig god fortælling, om en far og datter der har mistet hinanden til en skilsmisse.
Jeg synes det fungerer godt at du fortæller gennem hans øjne og verden, og underbygger det med flashback til fortiden. Du skriver indfølende og flydende.og holder mig fanget hele vejen igennem.
Især er jeg pjattet med slutningen, hvor han endelig handler og gør op med fortiden/håbløsheden gennem at skrive "brevet til datteren".
At han ruller gardinet op, "og lader solen forcere..." og "Verden blive grøn og levende" giver mig som læser håb om at hen vil sende brevet, og få kontakt til sin datter igen.
Jeg kan som læser rigtig godt lide denne åbne slutning, hvor jeg selv kan være med til at gætte på hvad der videre sker.Tak for ordene fra Ulla

Stakkels mand. Det er da virkelig synd for ham. Jeg håber, Sarah fortryder sine ord og svarer på hans besked.

Jeg synes også det er meget godt - en fin ide der ligger bag. Jeg vil dog give Vigilius ret i det forudsigelige og enkelte. Jeg mener dog også at enkle digte kan klæde nogle budskaber. Jeg kom til at spekulere på, om det måske det ville virke bedre hvis du overdrev en smule og kortede nogle fyld-sætninger og lidt længde af? Måske kan du gennem sproget gøre "jeg-vinklen" mere spændende - fx ved at antage personens egne drifter og et evt. sammenbrud? Det er blot en idé, så kan du se hvad du selv synes .. Hilsen Isabel =)

Meget godt skrevet. Du har en stil som minder lidt om min egen i nogle af mine digte, hvilket er en slags "demolition-indefra" af det perspektiv du angriber. Man skriver _fra_ det perspektiv man sigter mod at nedbryde, med sin egen negative karikering. Det er meget effektivt hvis gjort rigtigt, og virker egentlig meget godt for dig.

Jeg vil så dog alligevel sige at digtet og strategien på nogle måder bliver lidt for forudsigelig, lidt naiv i sin selvtillid måske, og derfor ikke inddrager nok kompleksitet, ikke er to skridt foran læseren, bliver "sort/hvidt", en tofarvet simplistisk barnlig karikatur. Og det er selvfølgelig ærgeligt, måske mere for selve strategien end dig som digter.

Pinligt genkendeligt. Flotte følelser smidt i en blender. :D

Hej Maria

Rigtig god beskrivelse af en forelsket kvindes skiftende reaktioner, da kæresten slår op.
I den situation handler man jo netop ikke rationelt.
Alt tyder på hun elsker ham gutten :-), så jeg synes det er en god slutning.
Du får meget med på ret kort plads.

Pia H

Woaw!
Ej hvor er det fedt skrevet! Du kommer så mange følelser igennem, på så kort tid! Det er virkelig godt.
Jeg troede virkelig at hun havde tænkt sig at gennemføre det, og da hun så sidder der fortvivlet tilbage, troede jeg at hun bare ville acceptere det, hvilket gjorde mig lidt skuffet, men så dreje du den lige igen. Du kaster rundt med læseren, hvilket virkelig kræver talent (;

Keep up the good work :D

- Maria

Det her digt, synes jeg er virkelig godt skrevet, kan i sær godt lide det første og det sidste vers..